- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
855

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Peter - Hansen, Peter Andreas - Hansen, Peter Christian Vilhelm - Hansen, Peter Emmanuel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klarhed og ved sin Formdygtighed og
koloristiske Evne.
(S. M.). P. J.

Hansen, Peter Andreas, tysk
Astronom, f. 8. Decbr 1795 i Tønder i Slesvig, d. 28.
Marts 1874 i Gotha, uddannede sig i Flensborg
og Berlin til Urmager og nedsatte sig som
saadan 1819 i sin Fødeby, men opgav allerede det
flg. Aar denne Virksomhed for at deltage med
Schumacher i Gradmaalingsarbejdet i Holsten,
blev 1821 kaldet til Kbhvn som fast Medarbejder
ved den danske Gradmaaling, ansattes 1822 ved
Observatoriet i Altona og ledsagede 1824
Schumacher til Helgoland for at bestemme denne
Øs geografiske Beliggenhed. 1825 blev H. ansat
som Bestyrer af Observatoriet paa Seeberg ved
Gotha, og her forblev han til sin Død trods
ærefulde Kaldelser til større Institutter. Fra
dette lille Gotha udsender H. sine epokegørende
Arbejder i saa godt som alle Dele af den
praktiske og teoretiske Astronomi, og derhen
strømmer Astronomer, selv fra Amerika, for
af den store Mester at blive indviede i de
Metoder, han med sin sjældne matematiske
Begavelse havde udarbejdet, og som viste sig saa
frugtbringende for Studiet af
Himmellegemernes Mekanik. Thi det er hovedsagelig paa det
teoretiske Omraade, at H.’s Navn altid vil
mindes. I den praktiske Astronomi kom han
ikke trods sin Begavelse i den Retning til at
knytte sit Navn til en større
Observationsrække, thi Seeberg-Observatoriet var yderst
tarvelig udstyret med Instrumenter, og det
knapt tilmaalte Annuum tillod ikke Anskaffelse
af større Instrumenter ell. Ansættelse af
Assistenter; men mange af de yderst sindrige
Opfindelser og Forbedringer af de astronomiske
Instrumenter og deres Hjælpeapparater, han
fra Tid til anden har publiceret, er blevne
benyttede ved Anlægget af ny Observatorier og
af ham selv anvendte i det under hans Opsyn
byggede Observatorium i Gotha.
Instrumenternes Teori har han fremstillet i sine
Afhandlinger: »Methode mit dem Fraunhoferschen
Heliometer Beobachtungen anzustellen« (1827),
»Theorie des Æquatøreals« (1855), »Theorie des
Passageninstrumentes« (1858). Herhen hører
ogsaa hans Arbejder: »Theorie der
Sonnenfinsternisse« (1858), »Bestimmung der
Sonnenparallaxe durch Venusvorübergänge vor der
Sonnenscheibe« (1870), »Bestimmung der
Theilungsfehler eines geradlinigen Maasstabes« (1874)
samt hans to dioptriske Afhandlinger (1871 og
1874). H.’s mange andre Arbejder, der
hovedsagelig er publicerede i Skr fra
Videnskabsselskaberne i Berlin, Leipzig og Paris foruden
Fagskrifter, er af teoretisk Art. Den højere
Geodæsi og Sandsynlighedsberegningen har han
beriget med skarpsindige Undersøgelser
fremkaldte ved hans Deltagelse i den europæiske
Gradmaaling; men Tyngdepunktet i hans
Aandsarbejde, det, som allermest giver ham Kravet
paa at nævnes som en af de største Astronomer,
ligger i hans Arbejde over Himmellegemernes
Bevægelser, spec. over Perturbationerne.
Allerede 1829 publicerede H. Grundtrækkene af sin
Perturbationsteori, som han anvendte videre
udviklet paa Maanen, Jorden, de store og
enkelte af de smaa Planeter. I Fundamenta nova
(1838) har han udarbejdet den for Maanen, og
i sine Tables de la lune (1857), der er bekostet
og udgivet af den eng. Stat, og som er
prisbelønnet 1860 af det eng. astronomiske Selskab
med dets Guldmedaille, har han nedlagt
Resultatet af sine Undersøgelser over Maanens
Bevægelse; en Redegørelse for de i
Maanetabellerne anvendte Perturbationer er publiceret i
2 store Afhandlinger (1863 og 1865). H.’s
Tabeller blev straks tagne i Brug og benyttedes
stadig ved Forudberegning af Maanens Plads, men
tilfredsstiller ikke længere Nutidens Krav og
er derfor i Frankrig afløst af Radau’s Tabeller,
som er baserede paa Delaunay’s Teori. Sin Teori
for Beregninger af de smaa Planeters Bane har
H. publiceret i Afhandlingen: »Berechnung der
absoluten Störungen der kleinen Planeten«
(I—III, 1857—61), hvortil slutter sig »Tafeln der
Egeria« (1868). Kometperturbationerne
bearbejdede han i sine Værker: »Ermittelung der
absoluten Störungen in Ellipsen von beliebiger
Excentricität« (1843) og Le calcul des
perturbations qu’éprouvent les comètes
(1856,
prisbelønnet af det fr. Akademi). Hans
»Untersuchungen über die gegenseitigen Störungen des
Jupiter’s und Saturn’s« (1831) blev prisbelønnet
af Akademiet i Berlin og skaffede ham 1842
det engelske astronomiske Selskabs
Guldmedaille. Resultaterne af sine Undersøgelser
over Jordens Bevægelse har H. nedlagt i
Tables du soleil, som han beregnede sammen med
Olufsen (1854, Supplement 1857). Ved sin Død
efterlod han sig Afhandlingen Ȇber die
Störungen der grossen Planeten, insbesondere des
Jupiters« (1875).
J. Fr. S.

Hansen, Peter Christian Vilhelm,
dansk Matematiker, f. i Kbhvn 28. Maj 1844,
d. smst. 24 Marts 1917, blev Student 1865, tog
Magisterkonferensen i Matematik 1869 og
erhvervede 1874 den filosofiske Doktorgrad i
samme Fag. 1887 blev han, der indtil da havde
virket som Lærer i forsk. Privatskoler, ansat
som Docent ved polyteknisk Læreanstalt, og
1894 udnævntes han til Prof. smst., 1915 tog
han sin Afsked. Han havde tidligere fungeret
som Eksaminator ved alm.
Forberedelseseksamen og som Censor ved
Skoleembedseksamen i Matematik. H., der baade som Lærer
og som Videnskabsmand udmærkede sig ved
Omhyggelighed og Nøjagtighed, vandt to Gange
Universitetets Guldmedaille og havde i
Vinteren 1879—80 offentlig Understøttelse til at
studere i Berlin under Weierstrass og Kronecker;
nogle Afhandlinger af ham i Videnskabernes
Selskabs Skr og Oversigter behandler ligesom
hans Doktordisputats Emner fra
Integralregningen.
Chr. C.

Hansen, Peter Emmanuel, dansk-russ.
Litterat, f. i Kbhvn 12. Oktbr 1846, havde
allerede som ganske ung stærk Interesse for Litt.
og Teater og var en Tid Skuespiller. 1871
udsendtes han af Store nord. Telegrafselskab som
Telegrafist til Sibirien, hvor han tilbragte 10
Aar, indtil han 1881 gik over i det russ.
Telegrafvæsens Tjeneste som Leder af
Telegrafskolen i Petrograd (til 1904) og som Lærer i
Engelsk ved det elektrotekniske Institut. Dels
alene, dels i Samarbejde med sin russ. fødte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free