- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartkorn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Distrikter af Ribe Amt kun var matrikulerede
for 3423, de i Kongeriget indlemmede
slesvigske Distrikter derimod for 4616 Tdr H.
Ligeledes er det matrikulerede H. forøget ved
Inddæmning, Nedlæggelse af Fredskovsforpligtelse,
medens der paa den anden Side er afgaaet en
Del ved Udlæg af Areal til Jernbaner, Veje,
Kirkegaarde m. m. I 1917 udgjorde
Hartkornstilliggendet 385375 Tdr, der fordelte sig saaledes:
Tdr H.
Hovedstaden1454
Øernes Købstæder4579
Landdistrikter208642
Jyllands Købstæder3278
Landdistrikter167422
385375


Paa Øerne udgør 1 Td. H. omtr. 6 ha, i
Jylland, omtr. 14 ha og for hele Landet omtr. 10 ha.

Paa dette Sted skal vi omtale Forskellen
mellem privilegeret og uprivilegeret
H., skønt den jo nu kun har hist. Bet. Efter
Suverænitetens Indførelse bortfaldt Adelens
Skattefrihed sammen med Rostjenesten; men
1670 indførtes paa ny en Ryttertjeneste for
Adelen, og ved Frd. 16. Decbr 1682 tilstodes der
Adelen Frihed for Hovedgaardsjord, hørende
til komplette Sædegaarde (Gaarde, hvor en
adelig Familie før 1660 havde haft Bopæl og med
mindst 200 Tdr H. Bøndergods inden 2 Miles
Afstand fra Hovedgaarden). Senere udvidedes
Skattefriheden til alle komplette Sædegaarde,
hvad enten de besades af Adelige ell. Uadelige.
Gik Jordtilliggendet for en saadan Gaard ned
under den Størrelse, der gjorde den til
komplet, skulde den opr. ogsaa miste
Skatteprivilegiet; men denne Bestemmelse blev senere ikke
overholdt. I Matrikulen af 1688 var
Hovedgaardsjorder ansatte særlig til H., og dette
fik senere i Anledning af dets Skattefrihed
Benævnelsen privilegeret H. Fri var desuden
de fleste Embedsjorder, Købstadjorder m. m.,
hvorhos Greverne og Baronerne havde
Skattefrihed for en Del af deres Bøndergods, det
saakaldte Frihedshartkorn. I Slutn. af
18. Aarh. var af hele Danmarks H. omtr. en
Sjettedel privilegeret. Ved Frd. 20. Juni 1850
udjævnedes Forskellen mellem det privilegerede
og uprivilegerede H., men mod Godtgørelse til
Ejerne af det førstnævnte for Tabet af den
tidligere nydte Skattelettelse. Godtgørelsen
udgjorde for komplette Sædegaarde det
15-dobbelte, for andet privilegeret H. det 20-dobbelte
af Skatteforhøjelsens Beløb; kun Skattelettelsen
for de gejstlige Embedsmænd benificerede
Jorder samt Grevernes og Baronernes
Frihedshartkorn bortfaldt vederlagsfrit.

Hartkornsansættelsen dannede indtil den
store Skattereform af 15. Maj 1903
Paaligningsgrundlaget for alle Danmarks Skatter paa
Jorder og de af denne gaaende Ydelser (Tienden).
Disse Skatter sammenfattedes derfor under
Navnet Hartkornsskatter og ydedes 1)
til Staten, 2) Sognekommunerne, 3)
Amtskommunerne.

M. H. t. Statsskatterne blev
Matrikulen af 1664 Grundlaget for den faste Skat, som
den enevældige Regering kort efter
Suverænitetens Indførelse paalagde til Dækning af
Udgifterne ved den staaende Hær, den saakaldte
Matrikulskat. Desuden indførtes en Kornskat,
Landkonsumtionen, og en Okse- og Flæskeskat.
Senere paalagdes Rytterholdspengene 1670 og
1/4 % Afgiften 1768, Lægdspengene 1785,
Soldaterpengene 1791 og Indkvarteringspengene
1808. Disse Skatter, af hvilke fl. til en Beg.
svaredes in natura, men senere gik over til
Pengeydelser, hvilede udelukkende paa det
uprivilegerede H.; derimod deltog det
privilegerede H. i nogle enkelte andre Skatter,
saaledes den 1760 paabudne Konsumtions- og
Folkeskat. Da Regeringen 1802 indførte en ny
aarlig Afgift paa faste Ejendomme, bestemtes
det samtidig, at al Jord, privilegeret som
uprivilegeret, skulde være fælles om at bære de
Byrder, der skulde lignes paa den tidligere omtalte
midlertidige Matrikul. Ved en Frd. af 1818 blev
imidlertid disse ny Afgifter efter Frd. af 1802
slaaede sammen med de gl. Skatter til en eneste
Ydelse, den saakaldte Landskat, der
udelukkende kom til at hvile paa den gl. Matrikul og
udrededes med 6 Rdl. af det privilegerede og
8 Rdl. 2 Mark af det uprivilegerede H. Paa
forsk. Maade blev der i den flg. Tid tilstaaet
Lettelser i denne Skat.

Da den ny Matrikul skulde træde i Kraft,
blev det nødvendigt at give Regler for
Skattebyrdens Fordeling paa det gl. og ny H. Dette
skete ved Frd. 24. Juni 1840, der traadte i
Kraft 1. Jan. 1844. Paa det gl. H. kom der
under Navn af Gammelskatten til at hvile 5 Rdl.
pr. Td. privilegeret og 6 Rdl. 80 Sk. pr. Td.
uprivilegeret H. Det ny H. skulde under Navn
af Landskatten yde 1 Rdl. pr Td. privilegeret
og 1 Rdl. 48 Sk. pr. Td. uprivilegeret H., men
faktisk udrededes Skatten med et mindre Beløb,
og senere blev denne Del af Skatterne paa
Jorden fastslaaet til 24 og 44 Sk. pr. Td.
privilegeret og uprivilegeret H. For Skovenes Vedk.
bestod jo kun een Skyldsætningsmaalestok,
nemlig den gl. Matrikul, og hver Tønde
Skovskyldshartkorn efter denne kom til at udrede
3 Rdl. for 1 Td. privilegeret og 4 Rdl. 1 Mark
for 1 Td. uprivilegeret H., hvilke Afgifter
senere nedsattes med 50 Sk. pr Td. H. Som
omtalt kom det uprivilegerede H. ved
Hartkornsudjævningen 1850 til at svare samme Skat som
al anden Jord. Landskatten blev ved L. 26. Maj
1868 forøget med 16 Sk. pr Td. Ager- og
Engshartkorn og 8 Sk. pr. Td. Skovskyldshartkorn,
samtidig med at den tidligere visse Gaarde
paahvilende Forpligtelse til at yde
Distriktsheste bortfaldt. Desuden var der allerede ved
L. af 20. Juni 1850, som Erstatning for
Ophævelsen af en Del gamle Skatter, der
udskreves i specielle Øjemed, blevet paalagt
den saakaldte Ligningsskat, der var bestemt
til at hvile baade paa By og Land; for dette
sidste udgjorde Skatten 1 Rdl. 24 Sk. pr
Td. Ager- og Engshartkorn og det halve af
Skovskyld. I Henh. til foranstaaende eksisterede
der i Danmark i Tiden, før Skattelovene af 15.
Maj 1903 traadte i Kraft, flg. Statsskatter paa
Jorderne og de dem paahvilende Ydelser: 1)
Gammelskatten, der hvilede med 13 2/3 Kr. paa
hver Td. gl Ager- og Engshartkorn. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0941.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free