- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartkorn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som dér kunde finde Græs. Tiender skyldsattes,
saaledes som det allerede var sket 1664, efter
den Indtægt, som deraf kunde haves. Ogsaa
andre Næringsveje paa Landet blev satte i H.,
f. Eks. Møller, ligesom man ogsaa sine St.
kendte et Fiskestade-, Færgeløbs- og
Brohartkorn.

Af Ager- og Engshartkorn kom Matrikulen
af 1688
til at omfatte 362085 Tdr, foruden
7964 Tdr H. paa Bornholm efter den gl.
Matrikul. De skyldsatte Jorders H. blev senere noget
forøget, og efter en Opgørelse af 1796 udgjorde
det med Bornholm 374659 Tdr Ager- og
Engshartkorn, 4953 Tdr Skovskyld, 5078 Tdr
Mølleskyld, 35895 Tdr Kongetiendehartkorn, 37896
Tdr Kirketiendehartkorn samt nogle faa Tdr
Fiskestade- samt Færgeløbs- og Brohartkorn.

Var der som omtalt allerede opr. knyttet store
Mangler til Udarbejdelsen af den gl. Matrikul,
maatte dennes Værdi yderligere formindskes i
Tidens Løb. Dertil bidrog navnlig Jordernes
højst forsk. Opdyrkning i Forbindelse med det
Misbrug, som mange St. havde indsneget sig,
at man ved Bortsalg af Jorder fra en Gaard
hyppig ikke sørgede for at faa gennemført en
passende Fordeling af H., men lod hele Skatten
hvile paa Hovedparcellen. Saa upaalidelig var
den gl. Matrikul efterhaanden bleven som
Maalestok for Jordens Værdi, ikke alene i Forholdet
mellem Landets enkelte Dele, men ogsaa for
nærliggende Jorder, at man havde Eksempler
paa Landsbyer, som laa ved Siden af hinanden,
og for hvilke Værdierne af 1 Td. H. forholdt
sig til hinanden som 1 : 4. For de bestaaende
Skatter blev dog de opr. Uligheder i Tidens
Løb for en stor Del udjævnede gennem
Købesummerne; men da man i Beg. af 19. Aarh.
maatte skride til en Forøgelse af Skattebyrden,
var det i højeste Grad ønskeligt at skabe et nyt
Skattepaaligningsgrundlag. Foreløbig hjalp man
sig for de ny Skatters Vedk. ved en Omvurdering
af det bestaaende H. under Hensyn til
Ejendommenes Værdi. Men dette midlertidige
Skattegrundlag blev dog forladt 1818, da man vendte
tilbage til den gl. Matrikul. Allerede ved Frd.
1. Oktbr 1802 var det bestemt, at der skulde
skabes en hel ny Matrikul, hvis Udarbejdelse,
der blev afbrudt ved Krigen, væsentlig
fuldendtes 1826, men dog først traadte i Kraft 1844.
Formaalet med Tilvejebringelsen af denne ny
Matrikul var udelukkende en retfærdigere
Fordeling af Skatterne, ikke en Forøgelse i
Antallet af Tdr H., der væsentlig skulde forblive
uforandret.

Den ny Matrikul af 1844 kom
udelukkende til at omfatte Ager- og Engshartkorn, da
det kun var den egl. Agerjord, der skulde bære
Skatteforhøjelsen. De øvrige
Hartkornsansættelser blev uforandrede fra 1688. Dette gjaldt
saaledes for Tiendehartkornet og for de Skove,
der var underkastede Fredning, hvorimod de
andre Skove blev behandlede som
Jordejendomme og skyldsatte efter den Græsning, som
de kunde afgive. Ogsaa Fiskeri-, Bro- og
Færgeløbs- samt Møllehartkorn blev uforandrede, men
de paa dette H. hvilende Skatter er senere
ophævede ved L. 20. Juni 1850 og 14. Apr. 1852,
dog saaledes, at der af vedk. Fiskeri, Færgeløb
ell. Bro skulde udredes en tilsvarende fast
aarlig Afgift. Hartkornsansættelsen af Ager og Eng
skete efter det Nettoudbytte, Jorden kunde
afgive ved fornuftigt Brug, om fornødent hvis de
for et velordnet Agerbrug nødvendige
Grundforbedringer blev anvendte. Der lagdes altsaa
ikke absolut Vægt paa Jordens Egenskaber i
Øjeblikket, men ogsaa paa dens
Fremskridtsmuligheder. Derimod toges intet Hensyn til den
Værdipaavirkning, der udgik fra Ejendommens
Beliggenhed. Jordene vurderedes tværtimod
udelukkende i deres Egenskab som
isolerede Grundstykker. Arealopmaalingen skete paa
langt mere betryggende Maade end efter den
gl. Matrikul. Regeringen forlangte indsendt alle
de Kort over Jorderne, som var optagne ved
Udskiftninger ell. i andre Øjemed, og
supplerede dette Materiale ved Optagelsen af ny Kort,
saaledes at Staten ved denne Lejlighed kom i
Besiddelse af omtr. en Snes Tusinde
Specialkort over samtlige Landets Jordejendomme.

Som Udgangspunkt for Hartkornsansættelsen
udsøgte man et Jordstykke af bedste
Beskaffenhed, den saakaldte Normaljord, der
ansattes til en Takst 24; alle Landets Jorder blev
nu efterhaanden skyldsatte til Takster, bestemte
ved deres sandsynlige Overskud i Forhold til
Normaljordens. Som Vejledning for
Vurderingsmændene ved Taksternes Fastsættelse
valgtes 4 andre Prøvestykker til Takst 20, 16, 10 og
3. Andre Jorders Henførelse til en af disse
Takster skulde finde St., naar Udbyttet antoges
at blive det samme, selv om Jordens kemiske
Sammensætning var forsk. I Betragtning af, at
mindre god Jord havde større Mulighed for
Forbedring end den bedste, sattes ingen Jord
i Skat over Taksten 20. Græsningsjorder og
Enge blev væsentlig skyldsatte efter Værdien
af det Græs ell. Hø, de kunde afgive, maalt
med Udbyttet af en Tønde boniteret Agerjord.
For Græsningsjorders Vedk. var
Fremgangsmaaden f. Eks. den, at man undersøgte, hvad
et Kreaturs Græsning kunde være værd i den
paagældende Egn, og hvor meget en Tønde
boniteret Jord gav i Indtægt, og efter det
fremkomne Forhold bestemte man, hvor stort et
Areal Græsningsjord der maatte udkræves for
at stilles lige med 1 Td. Land boniteret Jord.
Heder skyldsattes paa en noget mere
summarisk Maade ved Henførelse til en af 6 Klasser.
I den laveste af disse kom der til at gaa 2968
Tdr Land paa 1 Td. H.

Som omtalt var det fra Beg. bestemt, at
Antallet af Beskatningsenheder ikke skulde
forandres, og for at opnaa dette omsatte man
samtlige Landets Jorder efter de dem
meddelte Takster i Normaljord og dividerede
derefter Antallet af Tdr Land boniteret Jord med
det gl. Antal Tdr H. Resultatet blev, at der kom
til at gaa 72000 Kv.-Al. ell. 5 1/7 Td. Land
boniteret Areal paa 1 Td. nyt H. Ved Omsætningen
var Tallet afrundet noget nedad, og Antallet af
Tdr H. efter den ny Matrikul blev derefter
omtr. 8000 Tdr større end efter den gl. og kom
til at udgøre 372221 Tdr (med Bornholm c.
381000 Tdr). Siden den ny Matrikuls Fuldendelse
er H. paavirket af forsk. Forhold. En ikke ringe
Tilvækst fik det ved Grænsereguleringen
mellem Kongeriget og Hertugdømmerne iflg.
Fredstraktaten af 30. Oktbr 1864, idet de afstaaede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free