Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christiern - Hansen, Claus Adolf - Hansen, Edvard August - Hansen, Elise Constantin- - Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgiver af disse Skuespil, mener, at han har
skrevet det første, der nu kaldes »Den utro Hustru«,
og oversat det sidste, »Dorotheae Komedie«, fra
Latin. Den mellemste Komedie, »Paris’ Dom«,
har han derimod næppe haft noget at gøre
med. »Den utro Hustru« er en djærv og meget
naiv Farce om en Hustru, der fristes af en
Bonde, en Munk og en Adelsmand, »Paris’ Dom«
er en ganske barnagtig dram. Allegori og
»Dorotheae Komedie« en dramatiseret Helgenlegende.
(Litt.: S. Birket Smith, »De tre ældste
danske Skuespil« [1874]; samme, »Studier paa
det gamle danske Skuespils Omraade« [1883]).
P. L-n.
Hansen, Claus Adolf (kaldet Adolf
Heinrich), dansk Maler, Søn af nedenn. Heinr. H.,
f. i Kbhvn 29. Novbr 1859. Efter at være bleven
Student gennemgik han Kunstakademiet, ved
hvis Perspektivskoler han en Rk. Aar har
været Lærer. Fra 1885 har han malet
Arkitekturbilleder i nær Tilslutning til Faderens Syn
og Behandlingsmaade, men uden at naa paa
Siden af ham. Senere har han skabt sig et
Speciale i Hesteportrætter, især af
Væddeløbsheste.
P. J.
Hansen, Edvard August, dansk
Skuespiller, f. 17. Aug. 1820 i Kbhvn, d. smst. 21.
Oktbr 1874. H., der var yngre Broder til nedenn.
Kammersanger J. C. H., optraadte første Gang
2. Febr 1838 paa det kgl. Teater som en
»Sadelmagersvend« i »Emigrantens Rejsevogn« og
udførte indtil 1847 en Del mest Smaaroller, var
derefter ansat ved Kria Teater og fra 1849 ved
Casino i Kbhvn. Her gjorde han stor Lykke i
et omfattende Repertoire, særlig bestaaende af
lette Elskere og muntre Galninger, til hvilke
Roller hans indtagende Ydre, smukke
Sangstemme og naturlige Væsen passede udmærket.
I Sæsonen 1855—56 virkede H. sammen med M.
Wiehe og Høedt paa Hofteatret, men vendte
næste Aar tilbage til Casino, hvor han optraadte
sidste Gang 12. Maj 1860 i en Epilog af H. P.
Holst. Derpaa var H. i nogle Aar Direktør for
et Skuespillerselskab, der navnlig spillede i
Slesvig, saaledes for Soldaterne under den sidste
slesvigske Krig. 1870 ansøgte han om Tilladelse
til at oprette et Teater paa Nørrebro, men
Sygdom hindrede ham i at realisere dette
Foretagende. (Litt.: E. Bøgh, »Min første
Forfattertid« [Kbhvn 1897]; Robert
Neiiendam, »Det danske Teaters Vilkaar i
Nordslesvig« [Kbhvn 1914]).
R. N.
Hansen, Elise Constantin-, dansk
Malerinde, Datter af ovenn. C. C. C.-H., f. paa
Frederiksberg 4. Maj 1858. Fra 1882 har hun
udstillet dels Genremalerier og Portrætter, dels
og fornemmelig Landskaber med Dyr, navnlig
Gæs, Svaner o. a. Fugle. 1885 tilkendtes den
Neuhausen’ske Præmie hende for »Drenge uden
for en Grønthandel«; senere har hun rejst
udenlands med Akademiets Stipendium. Fra 1900
har hun delvis været optagen af sin Virksomhed
ved Aagaards Højskole, hvor hun fornemmelig
har undervist i Kunsthistorie. Dog har hun til
den fri Udstilling malet adskillige store
Akvareller, mest med Svaner i landskabelige
Omgivelser.
(S. M.). P. J.
Hansen, Emil Christian, dansk
Mikrobiolog, f. i Ribe 8. Maj 1842, d. i Hornbæk 27.
Aug. 1909, var Søn af en fattig Malermester,
der som yngre Haandværkssvend paa sin Fod
havde vandret
rundt i mange
fremmede
Lande og bl.
a. nogle Aar
havde tjent
i den franske
Fremmedlegion i
Spanien og Algier.
Hos denne
lærte H.
Haandværket, blev
Svend 1860,
tog da ogsaa
Randselen paa
Nakken som
vandrende
Haandværkssvend, men
brugte sine
Aftener og øvrige Fritid til Læsning og Studier,
som efterhaanden tog ham helt fangen. Under
mangfoldige Afbrydelser for at tjene Brødet tog
han Skolelærereksamen (1864), første Del af
Artium (1865), studerede paa polyt. Læreanstalt
og det Monrad’ske Kursus (1867—69), tog
Studentereksamen (1871), fik Univ.’s Guldmedaille
for en Afh. om Gødningssvampe (1876),
arbejdede paa Univ.’s fysiologiske Laboratorium
under Prof. Panum, disputerede for Doktorgraden
»Om Organismer i Øl og Ølurt« (1879), blev s.
A. Forstander for Carlsberglaboratoriets
fysiologiske Afdeling, hvor han virkede til sin Død,
blev 1890 Medlem af Videnskabernes Selskab
og senere af mangfoldige andre udenlandske
Akademier, ligesom han hædredes med flere
Guldmedailler og Æresdoktorgraden fra flere
Univ. og herhjemme udnævntes til titulær Prof.
1892. Ved sin Død stod han som en fra alle
Sider hyldet og anerkendt Stormand, hvis
Navn var kendt over hele Verden.
Skønt H. havde studeret mange
Naturvidenskaber (foruden Botanik, Zoologi, Dyrefysiologi,
Geologi og Kemi), og han havde en omfattende
Viden i Historie, fl. fremmede Sprog og
Kunsthistorie (han kendte af Selvsyn indgaaende de
fleste af Europas Kunstsamlinger), har hans
videnskabelige Produktion paa et Par
Undtagelser nær (f. Eks. hans Undersøgelser over
Femsølyngmosens Lag og disses Planteindhold
[1873]) næsten udelukkende drejet sig om
Mikrober (Svampe og Bakterier). Og særlig
Genstand for hans Studier har her igen
»Alkoholgærsvampenes Morfologi og Fysiologi« været,
hvorom han har publiceret den lange Rk. klass.
Undersøgelser, der har gjort hans Navn saa
berømt.
Pasteur, hvem vi skylder det egl.
videnskabelige Bevis for Gærsvampenes Bet. for den
alkoholiske Gæring og en lang Rk. Arbejder over
denne, havde bl. a. sat sig som Maal og troet
ogsaa selv at have fundet Vejen til at fremstille
saakaldt »ren Gær«. Han indsaa nemlig, at dette
 |
| E. C. Hansen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
