- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammer (Værktøj)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 5 er Prøver paa de forsk. H., som
Kobbersmeden bruger. Hvor H.-Slaget kan beskadige
Genstanden, maa man lægge et blødere
Materiale oven paa denne til Beskyttelse, navnlig
Træ; men ofte er det mere praktisk da at gøre
H.-Hovedet af Kobber, Bly, Træ, Horn eller
Elfenben efter Arbejdsstykkets Art.

Navnlig ved Smedning naar man snart en
Grænse for, hvad man kan udrette med
Haandkraft, og henvises derved til at anvende
Maskinhamre. Den tidligere Inddeling af disse
i Vandhamre og Damphamre passer
ikke godt mere, efter at man baade har faaet
pneumatiske H., der i eet og alt ligner
Damphamre, Gashamre, Petrolhamre
o. l.; det er bedre at opstille
Transmissionshamre, ɔ: saadanne, som modtager
deres Drivkraft fra en Aksel, og direkte H.,
ɔ: saadanne, der er i umiddelbar Forbindelse
med Kraftmaskinen. En Overgangsform til
Maskinhamrene er den for øvrigt sjældne Fod-H.,
Fig. 6, hvor man ved et kraftigt Fodtryk paa
Traadet F kaster H.-Klodsen A ned mod
Ambolten, og en fjedrende Stang G fører H.
tilbage, saa snart Trykket ophører. Arbejderen
har her sine Hænder fri.

Af Transmissionshamre haves en
stor Mængde Former; kun sjældnere er de som
Haandhamrene og Fodhammeren
Svinghamre, hvor Hovedet, der ofte kaldes Klodsen,
bevæges i en Bue, oftere er de
Parallelhamre (Vertikalhamre), idet Klodsen føres
lige op og ned. Sker Nedgangen ved frit Fald,
fortjener de Benævnelsen Faldhamre eller
Faldværker. Transmissionshamre maa helst
kunne indrettes m. H. t. Slagets Størrelse og
Styrke, og for saa vidt Klodsen ikke falder frit,
maa der være sørget for et Prel, da ellers H.
selv vilde udsættes for at slaas itu ved Slaget.
Ofte tilvejebringes Prellet ved en Vognfjeder
skudt ind mellem Klodsen og Skaftet, der ved
mekaniske H. næsten altid er en Stilk af Jern
ell. Staal. H. benævnes da Fjeder-H., eller
man kan, som Fig. 7 viser, lade Klodsen b
bestaa af et Hoved a og en hul Cylinder med
et Stempel og et Luftrum baade over og under
dette, saaledes at Prellet frembringes i begge
Retninger ved den elastiske Luftpude, hvorfor
en saadan H. kan kaldes Luft-H. Fig. 7 viser,
at H., som er en Parallel-H., der styres ved
Rammen B, ved en Krumtap e sættes i
Bevægelse, naar Skiven E drejer sig; c er Stilken
i’s Omdrejningspunkt, der kan flyttes ved, at
man drejer paa Haandhjulet h; for at forvandle
Stilkens vuggende Bevægelse til op- og
nedadgaaende Bevægelse for Klodsen gør man Stilken
forskydelig i Muffer ved c og e. Amboltbanen A
og Hammerbanen kan ombyttes med andre,
naar Arbejdet kræver det. Fig. 8 viser en
Fald-H. Det karakteristiske er her Stilken g,
der er dannet som en Lineal af tynde
Træplader, sammenlimede og samlede med
Trænagler, den kan være kileformet nedefter for
bedre at fanges af Skiverne b. Ved en Rem
gaar Skiven S rundt, paa dens Aksel sidder
Friktionsskiven b, den venstre Friktionsskive
har et ekscentrisk Leje og kan derfor ved
Vægtstangsarmen c, Trækstangen d og
Haandtaget for Enden af Vægtstangsarmen c tvinges
lidt til højre. Linealen vil da blive taget med
ved Friktionen, og Klodsen a hæves. Hævet
begrænses ved. at Klodsen f støder mod
Hammerklodsen a. Ogsaa her ses Banerne for H. og
Ambolt at være til at udtage. For at man kan
være sikker paa at faa H. løftet, lægger man
ogsaa en Rem over Remskiven til venstre, saa
at denne med sin Aksel og Friktionsskive
bevæger sig i Pilens Retning. I St f. en Lineal
kan man anvende en Rem ved
Friktions-H., man opnaar herved at spare den Plads i
Højden, som Linealen kræver, og tilvejebringer
da oftest Friktionen ikke ved at trykke
Remmen mellem 2 Skiver, men ved med et Træk
med Haanden at trykke den mod een Skive.
Rem-H. benævnes ofte Faldværk.

Af direkte H. er Vandhamrene de
ældste. De ligner ofte uhyre Haandhamre, idet
de har Træskaft og Hoved som disse og er
Svinghamre, de løftes ved, at en med Klodser,
»Kamme«, forsynet Tromle ell. Aksel, ofte
Vandhjulsakslen, drejer sig rundt og fører dem med
sig, H. falder da, naar Klodsen slipper den.
Alt efter Kammenes Angrebspunkt benævnes H.
Svans-H., Bryst-H. og Pande-H.,
Svans-H., vist paa Fig. 9, er let, Hovedet vejer højst
50 kg, meget ofte mindre, den slaar indtil 400
Slag i Minuttet, Slaghøjden er 150—200 mm,
den er toarmet, har for at fremskynde Slaget
en Prelklods e under Svansen. Fig. 9 viser den
elastiske Bjælkebygning F, som danner
Underlaget for H., Ambolten A med Amboltstok B;
da der paa Akslen er vist en Remskive, kan
man tænke sig H. anvendt ikke alene direkte,
men ogsaa som Transmissions-H.; man ser
ogsaa undertiden lgn. Svanshamre i de mekaniske
Værksteder. Brysthamrenes Hoved vejer
150—250 kg, de gør kun 80—100 Slag i Min.,
Slaghøjden er 500—700 mm, Kammenes Aksel,
der tillige er Vandhjulets Aksel, ligger

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Fig. 5.
Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:01 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0785.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free