Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harsdorff, Caspar Frederik - Harsdörfer, Georg Philipp - Harsprånget - Harstad - Harstigit - Hart, Albert Bushnell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bød ham; og adskillige af dem, i hvis Løsning
han nedlagde det største kunstneriske Snille,
var kun Øjeblikkets Børn, Festdekorationer i
Anledning af Mærkedage i Kongefamilien, som
stod en kort Tid for derefter at jævnes med
Jorden. Uden for Kbhvn har han bygget
General Eickstedt’s Gravkapel i Ringe Kirke
paa Fyn, Gravkapellet i Karise Kirke ved
Fakse for Grev Moltke (1766—69), paabegyndt
af Jardin, og Christian VI’s og Frederik V’s
Gravkapel ved Roskilde Domkirke (1774—79),
en selvstændig og betydelig Komposition,
simpel og enkel i sine Forhold, men ikke fuldført
ganske efter H.’s opr. Plan; det er
karakteristisk, at H. lige saa lidt som Christian IV
underordnede sig Kirkens Arkitektur, men
skabte et uafhængigt Værk efter sin Tids og
sin egen Smag. Ved Hørsholm Slot har han
desuden ombygget en Fløj og opført et Par
Havepavilloner. I Kbhvn byggede han 1773
Hercules-Pavillonen i Rosenborg Have,
indrettede og dekorerede 1781—85 to store Sale i det
kgl. Bibliotek, ombyggede 1773—74 det kgl.
Teater, men maatte 18 Aar efter skæmme sit
eget Værk ved Tilbygningen af de to
Afstigningspavilloner. Bl. hans Privatbygninger maa
nævnes: Petersen’s Jomfrukloster paa
Amagertorv, Løveapoteket, et Par Huse i Amaliegade,
Gaarden Nr 72 i Store Kongensgade, hans egen
Gaard paa Kongens Nytorv (1780), ved Siden
af Charlottenborg, Grosserer Peschier’s Gaard
ved Holmens Kanal, den nuv. Landmandsbank
(øverste Etage er senere paabygget) og Agent
Erichsen’s Gaard paa Kongens Nytorv
(1798—99), den nuv. Handelsbank; han døde under
Opførelsen af denne og fik saaledes ingen
Andel i den indre Dekoration. Ved Børsen
opførtes den nu nedrevne Bankbygning delvis
efter hans Plan. H.’s skønneste Arbejde er
Kolonnaden ved Amalienborg (1795), desværre
kun opført af Træ; med den fineste Forstaaelse
af den gr. Kunst har H. paa den genialeste
Maade løst den vanskelige Opgave at
tilfredsstille alle praktiske Fordringer og samtidig
skabe et originalt og betydeligt Kunstværk. Her,
som overalt, er det den ioniske Stil, han
anvendte, en Stil, som ved sin yndefulde
Simpelhed særlig faldt sammen med Kunstnerens
Temperament, og man maa beundre, hvorledes
han med sit sparsomme Kendskab til Antikken
følte sig gennemtrængt af dens Aand. Da man
efter Nikolaj Kirkes Ødelæggelse under
Branden 1795 følte Trang til en ny Sognekirke,
opstod Tanken om at fuldføre Marmorkirken,
og det overdroges H. at udarbejde
Tegningerne hertil; med ungdommelig Iver kastede han
sig over Opgaven, og et af sine Projekter lod
han udføre i Model (som opbevares paa
Kunstakademiet) med Roms Pantheon som
Forbillede; Projektet blev antaget, men da Budskabet
bragtes Kunstneren, laa han allerede paa sit
Dødsleje. Skønt H. saa lidenskabelig elskede
Antikken, havde han dog et aabent Øje for
andre Stilarters Berettigelse, og med sin sunde
Sans og sin Respekt for Fortidens Kunst
afværgede han i sin Stilling som kgl.
Hofbygmester mangen en Vandalisme, som
Ukyndighed havde tiltænkt saadanne Bygninger som
Børsen, Rosenborg- og Frederiksborg Slot. H.
er en af de fineste og nobleste Personligheder
i Danmarks Bygningshistorie. (Litt.: »C. F.
H.’s Værker« [Kbhvn 1871]).
(E. S.). C. B-r.
Harsdörfer, Georg Philipp, tysk
Digter, (1607—58), var Assessor ved Underretten
og senere Raadmand i Nürnberg. Han
opponerede mod Opitz og dannede 1644 sammen
med sin Ven Joh. Clajus det poetiske Selskab
»Der gekronte Blumenorden an der Pegnitz«,
mest kendt under Navnet »Die Pegnitzschäfer«.
Han var en flittig Hyrdedigter, en Tilhænger af
ital. Baroksmag, men hans Vers er flove, som
hans videnskabelige Arbejder er uklare og
uoriginale — hans »Poetischer Trichte die
teutsche Dicht- und Reimkunst in 6 Stunden
einzugiessen« (3 Bd, 1648—53) er saaledes kun
en Omskrivning af Opitz’ Poetik. Et Udvalg af
hans Skr findes i »Müller’s Bibl. deutscher
Dichter des 17. Jahrh.«’s (9 Bd, 1826) og i 27.
Bd af Kurschner’s »Deutsche Nationallitt.«.
C. B-s.
Harsprånget (lappisk Njommelsaska),
Vandfald i Lule Elv, i Jockmock Sogn, Norbotten,
Sverige, anses for at være det største og
vildeste i Europa. Det begynder 8 km ndf.
Porjus-Faldene. Paa en Strækning af 3 km sænker
Elven sig 80 m, hvoraf 30 m kommer paa selve
Hovedfaldet. Den gennemsnitl. Vandkraft for 3/4
af Aaret er beregnet til over 46000 H. K.
G. Ht.
Harstad, Ladested siden 1. Jan. 1904 paa
Nordsiden af Hindøen i Troms Fylke med (1918)
3200 Indb., 223 km fra Bodø, 143 km fra
Tromsø. Dampskibene kan her lægge til
Brygge, hvilket er et Særsyn i Nordland p. Gr. a.
den store Forskel mellem Ebbe og Flod. Driver
Skibsfart og Fiskeri. Toldintraderne udgjorde
(1909) 52407 Kr. I gejstlig Henseende hører
Stedet til den lige i Nærheden liggende
ældgamle Trondenes Kirke. Stedet er
Standkvarter for 6. Divisions Distriktskommando med
dens Underofficersskole. Det har en temmelig
regelmæssig Bebyggelse og har en god Havn.
De fleste Ruteskibe langs Kysten anløber H.,
og der udgaar et betydeligt Vejnet fra Stedet.
H. Sparebank, oprettet 1904, Trondenes
Sparebank, oprettet 1863, Semjens Privatbank,
oprettet 1912. Der udkommer 2 Blade, »H.
Tidende« og »Haalogaland«. Der findes fl.
Hoteller og Pensionater. Stedet har eget
Elektricitetsværk, mek. Værksted, Garverier,
Mejerier, Mineralvandsfabrik, Olie- og
Kraftfoderfabrik, Skibsfart, Dok, Uldvarefabrik,
Blikemballagefabrik, elektrisk Svejsning, Hue- og
Pelsvarefabrik, Reberbane m. m. Antagen
Formue (1919) 10837000 Kr og Indtægt 3705000 Kr.
(Se Tekstkortet næste Side.)
(J. F. W. H.). M. H.
Harstigit, et farveløst rombisk Mineral fra
Harstigen ved Pajsberg i Verailand; det
bestaar af et surt Ortosilikat af Kalk og Mangan
med noget Lerjord.
(N. V. U.). O. B. B.
Hart [’ha.ət], Albert Bushnell,
nordamerikansk Historiker, f. 1. Juli 1854 i
Clacksville, Pennsylvania, studerede ved europ.
Universiteter, blev 1884 Lærer og 1897 Prof. ved
Harvard Univ. Han har behandlet Amerikas
Historie bl. a. i Essentials of american history
(1905), har udg. fl. Kildesamlinger, f. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
