Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammada - Hammâl - Hammâm - Hammamet - Hamman, Edouard Jean Conrad - Hammar, Karl Elias - Hammarby - Hammarfors - Hammarskjöld, Åke Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har strakt sig længere frem, men ved Erosion
er blevet nedbrudt. Jordbunden er oversaaet
med Stene og Klippeblokke, medens det lettere
Vejrsmuldningsmateriale bortføres af Vinden
og opfylder de mellem H. liggende lavere Egne
med Flyvesand. H. er i Reglen næsten
vegetationsløs, kun H. el Homra i det vestlige
Fezzan er en Steppe, men uden Vand. H. findes
mest i den vestlige og midterste Del af
Ørkenen, hvor de har en meget stor Udbredelse.
C. A.
Hammâl [ha’ma.l] (arab.), den i alle
orientalske Lande alm. Benævnelse for en
Lastdrager. I Konstantinopel udgør H. et selvstændigt
Lag med en særlig Oldermand (H. Baschy).
Hammâm [na’ma.m] (arab.), den alm.
orientalske Benævnelse for det i alle
muhammedanske Lande yndede varme Bad. Det er et
Svedebad, inddelt i forsk. Afdelinger med stigende
Temperatur. Naar man har gennemgaaet disse,
underkastes man en omhyggelig Afgnidning, og
derpaa følger den Del, der for Orientaleren
er Badets Glanspunkt. Indsvøbt i linnede
Klæder tilbringer man et Par Timers Siesta i et
køligere Rum for at udhvile sig efter
Afgnidningen. De orientalske Bade er ofte meget
pragtfuldt udstyrede og staar tit i Forbindelse
med fromme Stiftelser, saaledes at det gøres
muligt selv for den Fattigste at deltage i denne
Nydelse. Anvendt for hyppig har det tyrk. Bad i
en stærkt enerverende Indflydelse.
J. Ø.
H. benyttes som Betegnelse for talrige
Badesteder med varme Kilder i Nordafrika. Som
nogle af de mest kendte kan nævnes
H.-Melouane [melu’an ?] i Algier tæt ved Rovigo
ved Foden af Atlas, c. 32 km fra Alger med
Klornatriumskilder (c. 40°). H.-Meskoutin
[mesku’tin?] i Algier, 20 km V. f. Guelina i
Prov. Constantine. Der er talrige hede
Kogsalts- og Svovlkilder (46°—95°). Der findes her
bl. a. et milit. Badeelablissement. H. Irha i
Algier, Prov. Alger, har hede Kilder
(40°—75°), der indeholder Svovlkalium og tvekulsur
Jernforilte. Badene var allerede kendte i
Romertiden (Aquæ calidæ, en By anlagt her
under Tiberius). H.-Sétif i Algier, Prov.
Constantine, 22 km SV. f. Sétif. har hede
Kilder (47°-54°) med tvekulsur Kalk.
E. F.
Hammamet. Havnestad i Tunis, ved den
nordligste Ende af H.-Havbugten
(Neapolitanus sinus), ligger 60 km SØ. f. Tunis midt i
Orangehaver og Lunde af Olietræer, omgivet af
en Ringmur med firkantede Taarne, har et
Citadel og 3000 Indb., der i Omegnen dyrker
megen Hamp og driver Handel med Olie, Uld
og Korn. Havnen er meget usikker. Den staar
i Jernbaneforbindelse med Tunis og Sousse.
C. A.
Hamman [a’mã], Edouard Jean Conrad,
belg.-fr. Historiemaler, f. 24. Septbr 1819 i
Ostende, d. 30. Marts 1888 i Paris. H., Elev af de
Keyser, fra 1846 knyttet til Paris, udførte efter
Tidens Smag og med koloristisk Bravur en
Mængde hist. Anekdote- og Kostumemalerier
med tableaumæssige Scener, henlede fra
Romaner ell. Memoirer: »Karl IX og hans
Livlæge«, »Dogen paa Besøg sammen med Tizian
hos P. Veronese«, »Ludvig XIII og Maria af
Medici overraskede af Richelieu«, »Komponisten
Willaert spillende paa Orgel« (Mus. i Bryssel),
»Erasmus underviser Karl V«
(Luxembourg-Museet).
A. Hk.
Hammar, Karl Elias, sv. Billedhugger,
f. 12. Marts 1853 i Karlskrona. Han gik
1877—78 paa Akademiet i Sthlm, var derefter borte,
i Tyskland, Italien, Frankrig til 1900; Værker:
»Skibbruden Viking« (1881), »I Kampen for
Tilværelsen« (1895), »Ixion« (1896); 1907
prisbelønnedes hans Skizzer til Relieffer for
Rigsdagsbygningen i Sthlm.
A. Hk.
Hammarby (»Linné’s H.«), Gods i Danmarks
Sogn, 10 km fra Upsala, nævnes første Gang
1337. 1758 købte »Blomsterkongen« Linné det
for 80000 Daler. Mellem de to gl. Træfløje,
som fandtes dengang, byggede Linné et større
Træhus, og i Nærheden af Gaarden byggede
han 1769 et lille Mus. af Sten til sine
Samlinger. Mus. anvendtes ogsaa som
Forelæsningssal, og her samledes Elever fra alle Egne i
Europa. Alle disse Bygninger er endnu
bevarede. Ø. f. Gaarden laa Linné’s berømte
Have, som han fyldte med sjældne Planter.
Efter Linné’s Død blev H. i Slægtens Eje, men
1878 vedtog Rigsdagen, at Staten skulde købe
alle disse værdifulde Linné-Minder, og 1880
købte Staten Husene og Haven samt Mus.,
medens Upsala Univ. købte selve Godset.
Konsistoriet i Upsala fører Tilsyn med H. Efter at
Staten havde overtaget H., førte en
omhyggelig Restaurering Husene tilbage til det
Udseende, de havde paa Linné’s Tid, og som fremgik
af et Kobberstik i »Egenhändiga anteckningar
af Carl Linnæus om sig själf«. I Husenes Indre
er der efterhaanden opstaaet et helt
Linné-Museum.
A. M. D.
Hammarfors [’ham.arfårs], 15,8 m højt
Vandfald i Indalselven, N. f. Ragunda Kirke i
Jemtland. Det dannedes 1796 og er saaledes det
yngste af Sveriges Vandfald. Tidligere
udvidede Indalselven sig i Ragunda Sogn til en
stor Sø, Ragunda-Søen ell. Gedungsen, 25 km
lang, der sluttede med et 28 m højt Vandfald,
Storforsen. Da man 1796 forsøgte at sænke
Vandstanden i Ragunda-Søen, brød
Vandmasserne sig en ny Bane. Søen tømtes, Storforsen
forsvandt, og det Sted, hvor den fandtes,
hedder nu »Döda fallet«; men samtidig dannedes
H. En Landevejsbro fører siden 1890 over H. I
de senere Aar er anlagt en elektrisk Kraftstation
ved H.
G. Ht.
Hammarskjöld [’ham.ar∫öld], Åke Hugo,
Broder til K. G. H., sv. Politiker, f. 20. Jan.
1845 paa Väderum i Kalmar Amt. Han var
først Arkitekt, senere Landmand,
repræsenterede 1894—96 og 1903—08 en Valgkreds i
Kalmar Amt paa Rigsdagen, hvor han tilhørte
Protektionisterne. 1905 blev han Medlem af
Grundlovs- og 1906 af Finansudvalget. Da det
»nationale Fremskridtsparti« 1906 brød ud af
»Lantmannapartiet«, blev han en af det ny
Partis ledende Kræfter og Ministerkandidater,
og ved det Lindman’ske Kabinets Dannelse 29.
Maj 1906 fik han Sæde i Regeringen, hvis
Kultusminister han var til 1909. Da han ved
Omvalgene 1908 ikke var valgbar i sin tidligere
Kreds, blev han Jan. 1909 indvalgt i Første
Kammer som Repræsentant for Kalmar Amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
