- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannover, Adolph - Hannover, Emil - Hannover, Harald Immanuel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Invalidekommissionen havde Resultaterne for Øje, men han
har dog næppe forstaaet, hvad
Resektionsmetoden betød for Udviklingen af Fremtidens
Kirurgi. — I 1875 udsendte H. »Øjets Nethinde«,
en forøget Udgave af de tidligere
Undersøgelser, og senere kom en Rk. Arbejder over
Misfostrene, »Anencephali« (1882), »Cyclopi« (1883)
og »Synoti« (1884), sluttende sig til Studierne
over Forbeningsprocesserne.

Skønt Universitetsvejen altsaa var lukket for
H., som var henvist til at praktisere i Kbhvn,
nød han dog overordentlig Anseelse som
Videnskabsmand. Institut de France gav ham Prix
Montyon
1856 og 1878 og gjorde ham 1885 til
sit Medlem, en enestaaende Udmærkelse. Han
blev Æresdoktor i Groningen 1852, og han var
Medlem af talrige udenlandske, lærde
Selskaber. H.’s Hjem var under Lægekongressen i
Kbhvn 1884 et Centrum for Verdens lærdeste
Læger. 100 Aars-Dagen for H.’s Fødsel fejredes
med en Mindefest af Kbhvn’s Univ. (Litt.:
M. A. Hannover, »A. H.’s fædrene og
mødrene Slægt« [1914, heri Optryk af H.’s
Autobiografi og hans Bibliografi]; C. J.
Salomonsen
i »Smaa Arbejder« [1917]).
J. S. J.

Hannover, Emil, dansk Kunsthistorker,
ovenn.’s Søn, f. 27. Septbr 1864 i Kbhvn. H. gik
c. 4 Aar paa Kunstakademiet, dyrkede derefter
Kunsthistorie som Specialfag, skrev sin første
Afh. (»Krøyer og den danske Malerkunst«), 20
Aar gl, i »Hjemme og Ude«, foretog den første
af sine mange udenlandske Studierejser 1885 og
udsendte 1888 Bogen »Antoine Watteau«
(oversat paa Tysk 1889). I dette Arbejde — en
Frugt af indtrængende Studier i Rokokotidens
Kunst — viste han sig som en habil Skribent,
kyndig Dommer og skarp Iagttager, Egenskaber,
der genfindes i hans talrige klare og kloge
Tidsskrift-Artikler; som Kunstanmelder ved
»Politiken« — kræsen i Smagen, skarp i
Pennen — var han en Aarrække den slagfærdige
Talsmand særlig for gryende, af Almenheden
med Mistænksomhed og Uvilje modtagne
europæiske Kunstbestræbelser. Særdeles vel udrustet
ikke blot som Kunsthistoriker, men som
Kunstkender og Stilist, har han forfattet en Rk.
betydningsfulde Monografier: »Maleren Christen
Købke« (1893), »Maleren C. W. Eckersberg«
(1898), »Maleren Constantin Hansen« (1901), alle
disse udgivne af Kunstforeningen, Afsnittet
»Europæerne« i den af »Kunst« udgivne
»Kunstens Historie i Danmark«, historiske
Oversigter i Pragtværket »Danmarks Malerkunst« og i
»Verdenskulturen« (denne Afhandling i udvidet
Skikkelse som selvstændigt Værk: »Det 19.
Aarh.’s Kunst«, 1918), »Svensk Kunst« (1916)
m. v. H. blev Redaktør af det 1898 startede
»Kunstbladet«, 1912 Direktør for den ypperlig
ordnede Hirschsprung’ske Samling. Dybtgaaende
Syslen med Kunstindustri og dekorativ Kunst
gjorde efterhaanden disse Interesser til hans
centrale. 1894 blev han Bibliotekar, 1906
Direktør for Kunstindustrimuseet; han har indlagt
sig megen Fortjeneste af dette ved kyndig
Ordning, Udstillinger og Nyanskaffelser, hvorom
de fortræffelige smaa Aarsberetninger holder
Publikum à jour. 1919 udk. hans »Keramik«, I.
A. Hk.

Hannover, Harald Immanuel, Prof.
i mek. Teknologi og Direktør for den
polytekniske Læreanstalt, foreg.’s Broder, f. 17. Maj
1861 i Kbhvn. Efter at have taget polyteknisk
Eksamen i Mekanik 1884 uddannede han sig i
praktisk Retning paa Statsbanernes
Maskinværksted og havde derefter forsk. Stillinger som
Konstruktør hos Bonnesen og Danstrup og som
Lærer ved Teknisk Selskabs Skole. Da der syntes
at aabne sig Muligheder for H. inden for
Landbruget, gav han sig i nogen Tid af med Studiet
af Landbrugsmaskiner, men opgav dette, da
han 1888 blev ansat som Docent i mek.
Teknologi ved den polytekniske Læreanstalt. 1894
udnævntes han til Prof. i mek. Teknologi, og
1912 blev han efter Lærerraadets Indstilling
tillige udnævnt til Direktør for Anstalten.

H. har gennem de mange Aar, han har været
knyttet til Læreanstalten, væsentlig bidraget
til at hæve Interessen for sit Fag, saaledes
ogsaa gennem sit Arbejde for Udviklingen af den
teknologiske Samling, der 1908 blev gjort
almentilgængelig. I sin Lærergerning har H.
udfoldet en rig litt. Virksomhed. Saaledes
udgav han 1888 »Bevægelseslære«, 1894—1911
»Metalbearbejdning, autograferede
Forelæsningstegninger«, 1899 og 1912 »Mekanisk Teknologi«
I: »Metallernes og Legeringernes Egenskaber og
Anvendelse«, 1915 II: »Metallernes
Bearbejdning«, 1913 »Haandbog i Metallernes mek.
Teknologi« I, 1. Del. I Tilslutning til sit Fag har
H. foretaget en Rk. Studierejser, saaledes
1885—86 i Tyskland, Frankrig og England, 1893 i
Nordamerika, 1895 i Tyskland, Schweiz og
Østerrig o. s. v. H., der er en ivrig og dygtig
Iagttager, har gennem Tidsskrift-Litteraturen
ladet Offentligheden nyde godt af sine Studier
og har paa mange Maader gennem sin
Almeninteresse virket befrugtende gennem
Grænseomraader til sit Fag. Saaledes har han været
virksom ved Statsprøveanstaltens Oprettelse,
hvis Direktør han var fra 1896 til 1912, da han
blev Direktør for Læreanstalten. Han har
ligeledes givet Anledningen til Oprettelse af
Maskinlaboratoriet ved Læreanstalten.

H. har været meget virksom inden for
Materialprøvningens Omraade. Han har saaledes
indført Metalmikroskopien her i Landet og har
ydet selvstændige Bidrag gennem Indførelsen af
særlige Slidprøver m. m. Som Resultater af
hans Interesse paa dette Omraade kan nævnes
Anvendelsen af Moler til Molersten, hvortil han
gav Stødet, og Fremstillingen af Poremetal m.
m. H. har deltaget meget i det offentlige Liv.
Saaledes var han i 1888 Inspektør for
Maskinafdelingen ved den nordiske Udstilling i Kbhvn
og forestod som saadan under Maskinudvalgets
Ledelse Afdelingens Indretning. I 1895 og 1897
var H. Ingeniørforeningens Delegeret ved
Materialundersøgelseskongresserne i Zürich og
Sthlm, fra 1895 Medlem af Bestyrelsen for den
internationale Forening for
Materialundersøgelser, fra 1907 Medlem og fra 1912 tillige
Næstformand i Bestyrelsen for Fagskolen for
Haandværkere og mindre Industridrivende, fra 1909
for den Letterstedt’ske Forening, fra 1912 for de
forenede Papirfabrikker, fra 1914 for Selskabet
for Naturlærens Udbredelse, fra 1916 for tekn.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free