- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Johannes Nikolaj - Hansen, John - Hansen, Josef Theodor - Hansen, Julie Johanne Christiane - Hansen, Jørgen - Hansen, Jørgen Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Sanglærer ved det kgl. Blindeinstitut
1894—1915, Formand for Musiker-Foreningen siden
1901. Har i sin Virksomhed ved Folketeatret
komponeret og arrangeret en Mængde
Teatermusik, fremdeles har han udg. en Violin-Skole
(2 Bd), samt komponeret 30 melodiske Etuder
for Violin, 12 Stemningsbilleder for Violin og
Piano, Akvareller og Duetter for Violiner,
fremdeles 2 Strygekvartetter, en Ouverture,
»Romantisk Suite« og »I Dæmringen« for
Orkester, Operetterne »Prinsesse Lilli« og »Dafne
og Cloe« samt Pantomimen »En
Kærlighedsdrøm«.
A. H.

Hansen, John, dansk Præst og Forf., f.
4. Apr. 1846 paa Jullingsholm i S. Omme Sogn,
d. 7. Septbr 1911 i Gislev. 1859 flyttede han
med sine Forældre til Langetved i
Nordslesvig. 1862—63 var H. Elev paa Rødding
Højskole, blev efter privat Undervisning Student
1867, cand. theol. 1872, fra 1873 Præst, siden
1887 for Gislev og Ellested paa Fyn. 1907 blev
han Provst for Vinding og Gudme Herreder.
Han ledede »Nordslesvigsk Søndagsblad«’s
kirkelige Del fra 1884 til sin Død. Hans
betydeligste skriftlige Arbejde er hans Bog om »H.
A. Brorson og hans Brødre« (1894).
L. M.

Hansen, Josef Theodor, dansk
Arkitekturmaler, f. ved Randers 4. Jan. 1848, d. 20.
Oktbr 1912, Malersvend, Elev af Akademiet
1869—76, udstillede første Gang 1873. 1881 begyndte
han sin første lange Udenlandsrejse, og af hele
sit øvrige Liv tilbragte han en meget stor Del
i Udlandet, navnlig i Italien. Fra omtr. hele
Europa hentede han Motiverne til sine i
Reglen smaa og yderst sirligt malede
Arkitekturbilleder, af hvilke Interiørerne gennemgaaende
er de bedste. De er af forskellig Værd, men
de fleste har mere Lokalfarve end malerisk
Behandling (især Friluftsmotiverne), er
nøgterne i Opfattelse, men har stor Sikkerhed og
usvigelig Korrekthed i Tegningen. Som
arkitektoniske Afb. udmærker de sig ved deres
Paalidelighed. Et Billede fra Slottet i Sthlm
blev paa Paris-Udstillingen 1889 købt til
Tombolaen. Mus. i Randers ejer et Billede fra
Pal. Borghese i Rom, Kunstmus. et fra
Peterskirken og et fra S. Marco i Venedig. Fra 1896
var han overvejende optaget af at tegne de
c. 1000 Illustrationer til den ny Udg. af Trap’s
Beskrivelse af Danmark. 1904 havde han det
Ancher’ske Legat. 1909 fik han Aarsmedaillen
for Sala delle quattro porte i Dogepaladset.
P. J.

Hansen, Julie Johanne Christiane,
f. Lumbye, dansk Skuespillerinde, f. 11. Juni
1835 i Kbhvn, d. 6. Oktbr 1895 smst. 16 Aar
gl optraadte Jomfru Lumbye ved en
Privatforestilling paa Casino 11. Novbr 1851 som
Baronessen i »Pas paa Barnet«; et
Fjerdingaar efter fandt paa samme Scene hendes egl.
Debut Sted som Mme. de Neris i »Den unge
Gudmoder«. Da H. V. Lange 1855 forlod
Casino, fulgte hun ham først til Hofteatret og
derpaa til Folketeatret, hvor hun, først som
Jomfru Lumbye, derpaa (fra 1867) som Fru
Lange og endelig (fra 1874) som Fru H.,
virkede til Udgangen af 1888—89 (med Undtagelse
af Sæsonerne 1874—75 og 1875—76); derefter
var H. nogle Sæsoner engageret til Casino,
hvor hendes sidste Optræden fandt Sted 8.
Apr. 1895 som Rosi Lindemann i »Beridere«.
H. var en ensartet, udpræget kbhvn’sk
Skuespillerinde, der med Livets Tonefald
fremstillede Konen i Hovedstadens Borgerhuse; hun
færdedes lige hjemmevant i Kælder og Stue
som paa 1. Sal og Kvist, hun kunde pusle
godmodig og elskværdig omkr. i Huset, og hun
kunde skænde og smælde som den værste
Rappenskralde. Hun sammensatte ikke sine
Figurer af mange smaa Virkelighedsstudier, men
hendes naturlige Komik og medfødte Lune
bredte over dem Virkelighedens Sanddruhed.
(Litt.: Herman Bang, »Fruen i Huset«,
Da Capo! [Kbhvn 1888]; Robert
Neiiendam
, »Folketeatrets Hist. 1857—1908« [Kbhvn
1919]).
(A. A.). R. N.

Hansen, Jørgen, dansk Biskop, f. i
Tandslet paa Als 12. Febr 1802, d. 19. Aug. 1889
i Egen paa Als. H. var af en gl sønderjysk
Bondeæt, hans Fader var Smed. 1819 blev han
Student, 1823 cand. theol., 1827 Præst i Ballum
i Vestslesvig; 1830 kaldte Hertugen af
Augustenborg ham til Notmark paa Als; men han
stod paa Bøndernes Side mod Hertugen,
stillede sig afgjort paa Danskhedens Side og
skrev den første Artikel i »Dannevirke«. 1845
kaldte Kongen ham til Sognepræst for Egen
paa Als, 1848 blev han Biskop over Als og
Ærø, men ordineredes først Aaret efter
sammen med Monrad. 1848 var han blevet
Medlem af den Kommission, der i Kongens Navn
skulde styre Hertugdømmerne under
Vaabenstilstanden. H. var en afgjort Modstander af
de Nationalliberale; den sønderjyske Bondes
Karakterfasthed var fremtrædende hos ham.
Efter 1864 blev han siddende som Sognepræst
i Egen, medens Bispedømmet for Als
ophævedes. De ny Magthavere bejlede til hans Gunst,
men hans danske Sindelag blev usvækket til
hans Død. H. var en betydelig Prædikant,
noget rationalistisk farvet, med udpræget
Interesse for Skole- og Fattigvæsen. I sin høje
Alderdom skrev han »Om Menneskeslægtens
Religionsformer« (1877).
L. M.

Hansen, Jørgen Christian, dansk
Operasanger, f. 24. Maj 1812 i Kbhvn, d. 24.
Febr 1880 smst. Udgaaet fra tarvelige Kaar —
hans Forældre drev en lille »Hauge, Keglebane
og Beværtning« paa Toldbodvejen — svang han
sig op til at blive en af de folkekæreste, de mest
yndede Sangere, som den danske Opera og
Romance har ejet. Som Barn lagde han
allerede sine afgjorte musikalske Evner for Dagen,
og Faderen lod ham da søge Uddannelse i
Violinspil hos Koncertmester Wexschall. Da det
imidlertid kom til et Brud mellem de to,
besluttede Forældrene at sætte ham i
Haandværkerlære; men Lysten til Musikken vandt
Overhaand, og han meldte sig til Optagelse ved det
kgl. Teater hos Syngemester Siboni, der straks
saa, hvad der boede i ham, og sørgede for, at
han blev optagen paa det af ham stiftede
Konservatorium, hvor han undervistes af Siboni i
Sang og J. P. E. Hartmann i Musik 1832 kom
han til at debutere ved en af Konservatoriets
Elever given Forestilling og gjorde saa megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free