Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 883 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardenberg (Grevskab) - Hardenberg (Adelsslægt)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian Henrik August Greve af H.-Reventlow.
Han erhvervede de lollandske Godser Nielstrup,
Sæbyholm og Christiansdal og oprettede af dem
og Stamhuset Krænkerup 13. Decbr 1815
Grevskabet H.-Reventlow. Ved hans Død
1840 tilfaldt det hans eneste Datter, Ida
Augusta, der Aaret forud var blevet Enke efter
Grev Harald Holck. Hun ægtede dernæst C. L.
J. A. D. v. Gersdorff, der 1842 ophøjedes i
Adelsstanden som Grev Gersdorff-H. og døde
1846, hvorpaa hun giftede sig tredie Gang
(1856) med en Italiener, S. D. Almaforte, der
s. A. blev optaget i Adelsstanden under Navn
af Grev Almaforte-H.-Reventlow. — Grevskabet
gik ved Arv 1885 over til Grev Curt Ulrich
Heinrich Haugwitz, preuss. Kammerherre, i
hans Ægteskab med Arvingen Lucie, Prinsesse
af Schönaich-Carolath; s. A. blev den ny
Besidder optaget i den danske Grevestand under
Navnet Haugwitz-H.-Reventlow.

H. er et af Danmarks anseligste Herresæder.
Hovedbygningen, som er opført af Mogens Gøye,
bestaar af 3 Fløje med Trappegavle og 3
Taarne, to runde og et ottekantet, med Kupler og
Spir. Midterfløjen blev 1631 af Palle
Rosenkrants forhøjet med et Stokværk. Spor af Volde
findes endnu.
B. L.

Hardenberg.

Hardenberg, ældgammel fra Hannover
stammende Adelsslægt, der udbredte sig i Tyskland,
hvor enkelte Linier erhvervede fyrstelig,
grevelig og friherrelig Værdighed, og som vistnok
allerede kom her til Landet i 14. Aarh. Den
danske Linie førte et Sølv Ulvehoved i blaat
Felt, paa den stundom kronede Hjelm samme
Mærke, undertiden mellem to af Sølv og blaat
vekselvis delte Vesselhorn. Eiler H. nævnes
1417 bl. Kong Erik’s Forlovere ved Forliget
med Hertugdømmerne. Hans Søn, Hr.
Joachim H. til Kjeldkjær og Løgismose, der var
død 1475, blev Fader til Høvedsmand paa
Korsør Erik H. til Kjeldkjær og Hvedholm,
som 1500 faldt i Ditmarsken. Sidstnævntes Søn,
Corfitz H. til Skjoldemose, var Fader til
Knud H. til Skjoldemose, der som Lensmand
paa Lykaa 1564 blev ført fangen til Upsala af
Svenskerne — hans Datter Mette H. (c.
1563—1617), rost for sin Lærdom og Statsklogt,
ægtede Kongens Kansler Christen Friis til
Borreby — og til Anne H. (d. 1589), Kong Frederik
II’s Ungdomselskede, der 1557—71 var i
Dronning Dorothea’s Jomfrukammer, og som senere
ægtede Slægten Krognos’ sidste Mand, den rige
Rigsraad Oluf Mouritsen til Bollerup,
Bregentved og Clausholm (d. 1573), til hvis Minde hun
i Skt Bent’s Kirke i Ringsted lod opsætte et
skønt Epitafium. En anden Søn af Erik H.,
Jakob H. til Hvedholm, Sandholt, Arreskov og
Holme Kloster (Brahetrolleborg) (d. 1542), blev
i Beg. af 1523 indsat til Befalingsmand i Fyn af
Kristiern II og forlenet med Nyborg, som han
dog kort efter overgav til Kong Frederik.
Under Grevefejden sluttede han sig til Hertug
Christian (III), men maatte, da Grev
Christoffer’s Folk besatte Fyn, nødtvungen sværge
denne Herre Troskabsed. Da man 1535
frygtede for Frafald af den fynske Adel, førtes
han som Fange til Kjøbenhavn, senere til
Malmö og Mecklenburg. Efter Hovedstadens
Overgivelse kom han atter fri og genvandt
Kongens Naade, dog først efter at have
udstedt en haard Revers om at være ham tro.
Han fik 1540 Sæde i Rigsraadet og udnævntes
det følgende Aar til Stiftslensmand i Fyn,
ligesom han forlenedes med Vordingborg og
Næsbyhoved. Hans anden Hustru, den myndige og
hensynsløse Fru Sophie Lykke, maatte sælge
Holme Kloster; hun fødte ham 3 Døtre, der
arvede hans store Ejendomme. Broderen, Hr.
Eiler H. til Vedtofte og Mattrup (c.
1505—65), Erik H.’s tredie Søn, blev Slægtens mest
kendte Mand. Han forlenedes 1530 med det
biskoppelige Slot Dragsholm, som han 5 Aar
efter med tapper Udholdenhed forsvarede mod
de grevelige Tropper. Da Christian III Juli
1535 landede paa Sjælland, var Dragsholm det
eneste faste Punkt, som ikke var i hans
Fjenders Magt. En Tid fungerede E. H. nu som den
kongelige Hærs Proviantmester, sad senere som
Lensmand paa Malmöhus og Gulland og
optoges i Rigsraadet. 1551 forlenedes han atter
med Dragsholm, blev s. A. Hofmester for
Tronfølgeren, Prins Frederik (II) og fik paa ny,
efter at dennes Hof var indrettet paa Malmöhus,
dette Sted som Len. Efter Tronskiftet 1559
udnævntes han til Rigshofmester; ved
Kroningshøjtideligheden bar han Kronen og hædredes
med Ridderslaget. Man tør maaske tro, at han
modsatte sig Forbindelsen mellem Kongen og
Broderdatteren Anne, idet der snart indtraadte
et Brud mellem ham og hans kgl. Herre, der
dog 1562 sendte ham til Rusland i Spidsen for
et Gesandtskab. Da Krigen med Sverige brød
ud det flg. Aar, led han den Ydmygelse, at han
blev forbigaaet ved Sammensætningen af en
Regeringskommission, som skulde varetage
Statsstyrelsen i Kongens Fraværelse. Efter et
endeligt Opgør med Kongen 1565 mistede han
Malmöhus og bad sig nu fritaget for sit høje Embede
som Rigshofmester. Ogsaa Dragsholm Len, som
han havde Livsbrev paa, gik tabt for ham, der
ganske vist selv havde tilbudt at afstaa det.
Allerede s. A. afgik den før saa mægtige Mand
ved Døden; et pragtfuldt Mindesmærke rejstes
over ham i Klovborg Kirke ved Mattrup. Hans
Søn, Erik H. til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo
(1529—1604), studerede i Udlandet, bl. a. i
Wittenberg, hvor han opholdt sig i Philip
Melanchton’s Hus, ledsagede 1557 i Egenskab af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>