Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han-hai - Han-Herrederne - Hânim - Hanjang - Han-Ju
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tarim-Bækkenet, og s. A. berejste Englænderen Carey H.
fra Ø. til V.; 1887 fulgte Younghusband
næsten den samme Vej. Senere har talrige til
Thibet bestemte Ekspeditioner gennemkrydset
H., saasom: Grombtchewski’s og Bonvalot’s med
Prinsen af Orléans. I de seneste Aar 1895—96
har Svenskeren Hedin gjort sig fortjent ved
at undersøge Ørkenen Takla-Makan og
Lob—Nor-Omraadet.
M. V.
Han-Herrederne, to Herreder i
Nørrejylland N. f. Limfjorden (Løgstør Bredning og
Aggersund), hvilke danner Forbindelsen mellem
Thyland og Vendsyssel.
Vester Han-Herred, det nordøstligste
i Thisted Amt, begrænses mod V. af Hillerslev
Herred, mod Ø. af Hjørring Amt (Øster
Han-Herred), mod N. af Vesterhavet og mod S. af
Limfjorden, i hvilket den udsender Halvøen
Hannæs mellem de nu inddæmmede Fjorde
Vesløs Vejle og Bygholms Vejle. Fra V. til Ø.
er Herredets største Udstrækning c. 30 km.
Mellem Limfjorden og Vesterhavet er Bredden
meget vekslende, fra 3 km (Vust Tange mellem
Bygholms Vejles inderste Vig og Vesterhavet)
indtil c. 15 km. Det er c 362 km2 (36249 ha)
og havde 1. Febr (1916) 8870 Indb. (1801: 4467,
1860: 6860, 1901: 8539) ɔ: c. 24 paa 1 km2 og
hører saaledes til Landets daarligst befolkede
Egne. Herredets Overflade frembyder en rig
Afveksling af Banker og Dale. I den østlige Del
ligger et Plateau af svære Hedebanker,
Hingelbjerg Høje, hvis højeste Punkt er
Nordbjerg, 83 m; mod V. sænker Landet sig til
Limfjorden og Bygholms Vejle med store Moser
og Kærstrækninger. Den brede Klitrække, der
ledsager Kysten langs Vesterhavet, afbrydes fl.
Steder af Kridtbjerge, saaledes Svinkløv helt
mod V. og Bolbjerg, fra hvilke der mod S., V.
f. Bygholms Vejle, strækker sig en Række
Banker ned i Halvøen Hannæs, hvor de i
Skaarup Høje hæver sig til 35 m. Den
overvejende Del af Overfladen optages af
Flyvesand, Kær og Mosedrag; i øvrigt er Jorderne
mest sandede og skarpe, dog fl. St. med
Lerblanding. Underlaget er overvejende Kalk,
blandet med Ler. Nogle smaa Vandløb søger ned til
Limfjorden. Af hele Arealet var (1912) 6715 ha
besaaet (1918: 5480), 13000 Græsgang, Eng og
Brak, 3000 Skov og Plantage, 280 Mose og 9280
udyrket (Hede og Klit). Der var (1919) 3005
Heste, 12795 Stkr Hornkvæg, 3147 Svin og 9857
Faar (1914 henh. 3281, 13857, 11408 og 10514).
Herredet er delt i 12 Sogne; det samlede
Hartkorn var 1905 c. 1414 Tdr (ɔ: c. 25 ha i
Gennemsnit paa 1 Td. Hartkorn), og Antallet af
Gaarde og Huse var (1916) 2005. I gejstlig
Henseende udgør det eet Provsti med Øster
Han-Herred; i verdslig Henseende hører det under
Han-Herredernes Retskreds. — Vester
Han-Herred udgjorde i Middelalderen eet Herred
med Øster Han-Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Hanæhæreth, og hørte til Thy
Syssel. I den senere Middelalder dannede Herredet
et eget Len. Senere hørte det under
Vendsyssel og fra 1660 til Aalborghus og Aastrup
m. fl. Amter, indtil Thisted Amt dannedes 1793.
(Litt.: C. Klitgaard. »Bidrag til
Han-Herredernes Topografi« i »Hist. Aarbog for
Thisted Amt«, 1918).
Øster Han-Herred, det sydvestligste i
Hjørring Amt, begrænses mod Ø. og NØ. af
Hvetbo Herred, mod V. af Thisted Amt (Vester
Han-Herred), mod N. af Vesterhavet og mod
S. af Limfjorden (Aggersund). Det har fra NØ.
til SV. en Udstrækning af c. 30 km; mod NØ.
er det c. 13 km bredt; mod SV. løber det
temmelig spidst til mellem Limfjorden og Vester
Han-Herred. Øland, der tidligere var en Ø,
men nu er forbundet med Landet, hører til
Herredet. Det er c. 287 km2 (28715 ha) og
havde 1. Febr (1916) 10103 Indb. (1801: 4283, 1860:
6943, 1901: 9725), ɔ: c. 35 paa 1 km2; det hører
saaledes til de daarlig befolkede Egne i Landet.
Mod NV. ligger et stærkt bakket Højdeparti,
hvor Lerup Bavnehøj hæver sig til 82 m; men
i øvrigt er Terrainet overvejende jævnt og
lavtliggende med store Moser, Kærstrækninger og
Heder og Flyvesand. Jorderne er enkelte St.
lerede, men i øvrigt for det meste sandmuldede
og sandede. Der er kun meget lidt Skov. Smaa
Vandløb søger mod S. til Limfjorden. Af hele
Arealet var i 1912 c. 7960 ha besaaede (1918:
7490), 10750 Græsgang, Eng og Brak, over 400
Mose, 1780 Skov og Plantage og henved 4200
ubenyttet (Hede o. s. v.). Der var i 1919 4192
Heste, 17369 Stkr Hornkvæg, 5397 Svin og 8206
Faar (i 1914 henh. 3759, 15475, 16018 og 9183).
Herredet er delt i 10 Sogne; det samlede
Hartkorn var 1905 1628 Tdr (ɔ: i Gennemsnit c. 18
ha paa 1 Td Hartkorn), og Antallet af Gaarde
og Huse var i 1916 2095. I gejstlig Henseende
udgør det eet Provsti med Vester Han-Herred;
i verdslig Henseende hører det under
Hanherredernes Retskreds. — Om dets tidligere
Historie se Vester Han-Herred. Fra 1660
hørte det dels til Aalborghus, dels til Aastrup
og Sejlstrup Amter, indtil det 1793 lagdes ind
under det da oprettede Hjørring Amt.
H. W.
Hânim (tyrk.), den alm. Tiltale til Damer.
Ordet er en gl tatarisk Femininumsform til
Hân ell. Khan ɔ: Herre.
J. Ø.
Hanjang, By i den kin. Prov. Hupe paa
venstre Bred af Jangtsekiang, der adskiller
den fra Wutshang, medens Jzngtsekiangs Biflod
Hankiang skiller den fra Hankou. Skibsværfter
og Vaabenfabrlkation, er Sæde for en
Wesleyaner-Mission. 100000 Indb.
M. V.
Han-Ju, kin. Forf., f. 768 i Honan, d. 824;
alm. kaldet Han Wên Kung. H. var en
betydelig og energisk Forkæmper for
Kungfutse’s Lære og en lidenskabelig Modstander af al
Taoisme og Buddhisme. Bekendtest bl. hans
polemiske Skr og endnu læst er hans til Tronen
indleverede Indlæg mod den buddhistiske
Relikviedyrkelse, hvorfor Kejser Hsien-Tsung
(806—821) forviste ham til Kuang-tung i
Sydkina. H. skrev talrige poetiske Essays, Breve,
Fortaler o. a. Lejlighedsskrifter, der endnu er
højt skattede og anses for Mønstre p. Gr. a.
deres Originalitet og glimrende Stil. Som
Mester i klass. Prosa har han kun faa Lige. Ogsaa
som lyrisk Digter regnes H. bl. de ypperste.
Som Filosof er H. hovedsagelig kendt for sine
Teorier om den menneskelige Naturs medfødte
Forskelligheder i godt og ondt, og for sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
