- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
761

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammarskjöld, Lorenzo - Hammarstedt, Nils Edvard - Hammarsten, Olof - Hammarstrand, Sven Fromhold - Hamme - Hammel (By) - Hammel (Bindeled)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

unge J. L. Heiberg, der paa den Tid gæstede
Sverige. Desuden har han udg. sproglige og
filos. Arbejder, der dog ikke altid var lige
heldige og ogsaa af hans Modstandere (f. Eks
Tegnèr) blev grundig gennemheglede. Men af
utvivlsom Fortjeneste er hans »Udkast till de
bildande konsternas historia« (1817) og fremfor
alt det enestaaende Værk »Svenska vitterheten,
historiskt-kritiska anteckningar« (1819, efter
hans Død i ny Udg. ved P. A. Sondén 1833).
Skønt dette Arbejde er noget ensidigt præget
af sin romantiske Tendens og heller ikke er
frit for Fejl og Mangler, er det dog et
uvurderligt Hjælpemiddel til Studiet af Sveriges Litt.
og har endnu ikke fundet nogen Afløser. Der
er med Rette sagt om H., at han helt og
holdent viede sit Liv til en uegennyttig Kamp for,
hvad han ansaa for Ret og Sandhed.

Nogen Biografi af H. eksisterer ikke, men i
alle Værker om den Tids Litt. vil man finde
ham som en Hovedskikkelse. (Litt.:
Hjärne, »Dagen före drabbningen« [1882]; Frunck,
»Bidrag til kännedomen om Nya-Skolans
forberedelser« [1889]; Ljunggren, »Svenska
Vitterhetens Häfder«, IV—V; Norling,
»Valda skriften af L. H.«; Samme, »Nya Skolan
bedömd i literaturhistorien« [1880]).
I. F.-H.

Hammarstedt [’ham.arstæt], Nils Edvard,
sv. Etnograf, f. 3. Marts 1861, blev Student
1881 og efter Kunststudier hjemme og ude
Amanuensis ved »Nordiska museet« i Sthlm,
hvor han siden 1907 er Intendant. I Mus.’s
Tjeneste har han gjort talrige Studierejser i
Norge, Danmark og Tyskland. 1907 blev han
Æresdoktor i Upsala. H. har særlig syslet med
religionshistoriske og folkloristiske Studier og
foretaget vigtige Undersøgelser af sv. Folketro.
H. er Forf. til en lang Rk. lærde Afh. i
Haandbøger og Tidsskrifter, saaledes »Svenska
folket, dess lefnadssätt, seder og forntro« (i
»Sveriges rike«, II, 1902), »Allmogens
byggnadssätt, boningsinredning och dräkt« (i
»Uppland«, II, 1908), »Om fastlagsriset och andra
lifsstänglar och gudaspön« (i »Nord. tidskrift«,
1902) m. fl.
A. M. D.

Hammarsten [’ham.arste.n], Olof, svensk
fysiol. Kemiker, f. 21. Aug. 1841 i Norrköping,
blev Student 1861, Dr. phil. 1869 og s. A. Docent
ved Upsala Univ., 1873 Adjunkt i med. Kemi,
1877 ekstraordinær Prof. i Medicin ved samme
Univ.; 1883—1906 virkede han som Prof.
ordinarius
i med. og fysiol. Kemi og har som
Lærer haft den største Bet., ligesom de af ham
udgivne Lærebøger nyder den største Anseelse,
saaledes: »Kortfattad Lärobock i fysiol. Kemi«
(1883 og senere Udg.), »Kortfattad Lärobock i
farmaceutisk Kemi« (1886) og endelig hans store
»Lehrbuch der physiologischen Chemie«, 1. Udg.
1891, 8. 1914. Tillige har H. offentliggjort, dels
i sv., dels i udenlandske Tidsskr, en betydelig
Række (over 140) eksperimentelle fysiol.-kem.
Arbejder, væsentlig samlende sig om Pepton,
Galde, Blodets Koagulation, Mælk og
Mucinsubstanser.
R. K.

Hammarstrand [’ham.arstrand ], Sven
Fromhold
, sv. Universitetslærer og
Historiker, f. i Sthlm 16. Marts 1821, d. i Upsala
25. Jan. 1889, blev 1839 Student i Upsala, 1854
Dr. phil., 1856 Docent i Historie, 1859 Adjunkt
og 1877 ekstraordinær Prof. i Historie samt
1882 ordinær Prof. i samme Fag. 1857—58
foretog H. Arkivundersøgelser i Wien, Dresden,
München og Berlin. Han har bl. a. udgivet:
»Underhandlingar och rådslag rörande Sveriges
deltagande i trettioåriga kriget« (1854);
»Historisk öfversigt af förhandlingarna mellan
Gustaf II Adolf och kurfursten Frederik V Pfalz,
åren 1618—20« (1855); »Försök till en historisk
framställning af underhandlingarna om
Sveriges deltagande i trettioåriga kriget«
(1855—58); »Bidrag till historien om konung Gustaf
II Adolfs deltagande i trettioåriga kriget« (1859)
och »Romerska rikets författningshistoria från
Augustus till vestromerska rikets fall«
(1882—87).
A. M. D.

Hamme [am] (H.-lez-Termonde), By i
Kongeriget Belgien, Prov. Østflandern, ligger 10
km N. f. Dendermonde, i det frugtbare
Waeslands rigeste Egn. (1912) 14080 Indb.
Fabrikation af Tæpper, Reb og Stivelse. I Omegnen
dyrkes Tobak.
G. Ht.

Hammel, stor købstadlignende Sogne- og
Stationsby i det østlige Nørrejylland, Aarhus
Amt, Gjern Herred, c. 25 km NV. f. Aarhus,
havde 1. Febr (1916) 210 Gaarde og Huse og
1513 Indb. (1901: 1235). Byen har bl. a. Kirke
(med Frijs’ernes Familiebegravelse),
Præstegaard, Ting- og Arresthus, Birkedommerbolig,
to Kommuneskoler, Mellem- og Realskole, tekn.
Skole, Apotek, Amtssyge- og Epidemihus,
Forsamlingsbygning, Missionssal, Sparekasse
(oprettet 1866), Bank (1906), Markedsplads, flere
industrielle Anlæg, som Maskin-, Klæde- og
Mineralvandsfabrikker, Dampvæveri og Ølbryggeri,
og større Købmandsforretninger,
Elektricitetsværk, Vandværk m. m. og Station for den 24.
Apr. 1902 aabnede private Aarhus—H.-Bane,
som 1914 forlængedes til Thorsø paa
Langaa—Silkeborg-Banen. Ved Hovedgaden staar en
Mindestøtte (rejst 1893) for Distriktslægerne
Ditzel, Fader og Søn. Grevskabet Frijsenborgs
Hovedbygning ligger c. 2 km NØ. f. H.
H. W.

Hammel er Bindeleddet mellem Trækdyrene
og Byrden, der skal trækkes. Den alm.
Par-H. ell. To-H. er delt i 2 Dele, Hammelstokken
og Svinglerne; Stokken er paa Midten ved en
Bolt heftet til Trækbyrden, medens hver Ende
er leddet til en Svingel, saa Byrden fordeles
ligeligt mellem de to Trækdyr; ved at flytte
Bolten, kan det ene Trækdyr faa en kortere
ell. længere H. og derved en større ell. mindre
Del af Trækbyrden. Til Markarbejde og den
meste Arbejdskørsel er H. af sejgt Træ.
Stokken er godt 1 m lang, paa Midten 8—10 cm og
ved Enderne 6 cm bred. Tykkelsen er paa
Midten 5—6 cm. Pløje-H. skal ikke tynges med
for meget Beslag; Vogn-H. maa derimod
beslaas med Forstærkningsskinner baade for og

Trehammel.
Trehammel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:09 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free