Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handel - Handelmann, Gottfried Heinrich - Handelsagent - Handelsakademi - Handelsattaché - Handelsbalance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Industriprodukter en langt større Rolle og
beskæftiger forholdsvis et langt større Antal
Personer end H. med de egl. Børsvarer, hvoraf
Kornet er det vigtigste.
Ligeledes skaber H. forøget Efterspørgsel ved
at finde nye Markeder, og den er regulerende
for Produktionen ved at udfinde og angive for
Producenterne, i hvad Retning Forbrugernes
Krav og Ønsker gaar.
For Forbrugerne gør H. sin Nytte ved at
fremskaffe Varerne paa det St. og til den Tid,
hvor Behovet kræver dem. H. holder Lagere
og Udsalg, leverer saa smaa Kvanta, som
Midler og Behov kræver. Dens Opgave i
Forbrugernes Tjeneste er imidlertid ikke slavisk at
tilfredsstille deres Ønsker, men at virke
vejledende og retledende.
Skal H.’s Udøvere opfylde deres
Samfundsopgave, kræves af dem en omfattende Viden,
ikke alene Varekundskab, men tillige Kendskab
til Markeder, Transportforhold, Behov,
fremmed Sprog. Og ikke mindst kræves et Vidsyn
og en paa bedst mulig Viden baseret
Bedømmelse af, hvorledes Konjunkturerne formentlig
vil udvikle sig. I sidstnævnte Henseende vil al
H. i større ell. mindre Grad nærme sig
Spekulation. Naar en Handlende dækker sit
Forbrug for en vis kommende Tid, ligger heri
altid, omend ubevidst, et Spekulationsmoment,
idet han forventer, at Varerne ikke senere vil
kunne købes billigere. Omvendt vil den
Handlende, som kun dækker sig for Dagen ell. for
den nærmeste Tid, formene, at Varerne i
Øjeblikket er for dyre at indkøbe, og at der noget
hen i Tiden vil fremkomme fordelagtigere
Tilbud. Alt efter som disse Beregninger viser sig
at være rigtige ell. urigtige, vil de uvilkaarlig
influere paa hele Varemarkedet, og efter som
Meningerne hos de enkelte kan divergere, kan
deres praktiske Udslag gennem Tilbud og
Efterspørgsel opveje hinanden og derved forebygge
større Fluktuationer. (Litt.: C. Hage,
»Haandbog i Handelsvidenskab« [Kbhvn 1918]; Georg
Obst, »Das Buch des Kaufmannes« [Leipzig
1913]; Pittmanns, Commercial Encyclopædi
[Lond.]; Jaroslaw, »Das Ideal des
Kaufmannes« [Hamburg 1912]; Charles V.
Nielsen, »Dansk Handelsleksikon« [Kbhvn 1920]).
Ch. V. N.
Handelmann [’handəlman], Gottfried
Heinrich, tysk Arkæolog og Historiker, f.
1827 i Altona, d. 1891 i Kiel. H. deltog i
Opstanden 1848—50 og var senere en af det tyske
Partis Førere. 1866 Konservator (ɔ: Direktør)
for det slesvig-holstenske Mus. i Kiel og Prof.
smst. Af hans hist. Arbejder kan nævnes: »Die
letzten Zeiten hansischer Uebermacht im skand.
Norden« (1853), »Gesch. der vereinigten
Staaten« (1856, 2. Udg. 1860), »Herzog Adolf von
Holstein Gottorp, Kaiserl. Kriegsoberst« (1865),
»Die dän. Reunionspolitik um die Zeit des 7-jähr.
Krieges« (i »Forschungen zur deutsch. Gesch.«,
5 og 10). Arkæologiske Skr: »Kieler
Münzkatalog« (med Klander, 1. Bd 1863—87),
»Vorgeschichtliche Steindenkmäler« (1.—3. Hæfte,
1872—74), »Amtl. Ausgrabungen auf Sylt«
(1.—2. Hæfte, 1873—82), m. fl. Skr. Folkloristisk:
»Topografischer Volkshumor« (1866);
»Weihnachten in Schl.-Holst.« (1866), »Volks- u.
Kinderspiele« (1872—74). Sammen med Th. Lehmann
udgav H. »Jahrbüch für die Landeskunde der
Herzogthümer« (9 Bd, Kiel 1858—69).
H. A. K.
Handelsagent. Ved H. forstaas iflg. L. af
8. Maj 1917, som for saa vidt stemmer med
tilsvarende Love i Norge og Sverige, den, som
for en anden har paataget sig det Hverv at
virke for Afsætning af Varer ved at optage
Købetilbud til Agenturgiveren ell. ved at sælge
Varer i dennes Navn, dog kun naar han ikke
er ansat i Agenturgiverens Tjeneste, men
udøver Virksomheden som selvstændig
Forretningsdrivende. I Reglen gaar H.’s Hverv kun
ud paa at indhente Bestillinger (Ordrer) og
sende dem til Agenturgiveren, hvorimod han
ikke uden særlig Bemyndigelse kan afslutte
bindende Salg for dennes Regning ell. modtage
Betaling for solgte Varer. H.’s Vederlag bestaar
i Provision, som tilkommer ham af alle
Salg, som er afsluttet af ham ell. iøvrigt
kommet i Stand ved hans Medvirken, dog kun, hvis
Køberens Forpligtelse iflg. Aftalen opfyldes.
Paa den anden Side maa Agenturgiveren heller
ikke vilkaarligt forhindre Opfyldelsen, ligesom
det undertiden maa anses underforstaaet, at
han ikke uden gyldig Grund maa afvise Ordrer,
som indsendes af H. Se iøvrigt Agent.
N. C.
Handelsakademi, se Handelsskole.
Handelsattaché [-’sje], en merkantilt
uddannet Tjenestemand, knyttet til et
Gesandtskab, sjældnere Fagkonsulat, og som staar til
Gesandtskabets Raadighed i alle kommercielle
Spørgsmaal af diplomatisk Natur. Hans Opgave
er grundigt at studere de fremmede Markeder
og til sit Hjemlands Udenrigs- ell.
Handelsministerium, at indsende regelmæssige
Beretninger om økonomisk Lovgivning,
Handelstraktatforhold, Tarifspørgsmaal,
Afsætningsmuligheder, industriel Udvikling, Handelssædvaner,
Prisforhold, Samfærdselsveje m. m. Endvidere
skal han støtte og vejlede Handels- og
Industrikorporationer og offentlige Institutioner i
Hjemlandet og virke for Udviklingen af den
hjemlige Handel. I Danmark bemyndigedes
Udenrigsministeren ved L. af 27. Maj 1908 til
forsøgsvis for 3 Aar at ansætte to H. Derefter
udsendtes 1909 en H. til Rusland, hvor han
virkede til Gesandtskabets Tilbagedragelse Decbr
1918. Endvidere paatænktes før Verdenskrigen
Udsendelse af H. til Berlin og Konstantinopel.
Sverige har siden Diplomat- og
Konsulatvæsenets Omorganisation i 1906 haft 3 H., i Østasien
(Tokio, Shanghai), i Argentina og i Tyrkiet.
Sverige, Norge, Belgien anvender ogsaa
Handelsstipendiater, unge Handelsmænd, der for
Uddannelsens Skyld sendes til Udlandet og
samtidig har Pligt til at indberette til
Hjemlandet om Handels- og navnlig
Afsætningsforhold. England har længe haft fl. H., Tyskland
først i nyere Tid, i Buenos Aires,
Konstantinopel, New York, Petrograd, Valparaiso. Ogsaa
Italien, de forenede Stater, i mindre Grad
Frankrig (1 H. i London), og Rusland anvender
H.
F. de F.
Handelsbalance [-’laŋsə]. Forskellen mellem
Værdierne af et Lands Indførsel og Udførsel.
Ved en gunstig H. forstaar man i Alm. det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
