- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
874

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Svenssøn - Harald Thorkilsøn - Haraldsborg - Haraldsejd - Haraldskvæde - Haraldslund - Haraldsstøtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

H. S. døde allerede 1018 og efterfulgtes af
Knud. (Litt.: Steenstrup,
»Normannerne«, III [Kbhvn 1882]).
H. O.

Harald Thorkilsøn, dansk Jarl, Søn af
Thorkil den Høje, blev gift med Knud den Store’s
Søsterdatter Gunhild og styrede nogen Tid
Danmark og de vendiske Besiddelser for
Knud. Da Magnus den Gode bemægtigede sig
Danmark, var H. T. paa Pilegrimsfærd til Rom;
Magnus ansaa ham for Medbejler og lod derfor
sin Svoger Ordulf, Søn af Sachserhertugen
Bernhard, overfalde og dræbe den
hjemvendende H. T. (1042).
H. O.

Haraldsborg anlagdes af Harald Kesje ved
Roskilde-Fjordens inderste Vig, beskyttet af
Fjorden imod V. og med Grave paa de andre
Sider. Under Kong Niels’ svage Styrelse
gjorde han Borgen til en Røverrede og foruroligede
de fredelige Roskilde-Borgere, saa at disse
tilsidst væbnede sig og fordrev ham. Harald kom
dog tilbage. Da han senere faldt fra sin Broder,
Erik Emune, gik denne imod H. og knuste ved
et heldigt Blidekast dens Trætaarn, saa Harald
atter maatte flygte derfra (1132). Borgen blev
nu ødelagt; Harald’s nedgemte Skatte er i nyere
Tid blevne fundne. Foreløbig rejstes der ikke
nogen ny Borg; men Kongerne havde Godset, og
i Beg. af 15. Aarh. rejstes et nyt H., hvor en
Række ansete Adelsmænd sad som Lensmænd.
1519 pantsattes H. til Roskilde Bispestol, men
ødelagdes i Grevens Fejde af Grev Christoffer
og Roskilde Borgere (1534). Nu rejstes Borgen
ikke oftere; men Godset kom atter under
Kronen (1536) og forlenedes til Peder Skram,
senere bl. a. til Mænd som Herluf Trolle, Chr.
Friis og Holger Rosenkrantz. (Litt.: »Hist.
Tidsskr.«, 6. Rk. II, 329 ff.).
H. O.

Haraldsejd omtales hos Snorre og i
Knytlingasaga som et Sted i ell. ved Limfjorden.
Det fortælles, at Harald Haardraade under
Fejden med Sven Estridsøn engang med nogle
lette og lidet bemandede Skibe for ind i
Limfjorden og hærgede langs Kysterne; da fik han
at vide, at Sven var kommet til Fjordens
Munding ved Hals med en stor Flaade, og roede
derfor længere ind i Fjorden, hvor den var
bredest og hed »Lysbredning«. Her standsedes
han af et smalt »Ejd«; men i Nattens Løb
udlossede han sine Skibe og lod sine Mænd drage
dem over Ejdet, og dernæst undslap han
lykkelig til Norge. Det har været omtvistet, hvor
H. er at søge. Man har antaget, at det var en
Tange, der lukkede Limfjorden i V., mellem
Harboøre og Agger; men da Knud den Store
(1026) fra England kunde skyde Genvej gennem
Limfjorden, og da Knud den Hellige (1085)
kunde bruge den vestlige Del af Limfjorden som
en Udfaldsport mod England, har Fjorden i
11. Aarh. været aaben mod V. Andre har villet
gøre H. til Tangen Vust ved Bolbjerg og
henvist til Nordmændenes Færdighed i at slæbe
Baade over Land; men naar Limfjorden dog
var aaben imod V., vilde det være unaturligt,
om Harald Haardraade søgte en saa besværlig
Udvej for at redde sig. Man maa derfor
tiltræde Japetus Steenstrup’s Antagelse, at H. har
været en Sandbarre under Vandet, der, hvor
Limfjorden begynder at vide sig ud til den
store Løgstør- ell. Livø-Bredning. Efter at have
trukket sine lette Skibe over disse Grunde er
Harald da sejlet videre mod V. ud af Fjorden
og N. paa til Norge. (Litt.: »Aarb. f. nord.
Oldkyndigh.« 1868, 1869, 1870, 1871, 1873; J.
Steenstrup
, »Harald Haardraade’s Tog til
Limfjorden« [Kbhvn 1875]; G. Storm i »Norsk
hist. Tidsskr.«, IV).
H. O.

Haraldskvæde, se Thorbjørn.

Haraldslund er den første egl.
Landbrugsskole i Danmark. Dens Stifter er Landøkonomen
N. B. C. Krarup, der 1840 købte Ejendommen
H. med c. 36 ha ved Aarhus og straks hertil
flyttede sin Landbrugsskole, som han havde
begyndt paa Frijsendal 1837. Skolen, der var
beregnet til 25 Elever, var som Regel fuldt
optaget; men, karakteristisk for Tiden, var det
overvejende Antal Elever Sønner af
Embedsmænd o. a. uden for Landbruget. Foruden de
egl. »Elever« var der sædvanlig 9 »Lærlinge«,
som deltog i det praktiske Arbejde og om
Vinteren nød lidt Undervisning i Landbrug,
Regning og Retskrivning. Et Kursus for Eleverne
var beregnet paa 2 à 3 Aar; om Sommeren
deltog de i de praktiske Arbejder og nød nogen
Undervisning i Landmaaling, Nivellering,
Plantelære samt Eng- og Skovkultur, medens
Vinteren helt var helliget den teoretiske
Undervisning. Denne omfattede de egl. Landbrugsfag,
endvidere Kemi, Fysik, Botanik, Anatomi,
Matematik, Korttegning samt lidt Dansk og Tysk.
Betalingen for et Kursus, der sluttede med
Afgangseksamen, var 160 Rdl. aarlig. 1855 solgte
Krarup H., og Skolen flyttedes da til
Skaarupgaard, hvor den blev bestyret af Stifterens
yngre Fætter, J. B. Krarup, der i 4 Aar havde
været Lærer paa H. Paa Skaarupgaard
fortsattes Skolen til 1867, den flyttedes da til
Daugaard ved Vejle, hvor den nedlagdes 1873.
H. H-l.

Haraldsstøtten, rejst paa Kong Harald
Haarfagre’s Gravhøj straks N. f. Købstaden
Haugesund til Minde om det norske Riges
Samling, indviedes i Tusindaaret efter Slaget ved
Hafrsfjord af daværende Arveprins Oskar 18.
Juli 1872. Støtten bestaar af en Granitobelisk,
er med sit Fodstykke 17 m høj, anbragt paa en
5 m høj Jordhøj. Rundt om Højen er paa en
Indfatning af Granit rejst 29 Stene, 2,5 m høje,
til Minde om de af Kong Harald samlede 29
Fylker. Støttens Fodstykke er kvadratisk med
3 m Sider, hvori er indfældt Bronzeplader; den
østre viser et Skjold, omgivet af Vaaben, den
vestre et fuldt udrustet Langskib under Sejl;
paa de øvrige Sider læses: paa Nordsiden: »Her
er Harald Haarfagre hauglagt 933«; paa
Sydsiden: »Til Minde om Harald Haarfagre, som
samlede Norges Fylker til eet Rige, rejste
Nordmænd denne Sten tusind Aar efter Slaget ved
Hafrsfjord 1872«. Selve Støtten er nedentil c.
1,5 m, men afsmalner mod Toppen til c. 1 m.
Paa Nordsiden af Støtten og inden for
Fylkeringen er anbragt i en Granitramme den gl.
Stenhelle, som laa over Harald’s Grav. Støttens
Vedligeholdelse er overtagen af Staten. (Litt.:
B. Strøm, »Stavanger Amt«, S. 327;
Øverland, »Norges Historie«, 1. Del, S. 120).
(J. F. W. H.). M. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free