- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
797

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelskompagnier - Handelskonsul - Handelskorrespondance

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Handelen paa forsk. oversøiske Lande, og
hverken han ell. hans Eftermand tog det saa
nøje, om tidligere givne Monopoler derved
krænkedes. Formen blev i Alm.: regulated
companies
.

Det holl. Kompagni optog straks en skarp
Konkurrence med Portugiserne i Indien. Den
første Koloni anlagdes paa Ceylon, og
Hollænderne satte sig efterhaanden fast paa de
vigtigste Pladser i Indien. Om Kompagniets Historie
se i øvrigt Ostindiske Kompagnier.
Bl. de andre Kompagnier, som dannedes i
Holland i 17. Aarh., skal blot nævnes Selskabet
for Handelen med Nordamerika, hvor
Ny-Holland anlagdes, og et Selskab for Hvalfangst
under Grønland samt det holl.-vestindiske
Kompagni. Alle Selskaber var af Staten udstyret
med Monopol.

Det fransk-indiske Kompagni forblev
nærmest kun et Projekt. Forsk. andre
Kompagnier, f. Eks. for Handelen paa Kanada,
opstod og hensygnede. Richelieu favoriserede vel
Dannelsen af ny, f. Eks. for Handelen paa
Vestindien, paa Afrikas Vestkyst etc. Ogsaa et
Madagascar-Selskab dannedes, men det
lykkedes først et senere under Colbert dannet
Selskab at kolonisere Øen. Under Colbert
omorganiseredes fl. af Selskaberne, og der dannedes
(1669) ogsaa et nordisk for Handelen paa
Skandinavien og Rusland, men dette arbejdede
kun med Tab, ligesom de fleste af de øvrige. 1664
nydannedes, respektive omorganiseredes det
fransk-ostindiske Kompagni, hvis
Historie vil blive behandlet under »Ostindiske
Kompagnier«.

De store Resultater, som særlig de
hollandske Kompagnier havde at opvise, vakte
Lysten til Efterligning ogsaa i andre europæiske
Lande, saaledes i Brandenburg, hvis
»Seehandlung« aldrig reusserede som
Koloniselskab, men endnu eksisterer i omdannet Form
som Kreditbank. Ogsaa i Sverige forsøgtes,
men uden Held.

For den initiativrige Christian IV laa det
nær ogsaa at optage Tanken. 1616
oktrojeredes det dansk-asiatiske Kompagni,
hvis Andele skulde lyde paa mindst 150 Rdlr.
Om dets Historie se under Ostindiske
Kompagnier
.

Da Danmark 1671 havde bemægtiget sig St
Thomas og St Jan, oprettedes s. A. et
vestindisk Kompagni, som 1733 købte St
Croix af Frankrig. Handelen fik ingen Bet., og
1754 købte Staten St Croix og gav Handelen
fri ɔ: tillod alle danske Skibe at handle paa
Vestindien. 1778 oprettedes et nyt vestindisk
Kompagni. Dette fik intet Monopol, men
opnaaede adskillige Begunstigelser, navnlig
bestaaende i Frihed for visse Afgifter og i en
Rentegaranti fra Statens Side. Under den
nordamerikanske Krig tog den vestindiske Handel
et betydeligt Opsving, idet de dansk-vestindiske
Øer benyttedes som Oplagsplads for de
krigsførende Magters Koloniers Produkter, som
derfra førtes videre paa danske Skibe, men efter
Fredsslutningen indtraadte der Tilbagegang, og
Staten indløste Kompagniets Aktier. — Det
alm. H.
, der oprettedes 1747 hovedsagelig
med den Hensigt at gøre Kbhvn til Stapelplads
for østersøiske Produkter, fik aldrig nogen Bet.
Opr. havde det ikke nogen Eneret, men fik
senere Monopol paa den grønlandske, isl. og
finmarkske Handel. Det opløstes 1774, og dets
Aktier indløstes af Staten. Ringe Bet. havde
ogsaa det afrik. eller marokkanske
Kompagni (1765—66) og det guineiske og
østersøiske
Kompagni (1781—88).

(Litt.: Fr. Thaarup, »Danske-asiatiske
Kompagni« [1824]; A. Anderson, Origin of
commerce
[1766]; de Witt, Mémoires;
Downant, An essay upon the probable
methods of making a people gainers in the
balance of trade
[1699]; W. Endemann, »Die
Entwickelung der Handelsgesellschaften«;
Gustav Schmoller, »Geschichte der
Unternehmung« [»Jahrb. f. Gesetzgebung«, XVII];
Max Werth, »Gesch. der Handelskrisen«
[1858]; Ernest Frignet, Histoire de
l’association commerciale depuis l’antiquité
[1868];
Considérations sur le commerce et en
particulier sur les compagnies
[1758];
d’Hegverthy, Essai sur les interêts au commerce
maritime
[1756]; Josiah Child, A new
discourse on trade
[1694]; A. Chéruél,
Dictionnaire historique de la France [1855]).
Ch. V. N.

Handelskonsul er Betegnelsen for de alm.
Konsuler i Modsætning til de saakaldte
Jurisdiktionskonsuler, der tillige
udøver Jurisdiktionen over de til deres
Hjemland hørende Borgere, se nærmere under
Konsul.
N. C.

Handelskorrespondance [-spåŋ’daŋsə ell.
-spån-], den i en Handelsforretning med dennes
Forbindelser om Forretningsanliggender førte
Brevveksling. En tydelig Haandskrift, fejlfri
Retskrivning og Sætningsbygning og smagfuld
Sprogbehandling kræves i første Linie af et
Handelsbrev som af ethvert andet Skriftstykke.
Dernæst bør et Handelsbrev fremfor alt være
kort og klart. Handelsbreve har hyppig
Karakter af Kontrakter; der stiftes ved dem ofte
Retshandler af stor Bet. og Rækkevidde, og
alle væsentlige Punkter, der er særegne for
netop vedk. Retshandel og ikke følger af
Sædvane mellem Parterne ell. af de alm.
Handelssædvaner paa vedkommende Felt, bør
medtages, medens omvendt alt overflødigt bør
udelades, enhver Mulighed for Misforstaaelse
udelukkes. Endelig er det for at kunne føre en
H. nødvendigt at kende de sædvanemæssige
Former for denne, og de brugelige
handelstekniske Udtryk, som dels er af alm. Art, dels
er særlige for hver Forretningsgren. I
Danmark og Norge maa det endelig i enhver
større Forretning som Regel kræves af den, hvem
Korrespondancen paahviler, at han er i Stand
til at korrespondere, ikke blot paa Landets
Sprog, men ogsaa paa eet ell. fl. af
Verdenssprogene.

I vor Tid er Skrivemaskiner kommet
mere og mere i Brug til Udfærdigelsen af H.
Den Overordnede skriver enten en Kladde, der
afskrives paa Maskinen, ell. han dikterer
Brevet til Maskinskriveren ell. til en Stenograf,
der bagefter paa Maskinen overfører det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0819.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free