- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
911

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harris, James - Harris, J. og J. H. - Harris, James Rendel - Harris, Joel Chandler - Harris, Rollin Arthur - Harrisburg - Harrison - Harrison, Benjamin - Harrison, John - Harrison, Thomas Alexander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1761 til sin Død var han Medlem af
Parlamentet. 1762 blev han Admiralitetslord, 1763
Skatkammerlord; disse Stillinger opgav han
1765 og blev 1774 Sekretær hos Dronningen.
Men hans Hovedinteresser var stadig den
klassiske Litt. og Sprogforskningen, og alle hans
Værker behandler disse Emner. Her skal
nævnes: Three Treatises, concerning Art, Music,
Painting, Poetry. and Happiness
(1744, 5. Opl.
1794), Hermes; or, a philosophical Inquiry
concerning universal Grammar
(1751, 5. Opl. 1806).
Efter hans Død udkom Philological Inquiries
(2 Bd, 1781), en Kritikkens Historie med
Betragtninger over Smagen i ældre og nyere
Tid, særlig i Middelalderen. En samlet Udg. af
hans Værker er besørget af hans Søn, Lord
Malmesbury i 2 Bd, 1801, i 5 Bd, 1805.
(T. L.). O. Jsp.

Harris [’häris], J. og J. H., se
Malmesbury.

Harris [’häris], James Rendel, nulevende
eng. Teolog, f. i Plymouth. Efter Studier i
Cambridge virkede han først i en Aarrække
som Lærer ved forsk. Colleges og 1893—1903
som Lecturer i Palæografi ved Univ. i
Cambridge; 1903 blev han teol. Prof. i Leyden, men
vendte allerede det flg. Aar tilbage til
England som Leder af Studierne i the Friends
Settlement for Social and Religious Study
i
Woodbrooke ved Birmingham, hvilken Stilling
han opgav 1918. Han har foretaget talrige
Rejser til Orienten for at søge Manuskripter og
har udg. fl. saadanne; mest kendt er hans Udg.
af den syriske Tekst til Salomos-Oderne (The
Odes and Psalms of Solomon
, 1910). Han har
endvidere leveret værdifulde Bidrag til den
nytestamentlige Tekstkritik og til den
oldkristelige Litt.’s Overlevering, ligesom ogsaa
Religionshistorien har hans Interesse; saaledes
har han i fl. Arbejder søgt at vise
Dioskurernes Indflydelse paa den oldkristelige
Legendedannelse. Endelig maa nævnes Testimonies I
(1917), hvori han vil godtgøre
Tilstedeværelsen af Samlinger af løsrevne, systematisk
ordnede Citater fra det gl. Test., som bl. a. ogsaa
er benyttede af nytestamentlige Forf.
H. M.

Harris [’häris], Joel Chandler, amer.
humoristisk Forf. (1848—1908), var først
Bogtrykkerlærling ved et Provinsblad, i hvilket
hans første Forsøg blev offentliggjorte. Senere
blev han Journalist og boede fra 1890 i
Atlanta, Georgia, som Hovedredaktør af The
Constitution, et af Sydens betydeligste Blade.
Han gjorde stor Lykke ved sine Fortællinger
om Negrene, deres ejendommelige Sange og
Eventyr, skrevne i ren Negerdialekt. Af disse
Samlinger kan nævnes Uncle Remus, his Songs
and Sayings
(1880), A Rainy Day with Uncle
Remus, Nights with Uncle Remus
(1883), Mingo
and Other Stories
(1884), Free Joe and Other
Georgian Sketches
(1887), Daddy Joke the
Runaway
(1889). Desuden har han skrevet en Rk.
Skildringer af Livet i de sydl. Stater.
(T. L.). I. O.

Harris [’häris], Rollin Arthur, amer.
Geodæt, f. 18. Apr. 1863 i Randolph, New York,
d. 20. Jan. 1918 i Washington, ansattes 1890
ved U. S. Coast and Geodetic Survey i
Washington. H. har hovedsagelig beskæftiget sig
med Tidevandsproblemet og publiceret den
meget fuldstændige Manual of tides, I—V
(1894—1907), Arctic tides (1911). Ved Siden heraf har
han offentliggjort enkelte mindre, matematiske
Arbejder.
J. Fr. S.

Harrisburg [’härisbəg], By i U. S. A.,
Hovedstad i Staten Pennsylvania, ligger ved
Susquehannah River i en skøn, frugtbar Egn. (1910)
64200 Indb. H. har et 1897 nyopbygget
Kapitol, et Arsenal og et Akademi og driver
Bomulds- og Staalindustri. I Nærheden findes Kul-
og Jernminer.
H. P. S.

Harrison [’härisən], By i U. S. A., Stat New
Jersey, ligger ved Passaic River og er en
østlig Forstad til New York. Byen har flere
Fabrikker og (1910) 14500 Indb.
H. P. S.

Harrison [’härisən], Benjamin, Præsident i
Nordamerika 1889—93, f. 20. Aug. 1833 i Staten
Ohio, d. 13. Marts 1901, Sønnesøn af W. H. H.,
blev 1854 Sagfører i Indianopolis og 1860
Sekretær ved Staten Indianas Højesteret. 1862
indtraadte han frivillig i Hæren og rykkede
efterhaanden op til Brigadegeneral 1865, men
vendte efter Krigen tilbage til sit tidligere
Embede. 1876 søgte han forgæves Valg til
Guvernør, men blev 1881—86 Unionssenator.
Endelig valgtes han 1888 som Republikanernes
Kandidat til Præsident og var en ivrig
Tilhænger af Beskyttelsessystemet; han ønskede
tillige at hindre Indvandring af Fattigfolk samt
at knytte de syd- og mellemamerikanske Stater
i en nøjere Forbindelse med Unionen og
saaledes sikre »Amerika for Amerikanerne«. Ved
Præsidentvalget 1892 faldt han igennem imod
sin tidligere Medbejler Cleveland.
E. E.

Harrison [’härisən], John, eng. Urmager
(1693—1776), arbejdede sig fra ringe Kaar op
til at blive sin Tids første Kronometermager.
1726 opfandt han Ristpendulet, og fra 1728
arbejdede han paa at vinde den store Pris, 20000
£, som Parlamentet havde udsat for den, der
kunde finde et Middel til at bestemme den
geogr. Længde paa Havet med 30 geogr. Miles
Nøjagtighed. En mindre Del af Summen fik
H. 1736, og ved stadige Forbedringer af sine
Kronometre lykkedes det ham omsider at vinde
den hele. Den sidste Rest fik han 1773, efter at
hans Ure fl. Gange paa Rejser over
Atlanterhavet havde vist sig at præstere mere, end
der var forlangt. Bl. de Forbedringer, han
indførte, maa nævnes den kompenserende Bøjle,
der ophæver Varmens Indflydelse paa Urets
Gang.
K. S. K.

Harrison [’härisən], Thomas Alexander,
nordamer. Maler, f. 17. Jan. 1853 i
Philadelphia. H., Elev af Akademiet i Philadelphia og
af Gérôme i Paris, modtog sit kunstneriske
Præg fra denne Bys Kunstliv og tilegnede sig
her stor tekn. Kunnen. Hans Arbejder,
Landskaber, Søstykker etc. har gjort Lykke viden
om paa internationale Stævner og fundet Vej
til offentlige Saml.: »Dæmring« (Museet i St
Louis), »Ensomhed« (Luxembourg-Mus. i
Paris); andre i Dresdens Gal., Mus. i
Philadelphia, Washington m. v. Paa den internationale
Glyptoteksudstilling i Kbhvn 1897 fandtes der
af H. et stort og smukt »Marine«, »Have« m. m.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free