Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d. v. s. Varer, som i Afslutningsøjeblikket er
overgivet til Fragtfører for Forsendelse eller
undervejs pr Bane ell. Skib,
3) Varer til Afsendelse indenfor
et vist Tidsrum, hvorved Sælgeren
forpligter sig til at sørge for Varernes Afsendelse
indenfor en vis (i Slutsedlen fastsat) Tid, f. Eks.
Halvdel i Marts, Halvdel i April,
4) Varer til Levering, ogsaa kaldet
Forretninger paa Tid, men hvor Sælgeren skal
give Køberen Leveringsvarsel. Under denne
Form drives i Almindelighed
Terminsforretningerne,
5) Varer til sukcessive Levering
efter derom truffet Aftale.
Historisk Udvikling.
Medens Samfundet endnu befandt sig paa det
Stade, som betegnes ved Naturaløkonomi (s. d.),
hvor den enkelte selv producerede til sit og
sine Paarørendes Behov, var der ingen
Anledning til Handel. Den første Form for
Vareomsætningen var Tuskhandel. Man tilbyttede
sig, hvad man skulde bruge udover, hvad man
selv producerede ell. skaffede ved Jagt, Fiskeri
o. l. Men allerede langt tilbage i Oldtiden
kendte man Personer, som erhvervsmæssigt
formidlede denne Tuskhandel enten paa Stedet ell.
ved at bringe Varer fra et Sted og sælge de
herfor tiltuskede Varer andetsteds. I de
civiliserede Oldtidsstater som Babylon og Ægypten
havde man allerede Aartusinder f. Kr.
Lovbestemmelser for H. Efter opr. at have byttet
Vare med Vare, fandt man, at Omsætningen
vilde lettes, om man havde en »neutral«
Værdimaaler, til hvilken Varerne beregnes efter deres
Værdi i Forhold til denne fælles Værdimaaler.
Den almindeligst forekommende Værdimaaler
var Kvæg (lat. pecus, hvoraf Ordet pecunia,
Penge, senere er dannet). En betydelig Lettelse
for den erhvervsmæssige H. var Indførelsen af
særlige Betalingsmidler, særlig Metaller. Disse
brugtes opr. efter Vægt (som endnu op til vore
Dage i Kina).
Det var Civilisationen, som befordrede H.,
idet den lærte Folkene, at der af andre
frembragtes Ting, som var værd at bruge ell. eje,
ell. at man paa andre Egne havde
Naturprodukter til Ernæring ell. til Redskaber (Jern,
Metaller) ell. til Beklædning. Til Gengæld
maatte man da selv producere ell. fremskaffe
mere end hidtil af egne Varer for med dette
Overskud at skaffe sig de Fremmedes Varer.
Med den stigende Civilisation, med det
tiltagende Samkvem mellem Landene, navnlig ad
Søvejen ell. ad Karavanvejene, senere ad de
anlagte Landeveje, med Forbedringen af
Transportmidlerne, med de mere ordnede Forhold,
lettedes og udvidedes H. baade indenfor de
enkelte Folkeslag og mellem Landene
indbyrdes. Allerede hos Oldtidens Købmænd traadte
Kravet til Sprogkundskaber stærkt frem, men
til forsk. Tider var det ene ell. det andet Sprog
fremherskende som Handelssprog.
Oldtidens Verdenshandel omfattede
hovedsagelig kun Middelhavslandene. Her drev
Fønikierne en »oversøisk« H., som skabte det
lille Folk store Rigdomme. Karthago
foruden andre Handelsbyer anlagdes af
Fønikierne, og denne By skulde senere hæve sig til
Verdenshandels-Emporium. Romerne selv var
daarlige Købmænd, rent bortset fra, at H. ikke
ansaas for et værdigt Erhverv for Patricierne.
I Romertiden var der derfor — foruden de
fønikiske, særlig de græske Kolonier —
Handelspladser (f. Eks. Alexandria), hvor H.
koncentrerede sig, men efter Romerrigets
Undergang kom Arabernes Stortid ogsaa som
Handelsfolk (man erindre, at Muhammed selv var
Købmand). Efter en alm. Nedgangsperiode og
under Feudaltidens knugende Tryk var en
udenrigsk H. omtr. ukendt i Europa udenfor
Italien, men her finder Verdenshandelen i det
11.—14. Aarh. sin Renaissance, se videre under
Handelskompagnier, hvis Æra
begyndte omkr. Aar 1600. — I den nyere Tid
er Udviklingen gaaet i Retning af
Specialisering. Selv om Kommissionsfirmaerne paa de
oversøiske Pladser endnu for en Del er general
merchants, saa er det umiskendeligt, at ogsaa
i Verdenshandelen — som i den indenrigske
Handel — indskrænker de enkelte sig til H.
med visse Varer ell. visse Varegrupper:
Brændsel, Korn og Foderstoffer, Manufaktur etc., og
ligeledes har i Tidens Løb de Erhverv, som
tidligere akcessorisk dreves af de paagældende
Købmænd (Kommendaer, Kompagnier,
adventurers) saasom Fragtfart, Efterretningsvæsen,
Forsikring og Pakhusforretning, skilt sig ud
som selvstændige Erhverv, der dog systematisk
henregnes til H. i udvidet Forstand.
Efter Verdenskrigen, som fuldstændig
omstyrtede ell. omlagde Verdenshandelen, hvori
før Krigen England gik i Spidsen, stadig
haardere trængt af Tyskland, som utvivlsomt inden
et kort Aaremaal vilde have overfløjet
England, kan man foreløbig kun udtale
Formodninger, som dog støttes paa visse
Kendsgerninger. Det synes saaledes, at det nu bliver
de forenede Stater, som fra Tredjepladsen
rykker frem paa Førstepladsen. Det østerr.
Hegemoni i Balkanhandelen vil sikkert være tabt,
medens Grækerne vil tilrive sig en væsentlig
Del af H. paa Orienten, og den jap.
Konkurrence i Østen, i Sydamerika og antagelig ogsaa
i den gl. Verdens Lande vil blive følelig.
Handelens økonomiske Betydning.
Idet H. formidler Omsætningen, letter den
Produktionen derved, at denne sparer det
store og komplicerede Fordelingsapparat, og
derved, at Producenterne kan rette deres
Produktion efter det Behov, der giver sig Udslag
i H.’s Dispositioner.
Indenfor Industrien vil H. sikre Fabrikkerne
en regelmæssig Aftagelse, saa at Fabrikkerne
selv kan disponere derefter bl. a. ved deres
Indkøb af Raavarerne. Ligeledes muliggør H.,
at Fabrikkerne kan specialisere sig d. v. s. nøjes
med at fremstille enkelte Artikler, som til
Gengæld da kan fremstilles mest rationelt, idet
H. atter samler disse Specialartikler fra de
enkelte Fabrikker med andre Specialartikler
indenfor den enkelte Branche, f. Eks. indenfor
Jern-, Metal- og Tekstilbrancherne. Det maa
nemlig vel erindres, at medens man tidligere
hovedsagelig betragtede H. som synonym med
Børshandelen, saa spiller i vore Dage H. med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
