Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 823 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanno, Andreas Friedrich Wilhelm von - Hanno den Store - Hanno II den Hellige - Hannover (Provins)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under Prof. Mohr og Köln-Domens Bygmester
Zwirner. 1850 kom han til Kria, hvor
Opførelsen af Trefoldighedskirken efter hans forrige
Lærer Chateauneuf’s Planer og Tegninger
straks blev overdraget ham. Den Dygtighed,
hvormed han udførte dette Hverv, henledede
Opmærksomheden paa ham og skaffede ham
saa megen Sysselsættelse, at han besluttede at
tage fast Ophold i Kria, hvor der dengang
udfoldedes en livlig Byggevirksomhed. Sammen
med den ældre H. Schirmer opførte han
saaledes den tidligere Hovedstationsbygning for
Eidsvoldsbanen i gotisk Stil. I Fællesskab
overtog de ogsaa Restaurationen af Gamle Akers
Kirke, en af Norges ældste Levninger fra
Middelalderen, og fl. af de statelige
Privatbygninger i Kria (bl. a. Hoppe’s og Peter Petersen’s
Gaarde i Karljohansgade), som opførtes efter
den store Brand 1858, byggedes af dem,
ligesom en hel Del Kirker o. a. offentlige
Bygninger rundt om i Landet opførtes efter deres
Udkast (Reknæs Hospital ved Molde, Børsen
og Realskolen i Trondhjem). Fra 1862 ophørte
Fællesskabet med Schirmer, og H. virkede
siden som en af de mest søgte Kria-Arkitekter
baade i det offentliges og det privates Tjeneste
(Grønlands Kirke, Bygningerne for den
geografiske Opmaaling, Kunstforeningen og
Kunstindustrimuseet, det militære Samfund,
Handelsstandens Forening o. fl. — alle i Kria). Ved
Siden af sin Arkitektvirksomhed drev han
ogsaa et Stenhuggeri, hvorfra fl. Monumenter er
udgaaede, saaledes Meridianstøtten ved
Hammerfest o. fl. Gravmindesmærker. Han var
tillige en dygtig Arkitekturmaler og en søgt
Tegnelærer.
(Fr. O.).

Hanno den Store, den betydeligste af de
mange karthagiske Hærførere og Statsmænd af
Navnet H., var efter den 1. puniske Krig Fører
for det aristokratiske Fredsparti i Karthago og
en bitter Modstander af Hamilkar Barkas og
hans Slægt, der ved en aktiv Krigspolitik
ønskede at skaffe Karthago dets tidligere
Magtstilling tilbage. I Krigen mod de oprørske
Lejetropper efter Afslutningen af den 1. puniske
Krig havde han Overanførselen sammen med
Hamilkar, men viste sig mindre dygtig, hvorfor
han til sidst blev afsat. Han vedblev derefter
at bekæmpe Hamilkar’s og senere Hasdrubal’s
og Hannibal’s Krigspolitik, men uden Held; dog
skyldes det sikkert for en Del hans
Bestræbelser, at Hannibal fik saa ringe Understøttelse
paa Felttoget i Italien. Efter Slaget ved Zama
skal han have været Ordfører for det
karthagiske Gesandtskab, der forhandlede med Romerne
om Fredsbetingelserne for Afslutningen af den
2. puniske Krig.
H. H. R.

Hanno II den Hellige, d. s. s. Anno.

Hannover, Prov. i det nordvestlige Preussen,
indtil 1866 et selvstændigt Kongerige. H.
begrænses mod N. af Vesterhavet, mod NØ.
danner Elben, paa ganske korte Strækninger nær,
Grænsen og adskiller H. fra Holstein, Hamburg,
Mecklenburg og Brandenburg. Mod SØ. og S.
grænser H. til preuss. Sachsen, mod SV. til
Hessen-Nassau, Lippe, Schaumburg-Lippe og
Westfalen, mod V. til Holland. Som Enklaver i
Provinsen H. ligger Braunschweig, Bremen og
Oldenburg, medens paa den anden Side smaa
hannoveranske Enklaver ligger spredte mellem
Grænselandene. Areal: 38511 km² med (1910)
2942436 Indb., 77 pr km². H. bestaar af seks
Regeringsdistrikter: H., 5718 km², 748115 Indb.,
131 pr km²; Hildesheim, 5352 km², 567997
Indb., 106 pr km²; Lüneburg, 11341 km²,
546405 Indb., 48 pr km²; Stade, 6788 km²,
429355 Indb., 63 pr km²; Osnabrück, 6204
km², 376607 Indb., 61 pr km²; Aurich, 3108
km², 273957 Indb., 88 pr km². Henved Halvdelen
af Befolkningen er altsaa koncentreret paa de
to sydlige Regeringsdistrikter H. og
Hildesheim, der i Areal kun udgør godt en Fjerdedel
af Provinsen. Foruden dem har kun
Regeringsdistriktet Aurich med sit frugtbare Marskland
en tæt Befolkning. Efter Konfessionen fandtes
1910: 2504805 Protestanter, 405693 Katolikker,
15545 Jøder. M. H. t. Terrainet raader i H.
en skarp Modsætning mellem den bakkede,
bjergfulde sydlige Del og den flade, af Heder
og Moser opfyldte nordlige Del. Længst mod SØ.
falder en Del af Harzen paa hannoveransk
Territorium. N. og V. herfor breder sig det
saakaldte subhercyniske Bakkeland,
der af hannoveransk Territorium omfatter
Regeringsdistriktet Hildesheim og de sydligste
Dele af Regeringsdistrikterne H. og Osnabrück.
Dette mest af mesozoiske Dannelser bestaaende
Bjergland dannes af en Mængde fra Ø. til V.
strygende Bakkedrag, der stadig afbrydes af
de fra S. til N. løbende Floddale; det er
frugtbart og Bjergene lægger ikke store Hindringer
i Vejen for Samfærdselen. Den større, nordlige
Del af H. hører til det nordtyske Lavland og
minder meget om Vestjylland. Gamle
Morænelandskaber (»Bakkeøer«) veksler med sandede
Hedeflader. Særlig paa Lüneburgerheide
mellem Weser og Elben er Lyngheden
fremherskende. Hvor Moser ikke dækker Landet,
strækker sig ofte nøgne Sandhøje, overstrøede
med store Sten, kun sparsomt bevoksede med
Lyng og Gyvel. Mange St. er Heden nu
beplantet med Fyrreskov. I denne ufrugtbare Egn
findes dog Oaser, navnlig hvor der strækker sig
Lavninger mellem Bakkerne. Ved Randen af de
ofte i Bunden sumpede Dale træffes gode
Kornmarker. I Lüneburgerheide er betydelige af de
lavereliggende Strækninger dækkede af
Moser, men V. f. Weser bliver Mosestrækningerne
hyppigere og af større Udstrækning. Terrainet
er her saa fladt, at det ofte er umuligt med
Øjet at skelne Lavninger og Højder. De lavere
Steder er overalt opfyldte af Moser, og
Moserne breder sig fra Dalene op over de lave
Højder, der adskiller dem; Hundreder af km²
ligger hen som utilgængelige Sumpe og Moser.
De betydeligste er Arembergische Moor
(1500 km²), Bourtanger Moor (1400
km²), og Hochmoor i Østfriesland (700
km²), alle Højmoser. I det hele indtager
Moserne 14,6 % af Prov.’s Overflade, og i
Regeringsdistrikterne Osnabrück, Aurich og Stade
henh. 20, 25 og 28 %. Ved Vesterhavskysten
og langs Floderne Elben, Weser og Ems findes
Marskland, der indtager et Areal af 2420
km² og er beskyttet mod Oversvømmelser af
Diger. Ved Dollart-Bugten forøges Marsken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>