Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haremus - Haren - Haren, Willem van og Onno Zwier van - hareren - Hareskaar - Hareskind - Hareskov - Harespat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt busket. 4 Tæer paa For- og Bagben. L.
peruvianum fra Peru, Bolivia og Chile ligner
ganske en lille sølvgraa ell. askegraa Kanin,
blot dens lange Hale gør den let kendelig;
den lidt større L. pallipes har mere brunlig
Pels; begge Arter lever 3—5000 m o. H., tæt
oppe under Snegrænsen, hvor de færdes
imellem de nøgne Klipper. — En Del større og i
sit Ydre en Del murmelagtigt er endelig
Viscacha’en (Lagostomus trichodactylus); den
er plumpt bygget med et usædvanlig bredt og
stort Hoved med spidse oprette Øren.
Forbenene meget smaa, Bagbenene særdeles
lange, Halen kun en Trediedel af Kroppens
Længde. Forfoden med 4, Bagfoden med 3 Tæer.
Pelsen er paa Ryg og Sider graa med
mørkere Stikkelhaar, Undersiden hvid. Over
Snuden og hen over Kinden en bred, hvid Stribe,
Egnen om Munden næsten sort; hen ad Kinden
et tæt, nedhængende, stivhaaret Skæg.
Kroplængden 50 cm. Lever paa Stepperne i
Argentina og Nord-Patagonien, hvor de i mægtige
Kolonier vidt og bredt underminerer Jorden
med deres Gange og Boer. Hovedsagelig
Natdyr. Indianerne spiser deres Kød, men
Skindet er ikke saa smukt ell. værdifuldt som dens
Slægtninges.
R. Hg.
Haren (Lepus), et lidet Stjernebillede S. f.
Orion, indeholdende efter Backhouse 70 for det
blotte Øje synlige Stjerner, deriblandt flere
interessante Dobbeltstjerner (ι, κ). Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil 4, som alle er
teleskopiske. Bl. disse er R Hind’s Crimson star.
H. har en foranderlig Periode paa lidt over 1/2
Dag. 4° Sønden for β staar en teleskopisk
kugleformet Stjernehob. Stjernetaagerne i H. er
meget svage.
J. Fr. S.
Haren, van [fan-’ha.rə(n)], 1) Willem van,
holl. Forf., (1710—68), blev 1740 Medlem af
Generalstaterne, optraadte under
Successionskrigen som Digter, blev senere Gesandt ved
Hoffet i Bryssel, kom siden i Fattigdom og
gjorde selv Ende paa sit Liv. Af hans faa digteriske
Arbejder kan nævnes: »Gevallen van Friso«
(1741) og »Leonidas« (1742).
2) Onno Zwier van, ovenn.’s Broder
(1713—79), blev 1734 Borgemester i Sloten,
senere Medlem af Generalstaterne. Han har udg.
en Mængde patriotiske Skr, Taler og Digte,
hvoriblandt adskillige Læredigte i 18. Aarh.’s
Smag, saaledes et Digt: »De landbouw« (1777).
Ogsaa et Skuespil forfattede han: »Pietje en
Agnietje of de doos van Pandora« (1779). Fra
Engelsk overs. han Pope’s Essay on man (1776).
(Litt.: Busken Huet, »De van H.’s«
[Batavia 1875]).
A. I.
hareren kaldes Hunden, naar den ikke uden
Befaling løber efter den rejste ell. anskudte Hare.
Hareskaar (Labium leporinum,
cheiloschisis). Ansigtets Dannelse i Fosterlivet af
Midterlap og Sidelapper medfører Fremkomsten af
Misdannelser, der viser sig som ufuldstændig
Sammenvoksning af disse Lapper, hvorved
opstaar ensidige ell. tvesidigc Spalter gennem
Overlæben alene, ell. gennem denne og
Gummen, ell. endelig strækkende sig helt ind i
Ganen ell. gennem denne — Ganespalte (s. d.).
Efter som H. findes alene, ell. det er forbundet
med Ganespalten, taler man om simpelt
ell. kompliceret H. H. spalter Læben og
Gummen svarende til Stedet mellem Fortænderne
og Hjørnetænderne. Naar Misdannelsen
indskrænker sig til Læben — det egl. H. — kan
dette findes i forsk. Dybde lige fra en ganske
lille Bugt indtil en Spalte op i Næseboret.
Helbredelse kan kun ske ved Sammensyning, den
saakaldte Hareskaarsoperation
(Cheiloplastik).
E. A. T.
Hareskind benyttes hovedsagelig for
Haarenes Skyld, der finder Anvendelse i
Hattefabrikationen og til Garn, medens de afhaarede
Skind benyttes til Limkogning. Værdien af H.
retter sig til Dels efter Aarstiden, idet de
bedste Skind faas fra de koldeste Maaneder og
atter er bedre i en streng Vinter end i en
mild, dels efter Stedet, hvorfra de kommer,
idet Skindene fra det asiatiske Rusland,
Ukraine, Krim og Sachsen staar højest i Pris.
Skindet af den hvide Hare bruges en Del til
Pelsværk og kommer især fra det nordlige Rusland
og Sibirien. Harehaar kommer ogsaa i
Handelen efter at være skaarne fra Skindene,
hvilket dels sker i Fangstlandene, dels paa de
større Markedssteder. De sorteres da i Ryg-,
Side- og Bughaar, af hvilke de første er de
bedste, medens Bughaarene kun anvendes til
simple Hatte. Haarenes Anvendelse til Garn
stammer opr. fra England, men Spinderier af denne
Art findes nu ogsaa i Tyskland; Garnet, der
foruden Harehaar indeholder andre fine Haar og
ofte lidt Bomuld ell. Silke, er meget smukt og
benyttes især til fløjlsagtige Damestoffer. Den
aarlige Omsætning af H. paa det europ.
Marked anslaas til 4 à 5 Mill. Stkr.
K. M.
Hareskov, Stationsby i Nordsjælland,
Kjøbenhavns Amt, Smørum Herred, Værløse Sogn,
c. 12 km NV. f. Kbhvn, havde 1. Febr (1916)
60 Gaarde og Huse og 227 Indb., Realhøjskole,
Købmandsforretninger m. m. samt Station paa
Slangerupbanen.
H. W.
Harespat er Fællesbetegnelsen for samtlige
de Tilfælde, i hvilke Hasens bageste
Grænselinie hos Hesten ikke er ligeløbende, men
krummet bagud. Der fremkommer derved bag
paa Hasen en mere ell. mindre iøjnefaldende
Pukkel, hvis mest fremstaaende Del ligger
omtr. ud for Fodrodsknoglernes Glideled. H.
skyldes i nogle Tilfælde Fodrodsknoglernes
Forskydning bagud, saaledes at Hælebenet og
Mellemfodsbenene kommer til indbyrdes at
danne en Vinkel, hvis Toppunkt vender bagtil. \
»Linien« kan ogsaa blive brudt af
knudeformede Bennydannelser, fremkaldte af
Benhindebetændelse udvendig og bagtil paa
Fodrodsknoglerne ell. paa den øverste Ende af
Mellemfodsbenene. De nævnte Former af H.
betegnes oftest som »haard H.« i Modsætning
til den saakaldte »bløde H.«, som fremkommer
ved akut ell. kronisk Betændelse i
Baandapparatet og Senerne bag paa Hasen. H. optræder
hyppigst hos Heste med stærkt bøjede,
»krogede« Haser, fordi disse p. Gr. a.
Vægtstangsforholdene i Bagfoden let bliver overbebyrdede.
Kun i de Tilfælde, hvor H. er ledsaget af
Betændelsesprocesser, giver Lidelsen Anledning
til Halthed. Behandlingen maa under saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
