- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
876

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harbin - Harbitz, Edmund Theobald - Harbitz, Francis Gottfred - Harbitz, Georg Prahl - Harboe, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Russerne naaede hertil med deres Jernvejsanlæg,
opstod i det nævnte Aar det nu saakaldte
Gammel-H., bestaaende af simple Lerhuse og en
lille russ. Kirke. Senere opstod Ny-H., der er en
mere moderne Bydannelse med Stenhuse, samt
Havnekvarteret ved Floden, hvilket sidste
tillige har Fabrikker og Værksteder for Jernbanen,
medens Ny-H. har Administrationsbygningerne.
Til Anlæggelsen af Byen, der (1911) havde c.
35000 Indb., erhvervede Russerne ved Køb et
Areal af 20 Kvadratverst. Handelen er
væsentligst i Kinesernes Hænder. Under den
russ.-jap. Krig 1904—05 var H. et Hovedstøttepunkt
for den russ. Armé.
(H. P. S.). M. V.

Harbitz, Edmund Theobald, norsk
Jurist og Kommunalpolitiker, f. 2. Oktbr 1861
i Kria, d. smst. 7. Maj 1916, Student 1880,
cand. jur. 1884, Højesteretsadvokat 1889,
etablerede 1. Septbr 1890 sammen Advokat C. F.
Michelet Advokatfirmaet H. & M., som hurtig
erhvervede sig en fremskudt Stilling i Kria.
Ved Siden af at H. i første Rk. var den
indsigtsfulde, stærkt benyttede Jurist, en af
Advokatstandens bedste og nobleste Repræsentanter,
var han samtidig en Mand med sjælden
Almenaand og med stærke Interesser paa det
kommunale og økonomiske Livs Omraader.
Erkendelsen af hans rige Erfaring og intime
Kendskab til Hovedstadens Forhold bragte ham ind
i Kommunestyret 1899, og han genvalgtes stadig
lige til sin Død. 1899—1901, da han frabad sig
Genvalg, var han Byens Ordfører, en Stilling
han beklædte med fremragende Dygtighed,
Klogskab og Takt. Hans Arbejde ved
Ordningen af Byens Finansvæsen og som den
urokkelig paalidelige og sundt dømmende Tillidsmand
paa den private Forretningsvirksomheds
Omraade under den økonomiske Krise ved
Aarhundredskiftet mødte den højeste
Anerkendelse. — 1897 indvalgtes H. i Kria konservative
Forenings Fællesstyre, var dens Formand
1898—1904, og ofrede den konservative
Organisation og Politik et betydeligt Arbejde, skønt
han personligt ikke ønskede at gaa mere aktivt
ind i Landspolitikken. H. var Medlem af en
Mængde kommunale Komiteer, fra 1902—14
Formand i »Morgenbladet«’s Direktion og siden
1898 Fuldmægtig ved Nobel-Stiftelsen i Kria.
S. H. F.-G.

Harbitz, Francis Gottfred, norsk
Anatom og Retsmediciner, foreg.’s Broder, f. 18. Juni
1867 i Kria, blev cand. med. 1892 og 1894
Assistent ved patologisk-anatomisk Institut, Dr. med.
1897 (om Endokardit) og holdt efter Prof.
Heiberg’s Død 1897 Forelæsninger over patologisk
Anatomi og fra 1898 ogsaa over Retsmedicin.
Konkurrerede 1899—1900 med F. G. Gade om
Professoratet i patolog. Anatomi og udnævntes
1900 til Prof. i nævnte Fag, alm. Patologi og
skulde ogsaa forelæse over Retsmedicin. Fra
1900 har H. været Medlem af den
retsmedicinske Kommission. Af H.’s store litt. Virksomhed
mærkes: »Om de patol.-anat. Forandringer af
neurotrofisk Oprindelse« (1900), hans Studier
over Appendicitis (1896), Poliomyelitis (1898),
Aktionomykose (1911), Trombose-Læren og om
Svulster i Nerverne (Neuro-fibromatose) (1909).
Værdifuld er ogsaa: »Untersuchungen über die
Häufigkeit, Lokalisation und Ausbreitungswege
der Tuberkulose, insbesondere mit
Berücksichtigung ihres Sitzes in der Lymphdrüsen und ihres
Vorkommens im Kindesalter« (1904).
J. S. J.

Harbitz, Georg Prahl, norsk Præst og
Politiker, f. i Haus Præstegæld ved Bergen
26. Juni 1802, d. ved Kria 22. Novbr 1889. H.
blev Student 1821, cand. theol. 1825 og var
Præst forsk. St., senest 1852—79 i Nøtterø ved
Tønsberg. Som gejstlig var han højt anset, men
det var dog særlig hans Deltagelse i det
politiske Liv, som gjorde hans Navn kendt. Fra
1836 var han Stortingsmand for forsk.
Valgkredse og i 20 Aar (fra 1848) stadig
Stortingspræsident. Han blev som den dygtige Mand og
den i Tinget indflydelsesrige Repræsentant
benyttet i offentlige Hverv ogsaa uden for
Stortinget, bl. a. i den kgl. Skattekommission af
1861 og i Unionskomiteen af 6. Febr 1865, hvis
norske Formand han var, indtil han, angivelig
af Helbredshensyn, søgte sig entlediget fra
Kommissionen i Aug. 1866, før dens Arbejder
var tilendebragte. Som Stortingsmand hørte
han i sine første Aar til den daværende
Opposition, blev ogsaa som Lagtingsmand udskudt
af den for Rigsretten 1836 anklagede
Statsminister Løvenskiold, var lige til 1848 Medlem
af Budgetkomiteen, derefter til 1857 Formand
i Protokolkomiteen og senere Formand i
Budgetkomiteen. Hans oppositionelle Holdning gav
imidlertid efterhaanden Plads for en mindre
udpræget Partistilling, og han hørte fra 1848
til Regeringens Støtter. Hans politiske
Karakter var en udpræget Konservatisme i alle
konstitutionelle Spørgsmaal og en forsigtig
Sparsommelighed i Finansbehandlingen. Sin store
og aarlange Indflydelse i Stortinget skyldte han
mindre sin Deltagelse i Debatterne end sin
Evne til med diplomatisk-elastisk Klogskab at
bevæge sig mellem Personer og Partier og
uden Rivninger at fremkalde Kompromisser.
Som Præsident ledede han Forhandlingerne
med Klarhed, Upartiskhed og stor Værdighed.
Glanspunkterne i hans lange parlamentariske
Liv var maaske den gribende Maade, hvorpaa
han som den samlede Nations Tolk indledede
Voteringen over Stortingets Adresse til Kongen
i Anledning af Statholderstriden 1860, og den
Tale, hvormed han 1866 indviede
Forhandlingerne i den ny Stortingsbygning. Da aarlige
Storting var besluttet indførte, frabad han sig
Genvalg og trak sig tilbage fra enhver
Deltagelse i det offentlige Liv, udnævnt til
Storkors af Skt Olafsordenen, hvortil Stortinget
10 Aar senere føjede sin Anerkendelse ved
efter hans Afsked fra Præsteembedet mod
nogle faa Stemmer at bevilge ham en Pension
meget større end den almindelige. Han var
Ordfører for Stortingets Deputationer til
Kroningen i Trondhjem 1860 og til Sthlm 1864 i
Anledning af Unionens Halvhundredaarsfest.
(J. B. H.).

Harboe, Christian, dansk Søofficer, f.
21. Jan. 1758, d. 29. Septbr 1811, blev Løjtnant
i Marinen 1777 og udmærkede sig ved flere
Lejligheder, saaledes 1783 som Chef for
Snaven »Lærken« i Vestindien, hvor han havde
flere Kampe at bestaa med Sørøvere. Han fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:09 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free