Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamster - Hamsterskind - hamstre - Hamsun, Knut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelige for denne Ø og Gnavernes
eneste Repræsentanter der.
(M. Ml.). R. Hg.
Hamsterskind veksler meget i Værdi, efter
som de faas af Dyr fra den tempererede Zone,
der har graagylden Ryg, gule Sider og sort Bug,
ell. de kommer fra Sibirien, hvor det sorte er
mere udbredt, idet sidstnævnte giver et meget
finere og dyrere Pelsværk. Der fremkommer
aarlig 7—900 Dusin H. i den europ. Handel, og
Prisen paa disse varierer fra 50 til 160 Kr pr
Dusin.
K. M.
hamstre, se Hamster.
Hamsun, Knut, norsk Forf., f. 4. Aug. 1860
i Lom i Gudbrandsdalen, men opvokset i
Lofoten, hvorhen hans fattige Forældre tog ham
med i 4 Aars Alderen. Som 17 Aar gl kom H.
i
Skomagerlære i Bodø.
Hans første
umodne
Arbejder, Balladen
»Et Gensyn«
og
Fortællingen »Bjørger«
blev trykt her
allerede 1878.
En Aarrække
flakkede H.
omkr. som
Losse
arbejder,
Skoleholder,
Lensmandsgut; i
Amerika var han
Sporvognskusk og
Kontorist og kom
1883 tilbage til Kria, hvor han fik litterære
Bidrag optaget i Aviserne. Under en ny
Amerikarejse 1886, som han skildrede i Rejsebreve
hjem, gjorde han Lykke med litterære
Foredrag i Minneapolis. Efter Tilbagekomsten
offentliggjorde H. i det danske Tidsskrift »Ny
Jord« anonymt Skitsen »Sult«, som med et
Slag skabte hans litterære Ry. I stærkt
udvidet Skikkelse udkom Fortællingen »Sult«
1890. Det er en betagende Skildring af en ung
fattig Aandsarbejders Trængsler og Lidelser,
som han hæver sig over i et lidenskabeligt og
dristigt Fantasiliv. I en ny og særpræget Stil,
paa en Gang glitrende og fyndig, lyrisk og
ironisk, giver H. et levende Billede af
ungdommelig paradoksalt Følelsesliv; hans Helt har
den samme ejendommelige Skiften af blødt,
vigende Drømmeri og næsten fræk lidenskabelig
Paagaaenhed, som karakteriserer mange af H.’s
mest kendte Skikkelser. I to polemiske
Kampskrifter, »Fra Amerikas Aandsliv« og »Lars
Oftedal« viste H. sin Evne til vittig Persiflage;
ved en Foredragsrække rundt i Landet angreb
og forhaanede han samtidig Tidens mest
anerkendte norske Digtere. H.’s flg. Romaner,
»Mysterier« (1892), »Redaktør Lynge« og »Ny Jord«
(1893) var en Blanding af ejendommelig
lyrisk-psykologisk Fortællekunst og heftig Satire over
samtidige Forhold og Personer i Kunst, Litt.
og Presse. 1894 udkom Romanen »Pan«, et
bedaarende Digterværk af Natursværmeri og
erotisk Stemning, baaret af en blændende
Stilkunst. I sine kraftige og ejendommelige
Skuespil »Ved Rigets Port« (1895), »Livets Spil«
(1896) og »Attenrøde« (1898), som tilsammen
danner en Trilogi, skildrer H., hvordan
Alderen fornedrer Menneskene og gør
revolutionære Idéhelte til forbenede Bedsteborgere og
Autoriteter. Skuespillenes stærkt erotiske
Karakterskildring gjorde ogsaa betydelig
Virkning ved Opførelsen paa Kria Teater. 1898
udkom den følsomme Kærlighedsroman
»Victoria«, som var holdt i en mildere Tone end
H.’s tidligere Elskovsskildringer. Efter nogle
Aars Udenlandsrejse udgav H. 1902 det
romantiske versificerede Drama »Munken Vendt«, og
1903 et østerlandsk Skuespil »Dronning
Tamara«, som opførtes paa Nationalteatret. I
Digtsamlingen »Det vilde Kor« (1904) anslog
H. en original Tone, en Blanding af lyrisk Flugt
og kauserende Gratie, som har dannet Skole i
nyere norsk Poesi. H.’s pragtfulde
Hyldningsdigt til Bjørnson danner Højdepunktet i hans
Lyrik. I »Siesta«, »I Eventyrland«, »Kratskog«,
»Sværmere« og »Stridende Liv« er samlet H.’s
mange mindre Skitser og Fortællinger. Med
Romanen »Under Høststjernen« (1906) kommer
en ny Tone ind i H.’s Forfatterskab. Før
bevægedes han med Heftighed over for Livets
Indtryk; nu træder en mild lyrisk Bevægethed
i Stedet, en lidt kølig høstlig Klarhed hos en
tidlig ældet Tilskuer til Livets Spil. Ogsaa
Ironien bliver muntrere, mindre bitter,
samtidig som H.’s Stil udpensles mere og mere
artistisk i smaa underfundige og lunefulde
Pikanterier. Denne Udvikling fortsætter gennem
Romanerne »Benari« (1907), »Rosa« (1908),
»En Vandrer spiller med Sordin« (1909), »Den
sidste Glæde« (1911). Det levende,
vemodiglystige Skuespil »Livet i Vold« (1910) skildrer
atter Kampen mod Alderen; denne Gang med
en Kvinde, der ældes, men som ikke vil give
Slip paa Erotik, som tragi-komisk
Hovedperson. Skuespillet opførtes 1910 paa
Nationalteatret.
I de flg. Aar flyttede H. til Nordland, hvor
han købte en Gaard, som han selv drev. 1917
flyttede han Syd over og har senere ejet forsk.
Ejendomme paa Kria-Fjordens Vestside.
Under denne rolige Livsførelse, som vekslede
mellem Forfatterskab og Arbejde med
Gaardbruget, afklaredes H.’s Sind; det vemodige
Stemningsdrag i Bøgerne veg for et fast og klart
Livssyn og en mindre subjektivt farvet
Menneskeskildring. I Romanerne »Børn av Tiden«
(1913) og »Segelfoss By« (1915) skildrer H.
Opløsningen i det norske Bondesamfund ved
Handelsmændenes Indryk og Paavirkningen fra
Byerne, som bare fremkalder en forkvaklet
Halvkultur. Og i »Markens Grøde« (1917)
priser han det jævne, vedholdende Arbejde med
Jorden og Livet i Naturen som det lykkelige
for Menneskene. Ved polemiske Indlæg i
Aviserne har H. ogsaa taget Del i Dagens Strid;
hans Artikler mod den ny fornorskede
Retskrivning (1917) er udg. som Brochure under
Titlen »Sproget i Fare«. H.’s Bøger er overs.
til en Række Sprog. 1920 modtog han
Nobelprisen. (Litt.: Hj. Christensen, »Unge
 |
| K. Hamsun. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
