- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Johann Ernst - Hartmann, Johannes Franz - Hartmann, Johan Peter Emilius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Ewald’s Syngespil »Balders Død« (1779) og
»Fiskerne« (1780) lagde H. dog Grunden til det
danske nationale Syngespil. Af Teaterstykker
komponerede han endvidere »Hyrdinden paa
Alperne« (1783) og Musik til Mad. Boye’s
heroiske Skuespil »Gorm den Gamle« (1785) (deri
Melodien »Rolf Skattekonge«). Dertil en Rk.
Kantater til Koncertbrug, »Højtidssange«
(Partitur i Manuskript paa det kgl. Bibliotek), »Jesu
Dødsangst i Urtegaarden«, »Forløserens Død,
Opstandelse og Himmelfart« samt — i Forening
med Naumann — Kantate til Prinsesse Louise
Augusta’s Formæling med Prinsen af
Augustenborg (1786). Spørgsmaalet om H., ell. som
andre har ment, Landsdommer Rogert paa
Bornholm, skulde være Komponisten af den danske
Nationalsang »Kong Christian stod ved højen
Mast«, er efter de nyeste Undersøgelser løst
derhen, at det ikke med Bestemthed kan siges,
hvem der overhovedet har komponeret denne
Melodi, men at H. i hvert Fald har haft sin
Andel i den Form, hvori denne Melodi sluttelig
er overleveret os. (Se A. Hammerich, »J.
P. E. H.« [1916]). Af H.’s 6 Børn mærkes to
Sønner, begge Musikere: 1) Johan Ernst
(1770—1844), Organist ved Frederiks tyske
Kirke paa Christianshavn, fra 1807 Domkantor i
Roskilde. 2) August Wilhelm (1775—1850),
Violinist i det kgl. Kapel, senere Organist og
til sidst Kantor ved Garnisons Kirke i Kbhvn.
Han er Fader til nedenn. J. P. E. H.
A. H.

Hartmann, Johannes Franz, tysk
Astrofysiker, f. 11. Jan. 1865 i Erfurt, studerede
i Tübingen, Berlin og Leipzig. Efter kortere Tid
at have været Assistent ved Observatorierne i
Leipzig og Wien (Ottakring), blev H. 1896
knyttet til det astrofysikalske Observatorium i
Potsdam og er fra 1909 Prof. i Astronomi ved Univ.
i Göttingen og Direktør for Observatoriet smst.
I Fagtidsskrifter og Berlin-Akademiets
»Berichte« har H. publiceret enkelte betydelige
mindre Afh. Bl. hans større Arbejder nævnes
»Die Vergrösserung des Erdschattens bei
Mondfinsternissen« (1891), »Ein neues Verfahren zur
Messung der Iinienverschiebung in
Spektogrammen« (1906), »Untersuchung über das 80 cm
Objektiv des Potsdamer Refraktors« (1908),
»Tabellen für das Rowlandsche and das
Internationale Wellenlängensystem« (1916).
J. Fr. S.

Hartmann, Johan Peter Emilius,
dansk Komponist, f. 14. Maj 1805 i Kbhvn, d.
smst. 10. Marts 1900. Sit Musiktalent tog han i
Arv fra sine Forældre, A. V. H. (se ovf.) og
Christiane Wittendorff, Datter af
Kantor Wittendorff i Fredensborg. Som en
Mand af den gl. Skole ansaa H.’s Fader dog
Musikken for et lidet attraaværdigt Livskald,
og H. blev derfor efter Prof. Sibbern’s Raad
sat i Borgerdydskolen i Kbhvn under Rektor
Nielsen, hvor han i mange Aar sad Side om
Side med senere Biskop Kierkegaard. Til
Fornøjelse og Tidsfordriv fik dog H., Forældrenes
eneste Barn, Timer i Violinspil af en af
Faderens Kolleger nede fra Kapellet. Paa Klaveret
fandt han sig selv nogenlunde til Rette. Naar
der saa om Aftenen blev spillet derhjemme, fik
ogsaa den lille Søn sin Stemme med i Laget
til største Fryd for sig selv. Ogsaa op til Orglet
i Garnisons Kirke fulgte den lille Dreng sin
Fader, det store, mægtige Instrument kunde
ikke andet end virke fristende paa ham.
Saaledes forløb Barndomstiden, delt mellem
Skolen, Musikken
og Legene
med de glade
Kammerater.
Bl. de sidste
befandt sig
ingen ringere
end den omtr.
jævnaldrende
Prins Frederik,
den senere
Frederik VII,
hos hvem H.’s
Moder en Tid
lang var ansat
som
Kammerfrue.

Planen var,
at H. skulde
være Student
og Kandidat og gaa Embedsvejen, et Maal, som
ogsaa i Virkeligheden blev naaet. Allerede
tidlig viste der sig imidlertid Bebudere om, at
den unge Mands Livskald skulde gaa i en helt
anden Retning. Navnlig Orglet lokkede ham.
Hjulpet af Faderens Anvisninger og af eget
Nemme, satte han sig snart i fortroligt Forhold
til Manualerne allerede inden hans Ben endnu
var lange nok til at naa Pedalerne. Da
Faderen havde meget at gøre, var det naturligt, at
Sønnen ved Lejlighed hjalp til ved Orglet.
Weyse lagde Mærke til Drengen og fik udvirket,
at denne fik Lov til at drive sin Musik mere
planmæssig. For bedre at naa dette blev han
taget ud af Skolen og læste privat. Begge Dele,
Musik og Studeringer, trivedes fortræffelig.
Allerede som Skoledreng, kun 15 Aar gl, havde
H. sin musikalske Debut. Det var som
Violinspiller, idet han sammen med den omtr.
jævnaldrende August Bournonville spillede en
Koncert for to Violiner (af Moralt) i »Selskabet for
Musikkens Udbredelse«.

Student blev H. to Aar efter (1822), og kun to
Aar senere (1824) modtog han i en Alder af 19
Aar sin første offentlige Udnævnelse som fast
Organist i Garnisonskirken. Det paafølgende
Aar falder hans Debut som Komponist,
karakteristisk nok en Kantate med den betegnende
Titel »Orglets Pris« (Tekst af Oehlenschläger),
opført paa en Koncert i Garnisonskirken. Men
denne Kantate var allerede den 20-aarige
Komponists Opus 5! H.’s Livsbane var nu given,
men Studeringerne forsømte han ikke. 1827 og
1828 tog han jur. Attestats med Laud, og de
samme to Aar modtog han Udnævnelsen til to
ny Embeder, et musikalsk og et borgerligt:
Lærer i Klaver og Harmonilære ved det af
Siboni ledede Musikkonservatorium (Forskole
til Teateret), samt — Sekretær ved den
borgerlige Indrulleringskommission, det første og
eneste Trin paa H.’s Embedsstige. Han
beklædte dette Embede uafbrudt indtil
Borgervæbningens Ophævelse 1870. Han modtog det
nærmest for at kunne stifte sit eget Hjem.

J. P. E. Hartmann.
J. P. E. Hartmann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free