- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Johan Peter Emilius - Hartmann, Julius (preuss. General)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den »nordiske« Gruppe har Overtaget i den
senere Periode.

Til den »europæiske« Gruppe hører navnlig
en stor Del af Værkerne fra 1830’erne og
1840’erne, de to Operaer »Ravnen« (1832, Tekst af
H. C. Andersen) og »Korsarerne« (1835, Tekst
af H. Hertz), Musikken til Borgaard’s Drama
»Undine« (1842), Prissonaten, Sonater for
Klaver og Violin, forsk. Sange, til Dels med tyske
Tekster, samt en Rk. Klaverstykker
(Klaverværkerne samlede udgør 4 Bd). Et broget Skue
af forsk. Stilretninger og Impulser, blandede
med mange originale Træk og med geniale
Glimt! Om to hinanden vidt forsk. Midtpunkter
kredser her den unge Hartmann’ske Genius: om
det romantiske Tyskland og det elegante
Frankrig, om Spohr og om Auber! Afstanden mellem
disse to Forbilleder viser Elasticiteten i hans
unge Kraft. Ogsaa fra Weber og senere fra
Schumann fornemmer man Pustet. Til det nu
ukendte hører H.’s tidligste Værker, hans Opus
2, en Kvartet for Piano, to Violiner og
Violoncel, samt hans to Symfonier (G.-moll 1835,
tilegnet Spohr, og E-dur 1848). Hans Opus 1,
en Fløjtesonate, er for nylig udgivet.

Den nord. Gruppe spalter sig i to sideordnede
og sideløbende Grupper, hvoraf man kan kalde
den ene for »den fællesnordiske«, den anden
for »den danske«. Den første af disse er den
største i Omfang og den betydeligste i Indhold,
er ogsaa den, H. er kommen tidligst til og har
holdt længst ved med. At mange af Værkerne
fra denne og den flg. Gruppe er komponerede
ganske samtidig med dem i den foreg.
»europæiske« Gruppe, viser den sjældne Fylde og
Alsidighed i H.’s Fantasiliv. Herhen hører:
»Guldhornene« (1832), Musikken til »Olaf den
Hellige« (1838, med »Slaget ved Stiklestad« og
»Bjarkemaal«), Ouverturen til »Hakon Jarl«
(1844, Mellemaktsmusikken 1857), Balletterne
»Valkyrien« (1861) og »Thrymskviden« (1868),
»Vølvens Spaadom« (1872) — i de nævnte to
geniale Værker kulminerer denne Gruppe — og
Musik til Oehlenschläger’s »Yrsa« (1883), alle
monumentale Værker, der udgør Kernen i H.’s
Produktion. Til denne Gruppe hører endvidere
Balletten »Arkona« (1875).

Den særlig »danske« Undergruppe staar til
den foreg.’s djærve Kraft og barske Vildhed
med blødere Omrids og mildere Farvetoner,
dog ingenlunde derfor mindre fantasifuld. I
Musikken til Heiberg’s »Syvsoverdag« (1840)
indgaar tværtimod middelalderlig Højromantik
fra Valdemarernes Dage og dansk
Spidsborgerlighed fra Frederik VI’s Tidsalder en
Forbindelse af højst fantastisk Virkning; ikke mindre
fantastisk er den groteske Troldemusik til »Et
Folkesagn« (1854); Ouverturen »Axel og
Valborg« (1856) hører til denne Gruppe, og fremfor
noget Operaen »Liden Kirsten« (1846, Tekst af
H. C. Andersen), en genial musikalsk
Efterdigtning af den danske Folkevise. Mindre i Omfang,
men ikke i typisk Hartmann’ske Egenskaber, er
den herlige lille Idyl »En Sommerdag« (1854),
en Genfødelse af den danske Folkevise som
Koncertstykke, fremdeles den sprudlende
ungdomsfriske »Foraarssang« (1871) med de
bekendte, for H.’s hele Virken saa betegnende
Strofer »Aldrig er Ungdomstiden forbi«.

Den tredje Hovedgruppe gøres nødvendig,
fordi H.’s Produktion dog er alt for omfattende
og alsidig til i sin Helhed at kunne faa Plads
selv inden for de foreg., ret rummelige
Rammer. Værker af højst forsk. Indhold og Stil
hører herhen. Vi har de for H.’s kyske Muse
mærkelig glødende Salomon- og Sulamith-Sange
(1850), den plastisk formede Orgelsonate,
G-moll (1855), o. a. Orgelkompositioner (to
Fantasier samt »Langfredag-Paaskemorgen«), det
store Korværk »Dryadens Bryllup« (1858),
Ouverturen »Correggio« (1858), det sydlandsk
duftende Korstykke »I Provence« (1869), David’s
115. Salme (1871) med sin dybe Mystik, et af
H.’s mærkeligste Stykker, trods sin Korthed —,
det dram. anlagte Korstykke »Foran Sydens
Kloster« (1872), Korstykkerne »Luther paa
Wartburg« (1884), og det i hans høje Alderdom
skrevne, friske »Hellig tre Kongers Kvad« (1894),
dertil a-cappella-Kor til Musikforeningen,
Koncertforeningen og Cæciliaforeningen. Man vil
lægge Mærke til, at denne tredje Hovedgruppe
vokser stærkt, efterhaanden som H. er bleven
ældre: hans Produktion er i stigende Maal
bleven friere, føler sig ikke bunden til det paa
Forhaand givne Stilpræg.

Dertil kommer endnu en stor Gruppe, som
omfatter
Lejlighedskompositionerne. Ingen har været taget i Brug som
Lejlighedskomponist som H., og ingen har som
han vist Evne til at lade sin Tonedigtning
poetisk befrugte af de i Øjeblikket raadende
Stemninger og Ideer. Der har i de sidste Slægtled
ikke været den Sørgefest, ikke den Mindefest
ell. Glædesfest ell. det Jubilæum, hvortil H. ikke
beredvillig har givet sit tonende Bidrag. H.’s
Værker udgør her en Slags Danmarkshistorie
i Toner. Over hver af de Konger, hvis
Hedengang han har oplevet i sit lange Liv, har han
skrevet Sørgekantater, over Frederik VI,
Christian VIII og Frederik VII, desuden en
Sølvbryllupskantate til Christian VIII samt en
Sørgemarche i Anledning af denne Konges Død.
Nationens store afdøde Mænd har H. hædret
ved Sørgemarcher ell. Sørgesange: Thorvaldsen,
Oehlenschläger, Weyse, N. P. Nielsen, Orla
Lehmann. En hel Rk. Kantater er skrevne for at
fejre Jubelfester o. a. mindeværdige
Begivenheder: Efterslægtselskabets Jubelfest 1836,
Indvielsen af Studenterforeningens Bygning 1863,
Indvielsen af Univ.’s Solennitetssal 1866,
Studentermødet i Kria 1869, Kronprinsens Formæling
1869, Univ.’s 400 Aars Jubilæum 1879,
Musikforeningens Jubilæum 1886, Christian IX’s
Regeringsjubilæum 1888, Koncertpalæets Indvielse
1889, Kongeparrets Guldbryllupsfest 1892.
Endelig maa H. ikke glemmes som Studenternes
Sanger og som Komponist af henved 100 Salmer
og aandelige Viser. En Samling »Liturgisk
Musik« er fremgaaet af hans Virksomhed i Frue
Kirke. (Litt.: C. Thrane, »Danske
Komponister« (1875); A. Hammerich,
»Musikforeningens Historie« (1886); A. Sørensen,
»Studentersangforeningen« (1889);
Universitetsprogram (1874, II); W. Behrend, »J. P. E.
H.« (1896 og 1918); A. Hammerich, J. P.
E. H., biografiske Essays« [1916]).
A. H.

Hartmann, Julius, preuss. General, f. 2.
Marts 1817 i Hannover, d. 30. Apr. 1878 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free