Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harodskilde - Haroeris - Harold Godwinssøn - Háromszék - Harpa - Harpacticidæ - Harpago - Harpagos - Harpalinæ - Harpalos - Harpalyke - Harpe (Musikinstrument)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde mindre primitive Vaner, hjemsendtes. H.
maa søges i den østlige Del af Jisreelsletten og
identificeres alm. med nahr djalûd.
J. P.
Haroeris, gr. Gengivelse af det ægyptiske
har-oer, den store Hor, d. e. den store Horos,
den ægypt. Sol- og Lysgud, i Modsætning til
Harpokrates, d. e. har-pe-khrot, Barnet Horos,
Sønnen af Osiris og Isis. H. tilbades i fl. ægypt.
Byer, hvor Solen var den fornemste Guddom,
og var alle Vegne Stedets ypperste Guddom,
saaledes i Edfu; men for at man kunde skelne
mellem de forsk. lokale H., havde H. paa hvert
St. et særligt Tilnavn. H. i Edfu
sammenlignedes af Grækerne med deres Apollon, hvorfor
ogsaa Byen af dem kaldes Apollinopolis.
V. S.
Harold Godwinssøn [engelsk ’här’£d-], den
sidste angelsachsisk« Konge, f. c. 1022, d. 14.
Oktbr 1066, var Søn af den mægtige Jarl
Godwin og den danske Høvdingdatter Gyda, deltog
i Faderens Landflygtighed, men ogsaa i hans
sejrrige Tilbagevenden og arvede hans Magt
(1053). Om end han i det ydre nøjedes med at
være Jarl af Wessex, var han under den svage
Edvard Confessor den virkelige Indehaver af
Kongemagten og havde al Udsigt til at blive
Edvard’s Efterfølger. Imidlertid blev H. ved et
Skibbrud den normanniske Hertug Vilhelm
Bastard’s Fange; vel behandlede denne ham godt,
men lod ham inden Hjemrejsen sværge, at han
efter Edvard’s Død vilde hjælpe ham paa
Tronen i England. H. G. ænsede dog ikke sin Ed;
da Edvard døende havde overgivet ham Riget
(5. Jan. 1066), lod han sig vælge til Konge og
krone. Paven bandlyste nu H. G. som Meneder
og skænkede Hertug Vilhelm Korsfanen til et
Tog imod ham. H. G.’s Styrelse var meget kort
og bevæget. Hans voldsomme Broder Toste,
som havde været Jarl i Northumberland, men
var dømt landflygtig, optraadte straks imod
ham, søgte forgæves Hjælp hos deres Fætter,
den danske Konge Sven Estridsøn, men fik
Støtte hos Harald Haardraade i Norge. Med en
stor Hær landede de i Northumberland; men H.
G. ilede imod dem og fældede dem begge i det
blodige Slag ved Stamford Bro (25. Septbr 1066).
Efter denne Sejr maatte han ile til Sydengland,
hvor Vilhelm Bastard ell. »Erobrer« landede,
inden H. kunde hindre det. Ved Senlac i
Nærheden af Hastings mødtes Angelsachserne med
de svært rustede normanniske Krigere; længe
holdt de Stand i deres Skjoldborg, men ved
Normannernes List lokkedes de til at forlade
deres Stilling og led et stort Nederlag. Den
kække H. G. blev ramt af en Pil i Øjet og
dernæst nedhugget; Liget, der kun genkendtes af
hans Elskede, Edgyth Svanehals, jordedes i en
Høj, men flyttedes senere til Waltham Kloster.
Med H. G. mistede Angelsachserne deres
nationale Selvstændighed. (Litt.: Freeman,
History of the Norman Conquest, II—III
[London 1872—76]; Steenstrup, »Englands
Erobring ved Hertug Vilhelm af Normandiet«
[Kbhvn 1877]).
H. O.
Háromszék [’ha.romse.k], det sydøstligste
Kom. i det tidligere ung. Landskab
Siebenbürgen, begrænset af Rumænien og de ung.
Komitater: Brasso, Nagy-Küküllö, Udvarhely og
Csik. Navnet betyder: de tre Stole, idet
Komitatet er opstaaet ved Forening af de tre
szekliske Stole ell. Landskaber: Sepsi, Kezdi og Orbai.
3889 km2 med (1910) 148080 Indb., hvoraf 83,4
% talte Magyarisk, 15,5 % Rumænsk. Komitatet
er mod Ø. omrandet af de transsilvanske Alper,
i det indre opfyldes det af frugtbare Højsletter,
der adskilles ved Alutas og dens Bifloders Dale.
Klimaet er uden for Højbjergene mildt. I
Højlandet veksler Græsgange med Skove af
Naaletræer, Eg og Bøg. I Dalene dyrkes Hvede,
Rug, Havre, Majs, Tobak, Hør og Hamp.
Kvægavlen er betydelig. Mineralkilder er talrige, og
Bjergværksdriften leverer Jernerts,
Bjergkrystal (Siebenbürger-Diamanter) og lidt Petroleum.
Hovedstad er Sepsi-Szent-György. Efter
Verdenskrigen blev H. afstaaet til Rumænien.
G. Ht.
Harpa, se Davids Harpe.
Harpacticidæ, se Løbebiller.
Harpago (gr. ἁρπαγων, »gribende«), en i
Oldtiden benyttet Hage, enten Entrehage til at
gribe fat i de fjendtlige Skibe med ell. et
Redskab til at rive en belejret Bys Mur ned. Hos
Plautus forekommer H. som Betegnelse for en
begærlig Person, og herfra har vel Molière faaet
Navnet Harpagon for Gnieren i »L’Avare«.
K. H.
Harpagos, medisk Feltherre, der c. 550 f.
Kr. forraadte Mediens Konge Astyages og
sluttede sig til den persiske Underkonge Kyros;
som dennes General lagde han senere de gr.
Kolonier i Lilleasien ind under Perserriget.
K. H.
Harpalinæ, se Løbebiller.
Harpalos, makedonisk Stormand, der 325
f. Kr. ved Alexander den Stores Tilbagekomst
til Babylon af Frygt for Straf flygtede til Athen,
hvor han ved Bestikkelser og Gavmildhed
opnaaede saa stor Yndest, at han blev udnævnt
til Æresborger. Da Alexander fordrede H.
udleveret, nægtede Athenerne at gøre det, men
deponerede 700 Talenter, som H. medførte, i
Skatkammeret; H. selv undveg til Kreta, hvor
han kort efter blev dræbt. Da den deponerede
Sum skulde afleveres, manglede Halvdelen;
dette gav Anledning til en stor Proces, hvorved
blandt andre Demosthenes blev dømt for at
have ladet sig bestikke af H.
K. H.
Harpalyke, 1) thrakisk Heroine. Efter et
Sagn, der er overleveret hos rom. Forf., var
hun Datter af en thrakisk Konge Harpalykos,
der lod hende indøve i mandlig Idræt. Da han
blev dræbt i et Oprør, flygtede H. ud i
Skovene, hvor hun levede af Jagt og Røveri; til
sidst blev hun overmandet og dræbt; ved
hendes Grav fejredes en Fest, ved hvilken en
Skinkamp skulde minde om, at der efter hendes
Død var udbrudt blodig Strid mellem
Thrakerne om et Dyr, som hun havde røvet fra
dem.
2) gr. Heroine, Datter af Klymenos. Hun
blev forført af sin Fader og fødte en Søn, som
hun dræbte. Af Barnets Kød lod hun tilberede
en Ret Mad, som hun satte for Klymenos.
Denne opdagede imidlertid H.’s Ugerning og
dræbte hende.
C. B.
Harpe (ital. Arpa), et Musikinstrument af
urgammel Oprindelse, der under forsk. Navne
og i noget vekslende Skikkelse allerede
forekommer hos alle Oldtidens Folk; men i sin
typiske Ejendommelighed bestod den under alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
