Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handsworth - Hane (se Høns) - Hane (Symbol) - Hane (Gevær) - Hane (Maskindel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handsworth [’händzweþ], 1) By i
Mellemengland, Staffordshire, nordvestlig Forstad til
Birmingham, har Fabrikation af Galanterivarer,
et teologisk Wesleyanercollege og (1911) 68610
Indb. I Kirken ligger Opfinderen J. Watt
begravet. — 2) By i Nordengland, Yorkshire, 6
km SØ. f. Sheffield, med Kulgruber og
Stenbrud. (1911) 14198 Indb.
G. Ht.
Hane, se Høns.
Hane var i Oldtiden Symbol paa den ene
Side paa Kamplyst, paa den anden Side,
ligesom senere i den kristne Kirke, paa
Aarvaagenhed. Da Grækerne, vist i 6. Aarh. f. Kr., blev
kendte med Hønseslægten, antog de snart, at
H. maatte være særlig yndet af visse
Guddomme, at den af dem stundom benyttedes som
Budbringer, og at den derfor var et særlig
velbehageligt Offer for dem. P. Gr. a. sin
stadige Kampberedthed var H. for dem et
Symbol paa Krigsguden Ares og, da den om
Morgenen tidlig forkynder Solens Genkomst, tillige
paa Solguden Helios og paa Apollon. En lgn.
Opfattelse fandtes ogsaa hos ass. Folk; men H.
bragtes ogsaa i Forbindelse med andre
Guddomme, saaledes med Underverdenens
Guddomme Demeter og Persefone, vel fordi den ofte
midt i den mørke Nat forkynder, at Lyset
kommer og med det nyt Liv og ny Virksomhed.
Lgn. Tankegang har vel bragt Grækerne til at
sætte H. i Forbindelse med Lægekunstens Gud,
Asklepios, hvem man plejede at bringe en H.
som Offer. H. var ogsaa helliget Hermes og
Athene, og Symbol paa denne Gudinde. H. ses
ofte paa Vaser. Paa Mønter fra Kreta ses den
i Skødet paa en ungdommelig Gud, Solguden.
I Norden havde H. ogsaa symbolsk Bet.; den
ofredes til Guderne, endog mange H. paa een
Gang. I Oldkvadene tales om en H. med gylden
Kam, aabenbart et Symbol paa Lyset, hos
Guderne, og om en mørkladen H. hos Hel. Hos de
Kristne er H. et Symbol paa Aarvaagenhed;
den findes derfor indhugget paa gl. Ligsten.
Sammen med Apostelen Peter er H. Symbol
paa hans Fornægtelse af Herren. Da H. paa
Latin hedder gallus, et Ord, der ogsaa betegner
en Galler, er H. tillige Symbol paa Frankrig.
Under Revolutionen satte man en H. som
Fanemærke i St f. Bourbonernes Liljer; Napoleon
satte Ørnen i Stedet; 1830 sattes atter H. i
Stedet for Bourbonernes Mærke, indtil Ørnen
siden igen kom i dens Sted ved Napoleon III. —
Megen Overtro er hos adskillige Folk knyttet
til H. og dens Galen. I det gl. Persien antoges
H. ved sin Galen at forjage onde Aander.
Noget lgn. antoges i Middelalderen i Europa. Før
Hanegal var man udsat for de onde Aanders
Angreb, naar man færdedes i Mørket. H.’s
Galen til usædvanlige Tider og paa
usædvanlige Steder mentes at varsle om kommende
Ting, især Ulykke og Død. Romerne tog
Varsler foruden af H. ogsaa af Høns; om de aad
med Begærlighed, ell. om de ikke vilde æde,
var et Varsel i Krigen. Ved de Varsler, man
hos forsk. Folk tog af H., spiller dens Farve
ofte en stor Rolle. Den røde H., der galer, er
hos fl. Folk et Symbol og Udtryk for Ilden.
(Litt.: A. de Gubernatis, Zoological
mythology [1872]).
V. S.
Hane (Gevær), den Del af Geværlaasen, der
bevirker Skuddets Affyring, idet den ved
Forladegeværerne slaar ned paa den paa Pistonen
anbragte Fænghætte, ved Bagladegeværerne er
sat i Forbindelse med en Slagstift, hvis Spids
rammer den i Patronens Bund anbragte
Fænghætte. Ved Bagladerne sker H.’s Spænding
automatisk (Selvspænding) ved Aabningen eller
Lukningen af Baglademekanismen, medens den
ved Forladerne kræver et særligt Greb. H. var
altid ved Forladegeværerne og er undertiden
ogsaa ved de moderne Geværer indrettet til at
»sættes i Ro«; Geværet kan i saa Fald ikke
affyres ved et tilfældigt Tryk paa Aftrækkeren,
og oftest er det tillige indrettet saaledes, at
Baglademekanismen ikke kan aabnes, saa
længe H. er i »Ro«, hvorved man opnaar Sikkerhed
mod, at Laasen under Skyttens Bevægelse i
Terrainet tilfældig aabnes og Patronen tabes.
H.’s Sikkerhedsro gør altsaa samme Nytte som
den særlige Sikring (s. d.), der nu
almindeligvis findes paa Geværerne.
(E. P.). C. Q.
Hane, Maskindele hvorved man ved en
simpel Drejning kan aabne ell. lukke en
Rørledning og derved enten bevirke ell. forhindre
Udstrømningen af en Vædske ell. Luftart. Den
alm. H. bestaar af et Hus, som indskydes i
Rørledningen og har en lidt konisk Aabning
tværs paa denne, i hvilken Tolden (»Kyllingen«)
sættes. Tolden har en
Aabning, som, naar
man drejer, enten kan
danne en Del af
Rørledningen — Vædsken
vil da udstrømme,
idet H. er »aaben«
— ell. stilles paa
tværs af denne —
Vædsken er
afspærret, H. er »lukket«
— og selvfølgelig
ogsaa kan staa i Mellemstillinger. En
saadan sædvanlig Togangshane ses paa
Fig. 1, Tolden B trækkes her ved Møtrik F
mod Huset A; paa den nederste Firkant
sidder en Underlagsskive E; den øverste Firkant
G er bestemt til at optage en løs Nøgle; herved
opnaas, at uvedkommende ikke kan dreje H.;
skal enhver kunne dreje den, faar den foroven
et fast Haandtag. Undertiden er Hanehuset
bøjet; man faar da Vinkelhanen, Fig. 2. Har
Huset 3 Rørender, faar man en
 |
| Fig. 1 a. |
 |
| Fig. 1 b. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
