- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
780

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestøvningen er foregaaet, begynder Hanplanterne straks
at visne, og disse maa da høstes, hvis dette
findes overkommeligt. Indsamlingen af
Hanplanterne kaldes at »galdre« H. Høsten af
Hunplanterne, der udgør Hovedmassen,
indtræder først en Maaneds Tid senere. — Der
forekommer næppe bot. forsk. Kulturformer;
men i Tidernes Løb har der udviklet sig
lokale »Stammer« af forsk. økonomisk Værdi. Den
bedste Afgrøde skal man kunne vente efter Frø
fra Italien, Elsass og Ungarn.
K. H-n.

Efter Høstningen bliver H. underkastet en
Rødning, en Behandling, hvorved de gummi-
og harpiksagtige Stoffer, der sammenkitter de
enkelte Taver, undergaar en Gæring og derved
bliver opløselige, saa at Taverne let kan skilles
fra hverandre ved de senere Behandlinger,
medens Træstoffet mister sin Elasticitet og
bliver skørt; de nævnte Stoffer gør ogsaa Taverne
stive og de deraf fremstillede Varer mindre
holdbare. Rødningen er enten en »Dugrodning«
paa aaben Mark, ell. den foretages ved
Nedsænkning af Stænglerne i Vand; den foregaar
hurtigere i stillestaaende Vand end i rindende
og hurtigere ved en højere Temp. (25—30°) end
i Kulden. Nu anvendes ofte Rødning i kunstig
opvarmede Beholdere, i hvilke der undertiden
tilsættes en ringe Mængde Svovlsyre.
Tilsætningen af andre Syrer ell. Alkalier o. l. har
ikke vist sig hensigtsmæssig; man kan vel
derved fremskynde Processen noget, men skader
Taverne. I det hele er det meget afgørende for
Varens Kvalitet, at Rødningen ledes paa rette
Maade, hverken for hurtig ell. for langsomt, og
afbrydes i rette Øjeblik, da Taverne ellers let
bliver skøre: den varer oftest 5—14 Dage,
Dugrødning dog ved ugunstigt Vejr indtil 10 Uger.
Forsøg paa at behandle H. ved mek. Midler
alene, uden Rødning, har ofte været gjorte,
men skal ikke have ført til gode Resultater.
Efter Rødningen bliver H. tørret og derpaa
underkastet en mek. Behandling tilsigtende at
frigøre Basttrævlerne og fjerne Trædelene, der
ved Rødningen er blevne stive og skøre,
saaledes at de let lader sig brække itu; den første
Behandling er oftest en Brydning ell.
Bragning, der kan foregaa for Haanden paa
den i Fig. 4 viste Brage. Denne bestaar af et
solidt Stativ, L, paa hvilket er anbragt tre
skarpkantede Trælister a, og om hvis ene Ende
en Vægtstang M kan drejes; M er forsynet med
to lgn. Lister b, der passer i Mellemrummene
mellem a. Arbejderen trækker et Bundt
Stængler hen over a og bearbejder dem samtidig med
b, hvorved Træet knækkes over til
Smaastumper, Skæver, af hvilke en Del falder ud under
Arbejdet, medens Resten fjernes ved de flg.
Behandlinger. Til Erstatning af Haandarbejdet
har man konstrueret en Mængde Maskiner, der
alle virker paa lgn. Maade, altsaa ved at knække
Stænglerne paa saa mange St. som muligt, idet
Virkningen dog aldrig gøres kraftigere, end at
Basttaverne lider det mindst mulige. De senere
Behandlinger
bestaar i en
Bankning med
Køller ell.
Stampning i
Stampeværker, hvorefter
undertiden
kommer en Ribning
ell en Skætning (Svingning); Ribningen er
en Skrabning med en svær, stump Kniv; ved
Skætningen lægges H. over et Bræt, og de frit
nedhængende Ender bearbejdes med Kanten af
et op og nedad bevæget Bræt, idet
Haandarbejdet her oftest erstattes af Maskiner, der
præsterer betydelig mere, men ikke leverer en saa
god Vare. Endelig bliver H. oftest underkastet
en Hegling, egl. en Slags Redning. Den
hertil brugelige Hegle er vist paa Fig. 5. Paa et
Bræt a a c d er Hegletænderne s anbragte i fl.
Rk., forsatte for hverandre, og gennem disse
slaas og trækkes et Bundt H., hvis ene Ende
i Arbejderen har snoet om Haanden.

Fig. 3. Alm. Hamp. Til venstre Hanblomst,<btil højre Hunblomst.
Fig. 3. Alm. Hamp. Til venstre Hanblomst,

til højre Hunblomst.


Fig. 4. Brage, set fra Siden og forfra.
Fig. 4. Brage, set fra Siden og forfra.


Fig. 5. Hegle.
Fig. 5. Hegle.


Fig. 6. Bastceller af Hamp.
Fig. 6. Bastceller af Hamp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free