Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardie, James Keir - Harding, Karl Ludwig - Hardinge, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre fremragende Førerevne end den
Klarhed og Skarphed, hvormed han i det rette
historiske Øjeblik hævdede, at Arbejderne skulde
gaa deres egne Vegne, uafhængig af de gl.
liberale Kampfæller. Han blev Bindeleddet
mellem de intransigente Socialdemokrater og de
opportunistiske Fagforeningsledere som Redaktør
af Ugebladet Labour Leader (1887) og som den
egl. Stifter af »Det uafhængige Arbejderparti« i
(1893), hvis Maal var at skaffe Arbejderne egen
Parlamentsrepræsentation. 1892—95 sad han
selv i Underhuset som Repræsentant for West
Ham; men først 1900, da »Komiteen for
Arbejderrepræsentation« opstillede egne
Kandidater, fik han et sikkert Sæde i Merthyr
Tydfil, valgt af Sydwales’ radikale Minearbejdere.
Efter Valget 1906 stod han som Formand i en
Gruppe Arbejderrepræsentanter paa 30
Medlemmer, og den er siden vokset jævnt; ogsaa
efter at han 1908 var fratraadt
Formandsskabet, var hans Indflydelse betydelig. I
Storpolitikken svigtede imidlertid tilsyneladende
den Takt og Menneskeforstaaelse, der havde
udmærket ham paa hans egne Felter. Han
holdt godt sammen paa sit Parti, men skaffede
det ikke foreløbig den Vægt, man havde
kunnet vente; det isoleredes ved hans voldsomme
Angreb paa Regeringen under Boerkrigen, paa
Edvard VII under hans Forhandling med
Tsaren 1908 og paa Georg V under hans Indgriben
i den irske Konflikt 1914, og da H. ved
Verdenskrigens Udbrud stillede sig paa ubetinget
fredsvenligt Stade, isoleredes han endog i
nogen Grad inden for Partiet. Det øgede heller
ikke hans almene Anseelse, at han 1909 efter
to Maaneders Ophold i Indien brød Staven helt
over sit Fædrelands Styre dér (Skriftet India)
og krævede en Nyorientering efter Formlen
»Hvad der er godt for England, er ogsaa godt
for Indien«. Uagtet han selv i Væsen og Vandel
var en Mand af den gammelengelske
Menigmandstype med borgerlige og kristelige
Forestillinger, stod han ved sin Død som den, der
mere havde virket til at skærpe end til at
udjævne Modsætningerne mellem
Samfundsklasserne. Om han derved har skadet ell. gavnet
sin Stand, vil først Fremtiden vise.
P. L. M.
Harding [’hardeŋ], Karl Ludwig, tysk
Astronom, f. 29. Septbr 1765 i Lauenburg, d. 31.
Aug. 1834 i Göttingen, kom efter fuldendte
teologiske Studier som Huslærer til Schroeter i
Lilienthal og blev her vunden for Astronomien,
saa han 1800 ansattes ved dennes
Privatobservatorium og 1805 blev Prof. i Astronomi i
Göttingen. H. opdagede Planeten Juno og 3
Kometer og har især vundet sig et Navn ved sit
Atlas novus coelestis (1808—23, ny Udgave af
Jahn 1856), der indeholdt 60000 Stjerner, var et
af de første efter videnskabelige Principper
konstruerede Stjerneatlasser og i sin Tid blev
meget benyttet.
J. Fr. S.
Hardinge [’ha.ədiŋ], Charles, siden 1910
Lord H. of Penshurst, eng. Statsmand,
Sønnesøn af nedenn. H. H., f. 20. Juni 1858. 1880—1904
havde han forsk. diplomatiske Stillinger, den
meste Tid ansat ved Legationerne i europæiske
Hovedstæder og Teheran; 1904—06 var han
Gesandt i Petrograd. 1906—10 var han fast
Understatssekretær i Udenrigsministeriet, en Stilling,
der i Forbindelse med hans personlige Forhold
til Edward VII efter manges Mening gjorde
ham til en Hovedfigur i de uofficielle
diplomatiske Forhandlinger, som blev bestemmende for
Englands Storpolitik i Aarhundredets andet
Tiaar; men hvor vigtig hans Rolle virkelig var,
lader sig ikke afgøre. Omvendt er det
udelukkende hans offentlige Udtalelser og Handlinger,
der interesserer under hans flg. Virksomhed
som Vicekonge for Indien (Novbr 1910—Apr.
1916), medens først Fremtiden maa vise deres
egl. Bet. I Modsætning til sin umiddelbare
Forgænger, men i Lighed med dennes Forgænger,
Curzon, var han og ikke Ministeren for Indien
den toneangivende; men i Modsætning til
Curzon, Proconsul-Typen, var H. den liberale
Parlamentariker, hvis endelige Maal var Indiens
Indtræden i de ligeberettigede britiske Staters
Forbund. Det blev hans Opgave at vinde de
moderate Nationalister og den store Almenhed
ved formel og reel Imødekommenhed og at
afbøde Faren fra den radikale Agitation ved at
reagere saa lempeligt som muligt imod den.
Øjeblikkelig Virkning for det første Maal havde
Kong Georg’s Nærværelse ved Durbaren 1911,
Ophævelsen af Bengalens Deling, og allermest
Vicekongens — og hans Hustrus — elskværdige
og taktfulde personlige Færden. Med særlig
lykkelig Haand jævnede han den Bitterhed, Canadas
og Sydafrikas Modstand mod indisk Indvandring
fremkaldte, og han fik taget de afgørende Skridt
til at ende den nationalt ydmygende Eksport af
Kuliarbejdere. Af videre Bet. var hans Virken
for højere Undervisning med nationalt Præg,
hans Gennemførelse af et valgt Flertal i den
nyoprettede Provins’ lovgivende Forsamling, og
hele hans principielle Hævden af et udvidet
lokalt Selvstyre og af Indiens Deltagelse i
Rigsstyret, Opgaver, der siden er fremmede i hans
Aand. Da Overhuset havde hindret Oprettelsen
af et udøvende Raad for Agra og Oudh,
kritiserede han det i en officiel Tale. For hans andet
Maal virkede det Mod og den Mildhed, han
viste i Anledning af et Bombeattentat, der
øvedes mod ham ved hans Indtog i Delhi 23. Decbr
1912; restitueret efter sit farlige Saar udtalte
han, at »hans Tro paa Indien var urokket«. —
Utvivlsomt gjorde hans Politik ham ikke blot
til den populæreste Vicekonge, Indien har haft,
men har tillige Æren for Landets Ro og
Loyalitet under Verdenskrigen. Dog bør man pege
paa Muligheden af, at den i det lange Løb ogsaa
har bragt Usikkerhed, fordi den engelske
Embeds- og Handelsstand ikke længere kan regne
med ubetinget Støtte ovenfra, og fordi den
hidtil loyaleste Del af Folket, Muhammedanerne,
kan finde sig forfordelte til Bedste for de ældre
Trossamfund. Og paa et vigtigt Omraade vilde
en gammeldags Proconsul vistnok have virket
bedre; uanset det ypperlige Indtryk, de indiske
Kontingenters Optræden paa den europ.
Krigsskueplads gjorde, var den indiske Regerings
egen Krigsledelse meget uheldig. Efter at H.
var vendt hjem til England, havde tiltraadt sin
tidligere Post i Udenrigsministeriet og
(Maj—Juli 1916) havde præsideret i den Kommission,
der undersøgte Aarsagerne til det irske Oprør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
