Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Julius (preuss. General) - Hartmann, Julius (dansk Fysiker) - Hartmann, Karl Robert Eduard von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baden-Baden. 1834 indtraadte han i det preussiske
Rytteri, forfremmedes Aaret efter til Løjtnant
og uddannedes 1839—42 paa Krigsskolen i
Berlin, 1848 forsattes han til Generalstaben og
deltog i 4. Divisions Stab i Felttoget i Baden.
Senere anvendtes han hyppig til diplomatiske
Sendelser, blev 1850 atter ansat i Generalstaben,
hvorfra han efter 4 Aars Forløb traadte ud i
den praktiske Tjeneste. Han tjente i forsk.
Regimenter, blev Regimentschef 1857 og kaldtes
1859 til Tjeneste i Krigsministeriet. 1860
ansattes han som Generalstabschef ved 6. Armékorps
og blev 1863 Kommandør for 9. Kavaleribrigade,
i hvilken Stilling han i Vinteren 1863—64 under
den polske Opstand kommanderede en
betydelig Styrke paa Grænsen. 1865 udnævntes han
til Generalmajor og Kommandant i Koblenz,
stod under Krigen 1866 i Spidsen for 2. Armés
Kavaleridivision, med hvilken han deltog i
Kampene ved Zwittau, Tobitschau og Rokeinitz.
Kort efter Krigen forfremmedes han til
Generalløjtnant og sendtes til München som
raadgivende ved den bayerske Hærs Organisation
efter preuss. Mønster. 1868 fik han
Kommandoen over 2. Infanteridivision i Danzig, men
stod ved Krigsudbrudet i Spidsen for 1.
Kavaleridivision, der indgik i 1. Armé. H. deltog i
Slagene ved Colombey-Nouilly og Gravelotte og
var indtil Beg. af Oktbr foran Metz, fik derefter
Kommandoen over Styrken foran Diedenhofen
og deltog derefter med Udmærkelse i
Loire-Felttoget. I Beg. af 1871 fik H. Kommandoen
over en kombineret Styrke, der skulde
okkupere Terrainet mellem Loire og Loir, leverede
her heldige Fægtninger ved St Amand og
Château-Renault og besatte Tours. I Slutn. af
Maj blev han Guvernør i Strassburg og
udnævntes til General i Kavaleriet. 1875 tog han
sin Afsked. Han har udgivet »Kritische
Versuche« (1876—78), »Die allgemeine Wehrpflicht«
(1876), og efter hans Død udkom
»Lebenserinnerungen, Briefe und Aufsätze des Generals J.
v. H.« (1882).
B. P. B.
Hartmann, Julius, dansk Fysiker, f. i
Holeby 11. Novbr 1881, Student 1900, mag. sc.
1906, Dr. techn. 1918 (som den første danske
Indehaver af denne Grad). Allerede 1903
ansattes H. som Assistent ved det fys.
Laboratorium og blev 1914 Docent smst. H. kom tidligt
ind paa Arbejder med Kvægsølvstraaler, der
dels har resulteret i Konstruktion af en Rk.
elektrotekniske Apparater (Afbrydere, Ensrettere
o. fl.), hvis Teori er fremstillet i H.’s Disputats,
og til hvis videre Udnyttelse er dannet et af
de danske elektrotekniske Firmaer støttet
Selskab, dels i fl. videnskabelige Afhandlinger om
Vædske- og Luftstraaler. Endvidere
interesserer H. sig for Maale- og Regneteknik og har
udført et bet. Arbejde for at faa disse Fags
Bet. anerkendt i tekn. Kredse her i Landet;
H.’s egne Bidrag til disse Fags Udvikling
(»Maaleteknik« [Kbhvn 1914] og senere
ændrede Udgaver) er dog ikke forblevne uomstridte.
H. M. H.
Hartmann, Karl Robert Eduard von,
tysk Filosof, f. 23. Febr 1842 i Berlin, d. 6.
Juni 1906 smst. H. var Søn af en preuss.
Officer. En Knæskade tvang ham til at opgive en
paabegyndt Officersløbebane; efter at have
syslet med Malerkunst og Musik gik han
hurtigt helt over til Filosofien. I Slutn. af 1868
udkom hans »Philosophie des Unbewussten«, der
vakte megen Opsigt, hurtigt kom i nye Udgaver
og affødte en Strøm af Stridsskrifter. Senere
har han
udfoldet en
meget rig litterær
Virksomhed,
hvorunder
han ogsaa har
taget Stilling til
sociale,
religiøse og
politiske
Spørgsmaal. H.
virkede ikke som
Universitetslærer, men
levede som
Privatmand.
H.’s Filosofi
er stærkt
afhængig af
Hegel og
Schopenhauer, har optaget Schelling’ske
Tanker og har til Hensigt at tage Hensyn til
naturvidenskabelig Tænkemaade. Den er et
spekulativt metafysisk System, hvor det egl. er »det
Ubevidste«, der overalt er et og det samme, og
som bestaar af Vilje og Intelligens, men er
kvalitativt forsk. fra det bevidste psykiske. Til sit
spekulative Resultat mener H. at naa ad
induktiv Vej ved at paavise Fænomener, der
formentlig ikke kan forklares uden »det ubevidste«.
Fremgangsmaaden, Gennemførelsen i det
enkelte og de endelige Resultater er blevne
stærkt kritiserede. Allerede i Atomerne mener
han, at det, der tager sig ud som Atomkræfter,
maa være »det ubevidste«, som virker, men
det er navnlig ved det organiske Liv, at han
søger at vise, at en mekanisk Opfattelse ikke
kan gennemføres. Han antager, der findes
»ledende og ordnende Overkræfter«, og er
saaledes at betegne som Vitalist. Paa Aandslivets
Omraade fremdrager han bl. a. Kunstnernes
Inspirationer. Al Kunst beror paa det
Ubevidstes Indgriben, ligesom det er det Ubevidste,
der gør ethvert Væsen saa skønt, som dets
Livsvilkaar tillader. Overalt indenfor
Bevidsthedslivet søger han ved at fremdrage det, der
ikke er bevidst forberedt, at paavise
Nødvendigheden af at antage »det Ubevidstes«
Indgriben. I Historien bevirker »det Ubevidste«,
at den enkelte arbejder i Verdensformaals
Tjeneste, troende at arbejde for egne begrænsede
Formaal.
Det er den ufornuftige Viljeside i »det
Ubevidste«, der ved en Slags Løsrivelse har
skabt Verden, der uendelig meget hellere ikke
maatte eksistere, da Ulyst er et mere
fremtrædende Moment i den end Lyst; ved
Intelligenssidens Medvirken fremkommer en uendelig
Formaalstjenlighed i det enkelte og et Formaal
med hele Verdensforløbet, nemlig at forløse
Virkeligheden fra Tilværelsens Usalighed, ved
at føre den over til Ikke-Eksistens. Det
vigtigste Middel, »det Ubevidste« har dannet sig
til dette Formaal, er Bevidstheden. Naar en
 |
| K. R. E. v. Hartmann. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
