- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
843

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Gerhard Henrik Armauer - Hansen, Hakon Bernhard - Hansen, Hans - Hansen, Hans Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og blev 1868 Læge ved Plejestiftelsen for
Spedalske i Bergen, samt Underlæge ved
Lungegaardshospitalet. 1869 tildeltes der ham Universitetets
Guldmedaille for en Afh. om »Lymfekirtlernes
normale og
pathologiske
Anatomi«
(1871). H.
rejste derefter
udenlands
1870—71 for at
studere
Mikroskopi. Han
udgav 1873
sammen med
O. B. Bull The
leprous
diseases of the eye
,
som
efterfulgtes (1874) af
»Indberetning
om Rejse for at
anstille
Undersøgelser ang.
Spedalskhedens Aarsager«. H. havde nemlig af
det med. Selskab været udsendt til de
smittede Egne af Norge, og han konstitueredes nu
1875 som Overlæge for Lepraen i Norge, og alle
Foranstaltninger til Sygdommens Bekæmpelse
underlagdes ham. Efter mange Aars Arbejde i
Lungegaardshospitalet lykkedes det H. 1873 at
finde Leprabacillen og 1879 at farve den efter
en af Robert Koch angiven Metode. 1881
demonstrerede H. Bacillen for Pasteur i dennes
Laboratorium. Beskrivelsen meddeltes i »Nord. med.
Arkiv« (XII, 3), »Virchows Arkiv« (Bd 79),
Archives de Biologie (Bd I) og i Quart. Journ. of
microscop. Science
, og 1882 tildelte
Universitetet ham Boeck’s og Danielssen’s Legats Renter,
idet man anerkendte, at der nu var naaet at
faa et fast Grundlag for de Foranstaltninger,
der kunde medføre Sygdommens Udryddelse.
Disse, der væsentlig bestod i Isolation,
fastsloges i Loven af 6. Juni 1885 og har medført,
at Antallet af Spedalske i Norge er i stadig
Aftagende, og at tidligere Lepra-Hospitaler har
kunnet lukkes (Bergen, Molde). 1887—88 var
H. i Amerika for at studere Lepra hos de
udvandrede Nordmænd. Sammen med Carl Looft
udgav H. 1897 »Lepra, klinisk og
pathologisk-anatomisk fremstillet«, der blev oversat til Tysk
og Engelsk, og som atter belønnedes med den
Boeck-Danielssen’ske Præmie. Ogsaa til den
første internationale Leprakongres, der
afholdtes i Berlin 1897, tog H. (sammen med Ehlers,
Koch og Lassar) Initiativet, og ved den anden
(Bergen 1909) var han Præsident. Paa denne
valgtes han til Ærespræsident for den
internationale Leprakomité (efter Virchow). —
Foruden som Læge har H. virket som Zoolog. Han
bearbejdede de paa den norske
Nordhavs-Ekspedition 1876—78 indsamlede Annelider
(»Beretningen« VII, 1882) og Spongier (XIII, 1885) og
har skrevet en Mængde Afhandlinger om
malakologiske Emner, navnlig støttende sig paa
Samlingerne i Bergens Museum, hvis Præses
han var fra 1894. En Buste af H. rejstes for
internationale Bidrag 1901. H. var Æresdoktor
ved Kbhvn’s Universitet og Medlem af talrige
lærde Selskaber. Hans store litterære
Virksomhed var delvis af folkeoplysende Art, men
talrigst er hans Artikler i den medicinske
Fagpresse.
J. S. J.

G. H. A. Hansen.
G. H. A. Hansen.


Hansen, Hakon Bernhard, norsk
Militær, f. 17. Marts 1846 i Kria, d. 18. Marts 1916.
Han blev Sekondløjtnant 1866, Kaptajn 1882,
Oberstløjtnant 1894, Generalmajor og Chef for
Generalstaben 1899, Afsked 1914. H., som den
største Del af sin Tjenestetid var knyttet til
Generalstaben, har været betroet en Rk. milit.
Hverv, bl. a. som Militærkonsulent i Sthlm,
Medlem af den milit. Højesteret og af den
1908 nedsatte departementale Komité til
Behandling af de foreliggende Forslag til ny
Hærorganisation. I sin Stilling som Chef for
Generalstaben i den i milit. Henseende vigtige
Tid fra 1899 af havde han Anledning til at gøre
sin Indflydelse gældende ved Behandling af
alle milit. Spørgsmaal af Bet. I Perioden
1895—97 var H. 1. Suppleant til Stortinget for Kria
og deltog som saadan lejlighedsvis i dets
Forhandlinger.
K. F.

Hansen, Hans, dansk Portrætmaler, f. i
Skjelby paa Sjælland 22. Febr 1769, d. i Kbhvn
11. Febr 1828. Protegeredes af Kammerherre
C. A. Plessen, besøgte Akademiet 1786—91, i
Udlandet 1797—1805. 1817—26 var han Lærer
ved Akademiet i Matematik og nogle Aar i
Perspektiv, men søgte forgæves et Professorat.
H. har malet mange Portrætter og nød en vis
Anseelse, men i hans sidste Aar gik det dog
stærkt tilbage for ham. Han har bl. a. skrevet
en Bog: »Betragtninger over de skiønne
Kunsters Værd«.
P. J.

Hansen, Hans Christian, dansk
Arkitekt, f. i Kbhvn 20. Apr. 1803, d. i Wien 2. Maj
1883. Han levede som Barn og ungt Menneske
under yderst trykkende pekuniære Forhold,
gennemgik Akademiet, hvor han 1829 vandt den
store Guldmedaille for Opgaven »Et Tøjhus med
Generalitet«, og stak samtidig i Kobber for at
ernære sig. 1831 rejste han paa Akademiets
Stipendium til Italien og derfra til Grækenland,
hvor den nys udnævnte Kong Otto arbejdede for
at gøre Athen til en europ. Storstad. H. vandt
Kongens Yndest, blev 1834 udnævnt til hans
Arkitekt og fik store Opgaver at løse, som forsk.
Gadeanlæg og Nybygninger, den eng. Kirke i
gotisk Stil, men først og fremmest Universitetet,
som vel er en af de Bygninger i 19. Aarh., i
hvilke den antikke gr. Stil med størst Held og
kunstnerisk Forstaaelse er gennemført. Samtidig
ledede han Udgravninger af antikke
Mindesmærker, hvorom hans og Schaubert’s Værk over
Nike-Tempelet paa Akropolis er et smukt
Vidnesbyrd. Hans Ry som Arkitekt bredte sig, og
han fik til Opgave at opføre det mægtige
Marinearsenal i Triest (1854—57) i Rundbuestil,
og 1857 vendte han tilbage til Danmark, efter at
være bleven udnævnt til kgl. Bygningsinspektør
for Øerne og Prof. i Arkitektur ved Akademiet
(1857—83). Bl. de Æresbevisninger, der tildeltes
ham i Aarenes Løb, maa anføres hans
Udnævnelse til Æresdoktor ved Kbhvn’s Universitets
400-Aars Fest 1879. I Danmark fik H. ikke saa
store Opgaver at løse, som han med Rette kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free