Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelskorrespondance - Handelskoutumer - Handelskredit - Handelskriser - Handelskøb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrevne til alm. Skr. Denne Fremgangsmaade
frembyder mange Fordele. Den Overordnede
sparer megen Tid og Arbejde og faar dog
Brevene skrevne ganske efter sit Hoved.
Afskrivningen tager kun halvt saa lang Tid som
ellers, og Skriften bliver ensartet, klar og let
læselig og tager mindre Plads end alm. Skr.
I nyeste Tid er Diktafoner, hvori
Diktatet optages af Grammofonruller, for senere
at blive gengivet til Maskinskriveren, kommet
i Brug.
Til god Orden i enhver Forretning hører
med Nødvendighed, at alle udfærdigede Breve
kopieres før Afsendelsen, enten i Tidsfølge
i særlige Kopibøger ell., efter en nyere
Fremgangsmaade, paa løse Ark, idet da Breve fra
og til samme Firma samles for sig. Ved
Maskinskrivning tages ofte Gennemslags-Kopi.
Undladelse af at kopiere afsendte
Handelsbreve maa betragtes som grov Uorden og er
stundom af de danske Domstole i Tilfælde af
Betalingsstandsning blevet anset med Straf (se
Bogholderi). (Litt.: C. Hage,
»Haandbog i Handelsvidenskab« [Kbhvn 1918];
Charles V. Nielsen, »Dansk Handelsleksikon«
[Kbhvn 1920]. Desuden foreligger en Række
Lærebøger i Emnet saavel paa Dansk som paa
fremmede Sprog).
(C. V. S.). Ch. V. N.
Handelskoutumer [-ku’ty.mər], se
Handelssædvaner.
Handelskredit er enten Pengekredit,
Kredit, som ydes en Næringsdrivende i Form
af en Sum Penge, der mod en passende
Godtgørelse stilles til hans Raadighed til
Benyttelse i hans Virksomhed, ell. Varekredit,
Kredit, som den ene Næringsdrivende
indrømmer den anden ell. sine private Kunder, idet
han indrømmer Udsættelse med Betalingen af
de Varer, han har solgt, henh. til videre
Forhandling ell. til Forbrug. For at grundlægge
og drive en Næringsvirksomhed af hvilken som
helst Art og Omfang er det stedse nødvendigt
at have en større ell. mindre Kapital til
Raadighed. Den Næringsdrivende, der ikke selv
ejer de fornødne Midler, ell. som efter en Tid
lang at have arbejdet med egne Midler til
Udvidelse af sin Virksomhed ønsker at faa
yderligere Kapital til Raadighed, maa skaffe
sig denne til Laans, han maa søge Kredit. Det
ligger i Sagens Natur, at jo mere en Mand
ejer selv, desto lettere vil det være for ham
at faa Penge til Laans; jo mere en Mand
derimod trænger til Kredit, p. Gr. a. hans egne
Midlers Begrænsning, desto vanskeligere vil
det være for ham at skaffe sig den. Men den
Næringsdrivende, der er kendt som dygtig,
besindig og retskaffen, og som ikke ganske er
blottet for egne Midler og personlige
Forbindelser, vil dog under normale Forhold som
Regel kunne faa den Kredit, han har behov.
Han kan maaske laane hos en Privatmand,
hvem han p. Gr. a. den store Fordel, han i
sin Virksomhed vil kunne drage af Kapitalen,
kan yde en høj Rente, ell. han kan med eller
uden Kaution skaffe sig en
Kassekredit (se Bank) i en Bank ell. hos en privat
Bankier.
En stor Del af don i en Næringsvirksomhed
anbragte Kapital maa altid paaregnes at være
bunden i de saakaldte udestaaende
Fordringer ɔ: de Penge, som haves til gode
hos Virksomhedens Forbindelser for solgte
Varer. Detaillisten maa i stort Omfang give
Kredit til sine Kunder og faar paa sin Side til
Gengæld Kredit hos sin Leverandør. I de forsk.
Forretningsgrene gælder der forsk. Sædvaner
m. H. t. Kredittens Længde. Mellem
Næringsdrivende indbyrdes er den hyppigste
Betalingsfrist 3 Maaneder fra Varernes Levering. For
kontant Betaling ved Modtagelsen ell. inden 30
Dage indrømmes ofte en forholdsvis høj
Rabat, dels som Rentegodtgørelse, dels
begrundet i, at den Risiko og Mulighed for Bryderi
og Besværligheder, som altid er forbundet med
den lange Kredit, bortfalder. Uorden, Kniberi
og alskens daarlig Slendrian bevirker ofte, at
Skyldneren trækker Betalingen hen langt ud
over den fastsatte Frist, og da Hensynet til
Konkurrencen i Reglen tvinger
Fordringshaveren til at gaa lempeligt frem, bliver en 3
Maaneders aaben Kredit ikke sjælden til 4, 5 og 6
Maaneder, inden Pengene kommer. Enhver
Næringsdrivende sætter med Rette Pris paa at
omsætte sin Kapital let og hurtigt, og han
indrømmer gerne en lavere Pris ell. en høj Rabat,
naar han er sikker paa at faa sine Penge
straks og uden Vanskeligheder. Derfor køber
altid den billigst, som betaler kontant. Den
Babat, han faar, er som Regel langt højere
end den Rente, der betales af laante Penge,
og Pengekredit er derfor i Alm. fordelagtigere
end Varekredit.
For at undgaa Ulemperne ved den alm.
Varekredit, den saakaldte løse Kredit,
forlanges det ofte, at Køberen skal give
Accept for Fakturabeløbet. Skyldneren vil
altid vise større Samvittighedsfuldhed m. H. t.
Indfrielsen af Vekslen ved Forfaldstid end af
en løs Fordring, og Sælgeren opnaar desuden
den store Fordel ved Diskontering af
Vekslen (se Diskonto og Bank) at faa
Pengene disponible straks.
Lang Kredit hører særlig hjemme i
uudviklede ell. usunde Samfundsforhold. Jo højere
et Samfund naar i økonomisk Udvikling, desto
mere vil Tendensen gaa i Retning af kontant
Betaling i alle Forhold. I den egl. Storhandel
bruges Varekredit i vor Tid ikke meget. I
den indenlandske en-gros-Handel i Danmark
er 3 Maaneders Kredit Reglen, men m. H. t.
Skyldnernes punktlige Opfyldelse af deres
Betalingsforpligtelser haves endnu store
Fremskridt nødig. I Detailhandelen er lang
Varekredit og ubestemte Betalingsterminer endnu i
mange Forretningsgrene en vidt udbredt Uskik.
Alt for mange saavel Købmænd som
Privatmænd forstaar endnu ikke, at det er værdigst,
sparsommeligst og bedst foreneligt med god
Orden saa vidt muligt at betale sine Indkøb
kontant og ikke misbruge sin Kredit.
(C. V. S.). Ch. V. N.
Handelskriser, se Kriser.
Handelskøb. Den danske Købelov af 6. Apr.
1906 giver til Dels forsk. Regler, efter som der
foreligger et H. ell. et Ikke-H., og bestemmer
i sin § 4, 1. Stk., H. som Køb, der indgaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
