Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handlende - Handling - Handlingstid - Handschar - Handsel - Handsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vekselerer- ell. Bankforretning,
Forsikringsvirksomhed, Kommissionshandel, Forlagsvirksomhed,
Apotek, Beværtning, Haandværk ell. Fabrik, at
overtage Udførelse af Bygnings- ell.
Anlægsarbejder ell. at befordre Personer, Gods ell.
Meddelelser. Dog anses ikke som H. den, som
uden anden Medhjælp end sin Ægtefælle, sine
Børn under 15 Aar og sit Hustyende driver
Beværtning, Haandværk,
Befordringsvirksomhed ell. saadan ringe Handel, hvortil ikke
kræves særlig Adkomst, ell hvortil Borgerskab
udstedes uden Betaling«. I Loven om Kommission
og Handelsagenter af 8. Maj 1917 findes samme
Definition, dog at der ogsaa Handelsagenter
medregnes til H. I langt snævrere Forstand er
Begrebet derimod taget i Næringsloven af 1857,
der netop stiller Handel i Modsætning til
Haandværk, Fabrikdrift og Beværtning, saavel
som i Sø- og Handelsretsloven, der ved H.
forstaar »enhver, der driver Handelsforretninger
som Næringsvej«. Den Definition af H., der
fandtes i Konkurslovens § 45, er ved § 71 i
Bogføringsloven Nr 98 af 10. Maj 1912 ændret
derhen, at »som H., henh. Fabrikant eller
Skibsreder, anses i denne Lov enhver, der
efter Lovgivningen er forpligtet til at føre
Forretningsbøger«. En igen herfra forsk.
Definition findes i Firmaloven o. s. fr. Nogen
indbyrdes Modstrid mellem disse forsk.
Definitioner er der dog ikke, da hver enkelt Lov kun
bestemmer Begrebet for sit Omraade.
E. T.
Handling er i videste Forstand enhver
aktiv, d. v. s. ved særlige Bevægelsesorganer
fremkaldt Forandring i et levende Væsens
Plads i Rummet ell. dets Organers indbyrdes
Beliggenhed; passive Bevægelser, f. Eks. Grenes
Svajen for Vinden ell. Dyrs Bortførelse af en
Vandstrøm, kan aldrig kaldes H. I snævrere
ell. psykologisk Forstand er H. Bevægelser, der
udløses af følelsesbetonede Forestillinger om et
bestemt Maal, og hvorved dette Maal tilsigtes
naaet.
Alfr. L.
Handlingstid, det Tidspunkt, paa hvilket det
er en Skyldners Pligt at erlægge, hvad enten
nu dette beror paa selve Skyldforholdets alm.
Beskaffenhed (den, der har paadraget sig et
Erstatningsansvar, er saaledes pligtig at betale
Erstatningen straks) ell. paa en udtrykkelig
Vedtagelse desangaaende i Kontrakten (f. Eks. naar
en Veksel lyder paa Betaling 3 Maaneder fra
Dato) ell. paa en forudgaaende Opsigelse (f.
Eks. af en Prioritetsgæld) ell. paa et simpelt
Paakrav (f. Eks. m. H. t. et Laan, der skal
tilbagebetales paa Anfordring). Smlg.
Forfaldsdag og Betalingstid.
E. T.
Handschar (rigtigere Chandschar), et
kort orientalsk Vaaben med bred Klinge og
svagt bøjet Spids, der gør det mere skikket til
at skære end til at støde med
J. Ø.
Handsel, de Penge, man faar ved den første
Handel en Dag; af gl-nordisk hand-sal,
Haandslag og: det, som gives (»sælges«) paa
Haanden. I Svensk er Ordet omformet til handsöl, i
norske Dialekter forkortet til hans.
V. D.
Handsker laves dels af Læder, dels af
forskellige Tøjer, mest Trikotvarer af Uld, Silke
og Bomuld. Læder-H. er enten
Vaskeskinds-H. af semsgarvet Læder af Hjorte.
Kalve, Faar og, som det fineste og stærkeste,
Gemser, ell. Glacé-H., af særlig hvidgarvet
Læder af Geder og unge Faar. Fabrikationen af
Glacé-H. er den langt største og foregaar paa
den Maade, at Skindene, efter at være
egaliserede i Tykkelse og tilskaarne i Strimler af
to Gange H.’s Bredde, strækkes saa stærkt
som muligt i Længderetningen og derpaa
lægges sammen i fl. Lag og udstanses med skarpe
Staalforme i passende Forme. Oftest mangler
disse Tommelfingeren, der udstanses for sig og
derefter paasys, men i den senere Tid gøres
denne undertiden ogsaa i eet med den øvrige
H. Sammensyningen finder Sted enten for
Haanden, idet H. holdes af en Tang, hvis Kæber er
forsynede med Takker, der angiver Stingenes
Størrelse, ell. hvad der er det sædvanlige, paa
Symaskiner, af hvilke der ogsaa haves særlige
til Paasyning af »Denter« (ɔ: de Striber, der
som Regel findes paa H.-Ryggen). Sædet for
Fremstilling af de fineste Glacé-H. er fra gl
Tid Frankrig, især Grenoble og Paris, hvor
navnlig Jouvin har gjort sig fortjent af
Fabrikationen, og herfra udføres H. over hele
Verden. I de senere Aar er ogsaa Tyskland og
Østerrig komne med i Eksporten, medens
England væsentlig kun udfører simplere Varer til
sine egne Kolonier og indfører betydelige
Mængder fra Frankrig; ogsaa Danmark udfører en
Del H., oftest under Navn af Randers-H.
Stof-H. af Trikot bliver enten tilskaarne og
syede som ovf. omtalt, ell de bliver strikkede
som Rundstrikning, idet Fingrene maskes til
Haanden. Bælgvanter (norsk: Votter)
er H., der kun har et fælles Hylster for de 4
Fingre og en særlig Tommelfinger; de
fremstilles oftest af grov Uldstrikning, f. Eks. de »isl.«
(ofte ogsaa med 5 Fingre), undertiden af
Pelsværk.
K. M.
H.’s Historie. Halv-H., H.’s Forløber, er
meget gl. Paa et Maleri i Thebens Gravby ses
en ægypt. Kvinde spille paa et
Strengeinstrument med filerede Halv-H. paa Hænderne (Fig.
1). Det stammer fra Tiden efter Hyksos-Folkets
Erobringstog under 22. Dynasti, 16—1700 Aar
f. Kr. Xenofon retter bitre Bebrejdelser mod
Perserne, fordi de var saa blødagtige at gaa
med tykke og bløde Halv-H. Den yngre Plinius
fortæller, at hans Onkel, den ældre Plinius, om
Vinteren gav sin Skriver fingerløse H. paa, for
at Optegnelserne ikke skulde gaa i Staa. I
Odysseen giver Homer den gl. Laertes »Vanter for
Tornenes Skyld«. De samme brugtes ved
Olivenhøsten af Romerne. Den klassiske Oldtid
kendte dem ellers kun til Nævefægtning (cestæ).
Gallerne bar dem baade til Haandgerning og
til Stads. I en Tekst hos Beda findes wantus
som gallisk Ord, der er kendt i dansk Vante
og i Oldsproget vöttr og bet. en H. med et
Rum for Tommelen og et andet for de 4 Fingre.
I salisk Lov er der sat Straf for Tyveri af H.,
men Navnet er Hand-schuh. Thor bar Jern-H.
(jarngreipar), naar han slyngede Lyn. Paa sin
Rejse til Utgardaloki sov han i et Afhus ɔ:
Tommelen paa Jættens Vante. H. hed ogsaa
glofi (Flertal -ar), jysk Luffe, Loveke, eng.
glove, af oldnordisk lofi, den indre Haandflade.
I Norden toges H. ikke paa, naar man stod for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
