Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsbalance - Handelsbanker - Handelsberetning - Handelsberettigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, at Udførselsværdien er større end
Indførselsværdien, ved en ugunstig H. det
modsatte Forhold. Disse Betegnelser stammer opr.
fra den merkantilistiske Opfattelse af den
internationale Handels Bet. Denne Opfattelse gik
ud fra, at den internationale Handel
hovedsagelig havde den Opgave at skaffe et
Overskud af ædelt Metal ind i Landet; dette skulde
opnaas ved. at der udførtes større Vareværdier,
end der indførtes. Efterhaanden ændredes
Opfattelsen af den internationale Handels Opgave;
man kom mere og mere til at betragte denne
Handel som et Middel til at forsyne
Befolkningen med dens Fornødenheder paa en mere
økonomisk Maade, end det kan ske uden den,
og samtidig viste Erfaringen, at Ind- og
Udførselen af ædelt Metal ikke stod i det Forhold
til H., som man tidligere havde antaget.
Herved ændredes ogsaa den ældre Opfattelse af
H.’s Bet., og man lededes endog til at fraskrive
den enhver Interesse. Dette er dog uberettiget.
H. kan være et Symptom paa vigtige
økonomiske Forhold; men for at vurdere dens Bet.
rigtig maa man tage Hensyn til andre
Momenter, der kan komme i Betragtning, og fremfor
alt maa man opgøre Balancen paa rette Maade.
Den symptomatiske Bet. af H. ligger i, at en
saakaldt ugunstig H. kan være et Tegn paa,
at et Lands Indbyggere har Tilbøjelighed til at
leve over deres økonomiske Kræfter, og at
Landet som Helhed derfor skaffer sig en for
stor Del af sine Forbrugsartikler ved at gøre
Gæld hos Udlandet; men den behøver ikke at
være det. I denne Henseende maa det
undersøges, om den overskydende Indførsel er af
den Art, at den tyder paa, at Befolkningen
forbruger for store Summer til Luksus-,
Fortærings- og Nydelsesmidler ell. paa anden
uproduktiv Maade, ell. man fra Udlandet inddrager
Kapitalværdier (Maskiner, Raastoffer,
Byggematerialer, Skibe etc.) for at anvende dem i
produktivt Øjemed. I sidste Tilfælde vil man
jo ved de produktive Foretagenders Udbytte
kunne forrente og betale den stiftede Gæld og
endda kunne have Overskud. Men for at
bedømme dette maa man ikke alene se paa de
indførte Varers Art, men ogsaa paa, hvorledes
Befolkningen i det hele anvender de
produktive Kræfter, der staar til dens Raadighed; der
er jo f. Eks. intet i Vejen for, at en stor
Overskudsindførsel af Næringsmidler o. l. kan
anvendes til Lønning af Arbejdere, der virker i
produktive Foretagender.
I Henseende til den rette Opgørelse af H.
maa det dernæst erindres, at Forskellen
mellem Indførsel og Udførsel af Varer i
Virkeligheden ikke er den eneste Norm for, hvilke
Fordringer Landene faar paa hverandre.
Tilgodehavender i Udlandet kan stiftes paa mange
andre Maader end ved Udførsel af Varer. Naar
et Lands Indbyggere f. Eks. driver Fragtfart
for andre Lande ell. paa anden Maade yder
Tjenester, der skal vederlægges, f. Eks. ved
Kommissionshandel, Agentur, Transithandel,
faar de en Fordring paa Udlandet, ganske som
om de havde udført Varer. Paa samme Maade
virker det, naar et Land har ældre udenlandske
Tilgodehavender, som aarlig forrentes og
afbetales. Det Beløb, som repræsenterer Renterne
og Afbetalingerne, kan dækkes ved
Vareleverancer fra Udlandet, uden at man derved
kommer i Gæld til dette. Heraf forklares det, at et
Land som England stadig kunde have
Overskudsindførsel af Varer og samtidig
Overskudsindførsel af ædelt Metal. P. Gr. a. sine
Kapitalanlæg var — og er endnu, omend i mindre
Grad end før Verdenskrigen — England mange
Landes Kreditor (bl. a. ved at mange
Englændere har anbragt Kapitaler i Foretagender,
særlig i oversøiske Lande, ell. har optaget
udenlandske Stats- og Kommunelaan, som er
fremlagt til Tegning i London), og Renterne
dækkes ved Varetilførsler. I dette Tilfælde er
altsaa den ugunstige H. et Symptom paa
Landets Rigdom, men det vilde selvfølgelig være
overilet at slutte, at dette ogsaa skulde være
Tilfældet under alle andre Forhold.
At selv en virkelig ugunstig H. ikke behøver
at medføre Udførsel af ædle Metaller, ell. en
gunstig H. Indførsel deraf, ligger i Nutidens
udviklede internationale Kreditforhold. Naar et
Land har modtaget flere Varer eller andre
Præstationer af Værdi fra Udlandet, end det
har ydet til dette, behøver det ikke at betale
Forskellen kontant, men kan vedblive at skylde
den. Dette kan ske ved simpel Bogkredit
mellem Købmænd og Banker i de forskellige Lande,
men kan ogsaa ske paa den Maade, at
Personer i det Land, som har et Overskud at
udrede, sender Statsobligationer o. a. Papirer til
Udligning deraf. — Et Lands samlede H.
sammensættes jo af dets Vareforretninger med de
enkelte fremmede Lande, og dets Forhold til
disse kan være højst forsk. Saaledes havde
Danmark en gur-stig H. over for England, men
en ugunstig over for Tyskland, og Balancen
bragtes for en stor Del til Veje ved, at
Fordringer paa eng. Debitorer overdroges til tyske
Kreditorer til Dækning af Gælden til disse.
(Litt.: Scharling, »Handelsbalancens Bet.
og rette Opgørelse« [Kbhvn 1872]; Goschen,
The theory of the foreign Exchanges [14. Opl.,
Lond. 1890]; Bamberger, »Reichsgold«
[Leipzig 1876]).
(E. M.). Ch. V. N.
Handelsbanker, Banker, hvis Hovedformaal
er at give Kredit til Handelsforetagender. —
Om H. i Kbhvn, se Kjøbenhavns
Handelsbank.
Handelsberetning, se under
Grosserersocietetet.
Handelsberettigelse. Til den fr. Revolutions
store og gode Handlinger hører, at den i
Tilslutning til Tanker, der var hævdede af
Turgot og Adam Smith, proklamerede
Næringsfrihedens Princip i Modsætning til tidligere
Tiders Lavsvæsen, Privilegie- og Monopolsystem.
Det hedder saaledes i en fr. L. af 2. Marts
1791: Il sera libre à toute personne de faire
tel négoce ou d’exercer telle profession, art ou
métier qu’elle trouvera bon. Princippet er
siden i sin Alm. optaget i mange andre Landes
Forfatninger og Love, saaledes f. Eks. i den
tyske »Gewerbeordnung« af 1869 og i den
danske Grundlov, i hvilken sidste det udtrykkes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
