Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Aleth Sophus - Hansen, Anders Ludvig - Hansen, Anders Peter - Hansen, Andreas Martin - Hansen, Andreas Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognekald i Angel, Provst for Gottorp Provsti (1860).
Han fik her en vanskelig Opgave at løse, idet
Kampen mellem Dansk og Tysk her i Slesvigs
blandede Distrikter jo navnlig drejede sig om
Kirken og Skolen. Hans personlige
Elskværdighed og Retsindighed gjorde dog, at han vandt
Agtelse fra saa godt som alle Sider, og han
anvendte sikkert i Reglen sin Indflydelse til at
mildne Kampens Hidsighed, om han end stod
helt og ubetinget paa den danske Side. Som
Gejstlighedens Deputerede havde han i Aarene
1855—60 Sæde i den slesvigske
Stænderforsamling. Han hørte her til den danske Minoritet,
men tog ikke nogen fremtrædende Del i den
politiske Kamp. Krigen 1864 medførte hans
Afskedigelse som slesvigsk Præst, og han
udnævntes derefter 1866 til Sognepræst i Ferslev
og Vellerup paa Sjælland, hvorfra han 1870
forflyttedes til Ledøje og Smørum. Under denne
anden Periode af sin gejstlige Virksomhed var
det, han 15. Marts 1868 udnævntes til
Kultusminister i Grev Friis’ Kabinet. Kampen om
Valgmenighedsloven var da paa sit højeste, og
Biskop P. C. Kierkegaard, som i Anledning af
den var kommen i Konflikt med de øvrige
Bisper, havde trukket sig tilbage fra
Kultusministeriet. Grev Frijs overdrog da dette til H.,
hvem han kendte fra Skolegangen i Sorø, og
som i Modsætning til Flertallet af sine Kolleger
var en Tilhænger af Loven. H. lagde under sin
Ministervirksomhed de samme elskværdige
Karakteregenskaber for Dagen som under sin
Virksomhed i Slesvig, men viste ingen
fremtrædende Dygtighed, hverken som
Administrator ell. som Debatør. Valgmenighedsloven
gennemførtes imidlertid efter stærk Modstand i
Landstinget, men kun ved, at Grev Frijs gjorde
den til Kabinetsspørgsmaal. 22. Septbr 1869
udtraadte H. af Ministeriet, og 1881 tog han p.
Gr. a. Svagelighed sin Afsked som Præst.
N. N.
Hansen, Anders Ludvig, dansk Officer,
f. 1856 i Kbhvn, d. smst. 1920, blev
Sekondløjtnant 1876, Premierløjtnant 1878 og ansattes,
efter at have gennemgaaet Officersskolens
ældste Klasse, 1885—89 i Generalstaben. Han blev
Kaptajn sidstnævnte Aar og var atter i
Generalstaben og i Krigsministeriet 1897—1903, da
han blev Oberstløjtnant og Chef for 21.
Bataillon. I 1906 var han Stabschef ved 1.
Generalkommando, men udnævntes s. A. til Oberst og
Chef for 10. Regiment. Tre Aar senere
udnævntes han til Generalmajor og Chef for
Generalstaben, men fik i 1912 Kommandoen over 1.
Division, fra hvilken Stilling han afskedigedes
i 1918.
P. Nw.
Hansen, Anders Peter, dansk
Statskonsulent, f. 23. Oktbr 1870 i Flemløse Sogn paa
Fyn. Efter Konfirmationen lærte han i 3 Aar
Landbrug og virkede derefter i 14 Aar ved
Mejeribruget. 1903 tog han Landbrugseksamen,
var i 2 Aar Lærer ved den Classen’ske
Agerbrugsskole paa Næsgaard og ansattes 1. Maj
1905 som Statskonsulent i Mejeribrug. S. A.
foretog han en Studierejse i Nordamerika.
H. H-l.
Hansen, Andreas Martin, norsk
Geolog og Forhistoriker, f. 19. Oktbr 1857 paa
Jæderen, Student 1875, Realkandidat 1881, Dr.
phil. 1891. Han var 1884—98 Amanuensis ved
Universitetsbiblioteket, men forlod Stillingen og
har siden levet som privat arbejdende
Videnskabsmand. Inden for Geologien har Norges
Kvartærgeologi været H.’s Specialemne. I sit
Doktorarbejde »Strandlinjestudier« (1890)
efterviste han ved talrige Maalinger, at Mærkerne
efter de gl. Havstande tiltog regelmæssig i
Højde fra Kysten ind over mod Landets
midterste Dele. H. var kommen til dette Resultat
uafhængig af den sv. Geolog De Geer, som
publicerede et Arbejde om samme Emne lidt
før H. En Rk. Iagttagelser over Strandlinier
langs store, nu forsvundne Ferskvandssøer i
det nordlige af Gudbrandsdalen og Østerdalen
havde H. nedlagt, i en tidligere Afhandling »Om
seter« (1885). Paa en skarpsindig Maade tydede
han Søerne som opdæmmede ved Istidens Slutn.
af en stor Brærest. 1897—99 publicerede han
et omfattende Arbejde »Menneskeslægtens
Ælde«, der giver en for et større Publikum
beregnet Udsigt over de geologiske,
antropologiske og arkæologiske Forskninger i Emnet. H.’s
betydeligste Bog er vel den 1904 udkomne
»Landnåm i Norge«, en Udsigt over, hvorledes
Norge er blevet bebygget af to Racer, en
ikke-arisk kortskallet Race, der i den klassiske og
middelalderlige Litteratur omtales som Finner,
og en langskallet arisk Race. Ideerne fra
»Landnåm« har H. videre udviklet i det 1907
udkomne Arbejde »Oldtidens Nordmænd.
Ophav og Bosætning«. Af forhistoriske
Specialarbejder i Forbindelse med disse Studier har
han publiceret »Husformen i Norge« (Geogr.
Selsk. Aarb.« B. 17) og »Om Helleristningerne«
(»Aarsberetn. Fortidsm.« 1908), hvis Oprindelse
han søger at bringe i Forbindelse med
Dipylonkulturen i Grækenland. Af hans senere
Arbejder kan nævnes »Fra Istiderne. Vest-raet«
(1910), »Fra Istiderne. Sørlandet« (1913) og
»To Grundraser i det danske Folk« (N. Mag. f.
Naturv. 1915).
H. er en usædvanlig aandslivlig Mand, rig
paa Ideer. I en Mængde Tidsskriftartikler,
væsentlig i »Samtiden«, og Avisartikler har han
behandlet en hel Del forsk. Emner, der dog i
Hovedsagen kan siges at have bevæget sig
inden for en vis om end vid Ramme,
Kvartærgeologi, Arkæologi, Antropologi, Folkepsykologi
(ofte omtalt er hans Karakteristik af de to
kort- og langskallede [anariske og ariske]
Racetyper, som lader sig udskille inden for den
nuv. norske Befolkning). Temmelig uden for
den øvrige Produktion er nogle
militærvidenskabelige Arbejder.
H. R.
Hansen, Andreas Nicolai, dansk
Forretningsmand, f. i Kbhvn 14. Septbr 1798, d.
smst. 12. Decbr 1873. H. kom efter endt
Skolegang paa Kontoret hos Josef Hambro, som
1822 sendte ham til Kria for at føre Tilsyn med
Toldintraderne, der var stillede som Sikkerhed
for et med Hambro afsluttet Statslaan. Her
oprettede H. en selvstændig Forretning, navnlig
med Korn, som hurtig tog et betydeligt
Opsving. Allerede 1824 vendte han dog tilbage til
Kbhvn for at indtræde som Associé i Hambro’s
Forretning, og da denne 1840 flyttede til
London, overtog H. for egen Regning under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
