Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harridslevgaard - Harrier - Harries, Heinrich - Harriman - Harring, Harro Paul - Harrington - Harrington, James - Harrington, John - Harriotta - Harris - Harris, James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del af Kai Lykke’s konfiskerede Gods,
Frederik III. Denne solgte 1663 en Del af Godset til
Kai Lykke’s Svoger. General Fr. Arenstorff,
men beholdt selv Hovedbygningen med en Del
af Godset, hvilket han dog 1680 tilskødede
Landsdommer Jens Lasson og Præsident Claus
Rasch. 1723 var Oberstløjtnant I. Ph. Hagedorn
Ejer af Hovedparcellen; s. A. købte han tillige
den af Arenstorff i sin Tid erhvervede Del af
Godset. Hans Stifdatter, Anne Elisabeth
Lasson, bragte den ved Ægteskab til Oberst I. F.
Bardenfleth, hvis Søn 1829 solgte den for 82000
Rdlr til Ejeren af Grevskabet Gyldensteen, i
hvilket H. blev indlemmet. Hovedbygningen er
opført 1606 af Breide Rantzau i 4 Fløje, hvoraf
den ene senere er nedrevet, og med et
ottekantet Taarn paa Midten af Hovedfløjen.
B. L.
Harrier [’häriə], eng. Støver, der anvendes
ved Harejagter til Hest. Den er større og
hurtigere end de øvrige Harehunde Beagles, der
er 30—40 cm høje.
S. F.
Harries, Heinrich (1762—1802), var
Præst i Sønderjylland, senere i Holsten, tillige
en kortere Tid Redaktør af et Ugeblad i
Flensborg. Han skrev adskillige Digte (udg. i 2 Bd,
Altona 1804) og bl. disse er et Digt til Christian
VII’s Fødselsdag, der findes i nævnte Ugeblad
1790. Af dette fremkom 1793 en tysk
Omarbejdelse, der blev udgivet for Originaldigtning og
senere blev gjort til preussisk Nationalhymne:
»Heil Dir im Siegerkranz« (se »Flensborg Avis«
6. Septbr 1912).
Chr. Bl.
Harriman [’härimən]. By i U. S. A., Stat
Tennessee, ligger 150 km NNØ. f. Chattanooga.
(1910) 3100 Indb. Ved den findes betydelige
Jernværker.
H. P. S.
Harring [’harəŋ], Harro Paul, Maler,
tysk Forf. og politisk Eventyrer, f. i
Vaabenbøl i Vestslesvig 28. Aug. 1798, d. paa Øen
Jersey 21. Maj 1870. Han uddannede sig først
til Maler ved Kbhvn’s Kunstakademi (1818),
derpaa i Dresden og atter i Kbhvn. 1821 rejste
han til Grækenland for at deltage i
Frihedskrigen, men begav sig snart tilbage til Rom
og derfra til Wien og München, hvor han dels
malede, dels skrev Stykker til »Theater an der
Wien«. 1828 tog han Tjeneste i den russ. Hær
i Varszava, men Julirevolutionen drev ham
tilbage til Vesteuropa. Her lykkedes det ham
ved »demagogische Umtriebe«, bl. a. ved
Udgivelsen af forsk. Bladforetagender og ved at
deltage i den ildesete »Hambacher Fest« (1832),
at blive udvist og forfulgt, og han begav sig nu
til Sydfrankrig, hvor han traf Mazzini og
deltog med denne i Toget til Savojen. Han blev
imidlertid arresteret i Schweiz og derpaa
udvist, hvorpaa han drog til England, alle
politiske Flygtninges Fristed. Dog heller ikke her
faldt han til Ro. Han tog til Helgoland,
hvorfra han blev transporteret bort; saa til Jersey,
derfra atter til forsk. Steder paa Europas
Fastland, og endelig til Rio de Janeiro, hvor
han levede af sin Pen i 5 Aar. Revolutionen
1848 lokkede ham igen til Europa, men hans
politiske Agitation indbragte ham overalt
Udvisninger og Trusel om Fængsel, først i
Hamburg, derpaa (1850) i Kria, hvorfra han
udvistes p. Gr. a. sine Angreb paa den
monarkiske Regeringsform og særlig den norske
Statsforfatning i Skuespillet »Testamentet fra
Amerika« (1850). Han søgte atter til London,
hvor han var nær ved at dø af Sult. 1854
havde han igen begivet sig til Hamburg, men
maatte skyndsomst flygte til Sydamerika. 2 Aar
efter kom han tilbage og henlevede sine sidste
Aar i Fattigdom, til sidst i Sindssygdom, dels
i London, dels paa Jersey, hvor han berøvede
sig selv Livet. Hans Forfattervirksomhed er
lige saa broget og usammenhængende som hans
Livsførelse og er i Reglen fremkaldt af
Indtryk ude fra, f. Eks. »Die Mainoten« (1825),
»Memoiren über Polen« (1831), »Poesie eines
Skalden in Rio Janeiro« (1843). Han har
forsøgt sig i alle mulige Genrer, i Novellen,
Romanen og Rejsebeskrivelsen, f. Eks. »Rhongar
Jarr, Fahrten eines Friesen in Dänemark,
Deutschland, Ungarn, Holland, Frankreich,
Griechenland und der Schweiz« (1828). Meget
kendt og ofte sunget er hans Digt: »In einem
Tale, friedlich stille«. (Litt.: Claire von
Glümer, »Aus einem Fluchtlingsleben« [1904];
Th. Kühl, »H. H.« [1906).
(C. A. N.). C. B-s.
Harrington [’härintən], Havneby i
Nordengland, Grevskab Cumberland, 7 km N. f.
Whitehaven, med (1911) 4338 Indb. H. har
Skibsbyggeri og Kulgruber.
G. Ht.
Harrington [’härintən], James, eng.
politisk Forf. (1611—77), studerede ved Trinity
College i Oxford og gjorde senere store Rejser
til Holland, Danmark, Tyskland, Frankrig og
Italien, hvor han følte sig meget tiltalt af den
venetianske Republik. Efter sin Tilbagekomst
levede han et tilbagetrukkent, studerende Liv;
men 1647, da Karl I havde overgivet sig til
Parlamentet, blev han ansat som
Kammerjunker hos ham. 1656 udkom hans berømte
politiske Værk The Commonwealth of Oceana, der
er tilegnet Cromwell. Det er en Statsroman,
der hævder Folkets Eneret til at styre sig selv
og giver en meget detailleret Skildring af en
saadan Styrelsesform. 1659 udgav han The Art
of Lawgiving, en kort Fremstilling af hans
politiske System. Under Karl II blev han
arresteret som Revolutionær og i lang Tid holdt
fangen paa Øen St Nicholas ved Plymouth.
Den bedste Udg. af hans Skr er besørget af
Hollis, London 1771.
(T. L.). I. O.
Harrington [’härintən], John, Sir, engelsk
Digter, (1561—1612). Udgav 1591 en Overs. af
Ariosto’s Orlando Furioso og indledede den
med en Afh. om Poesien, An Apologie for
Poetry. Desuden skrev han Digtet
Metamorphosis of Ajax (1596, ny Udg. 1814) og en Række
Epigrammer, der blev udgivne efter hans Død.
En Del af hans Skr findes i Nugæ antique (3
Bd, London 1769—79; 3. Opl. 1804).
(T. L.). I. O.
Harriotta, se Havmus.
Harris [’häris], den sydlige Halvø af
Hebriderøen Lewis.
Harris [’häris], James, eng. Sprogforsker
og Kritiker, f. i Close ved Salisbury 1709, d.
i Salisbury 1780. Han studerede Jura i Oxford
og London, men kastede sig efter sin Faders
Død fuldstændig over Studiet af den klassiske
Litt. Som Lord Shaftesbury’s Nevø var han
nær knyttet til den politiske Verden, og fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
