- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Vilhelm Emilius Zinn - Hartmannsdorf - Hartmannsdorff, Jakob August von - Hartmann'ske Linier - Hartmann von der Aue - Hartnack, Edmund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klaverstykker samt Korstykkerne »Vinter og Vaar« og
»Mod Lyset«. I saa godt som alle disse Værker
danner nord. Folkemusik, særlig den danske
Folkevise, den bestemmende Grundtone, ført
igennem med udviklet Blik for kunstneriske
Forhold og musikalsk Form. Efter Gade’s Død
overtog H. Dirigentposten i »Musikforeningen«
1891—92. De senere Aar af sit Liv foretog han
hyppige Koncertrejser til Tyskland, hvor hans
Værker vandt betydelig Indgang.
A. H.

Hartmannsdorf, By i Kongeriget Sachsen,
nær ved Chemnitz. (1910) 6353 Indb.
Trikotage- og Handskefabrikker.
G. Ht.

Hartmannsdorff, Jakob August von,
sv. Embedsmand og Politiker, f. i det nordlige
Smaaland 12. Marts 1792, d. i Sthlm 21. Decbr
1856. H. blev Student 1806 og indtraadte meget
tidlig paa Embedsbanen. Han var ansat under
Hcfkansler Wetterstedt og Statssekretær
Wirsén i Karl Johan’s Hovedkvarter under det
tyske Felttog 1813—14, Sekretær ved
Aftrædelsen af Svensk-Pommern til Preussen 1815,
Sekretær hos den sv. Rigsstatholder i Kria
1816—21. 1823 begyndte H.’s Bane som
Rigsdagsmand. Han optraadte mod Regeringen bl. a. i
Spørgsmaalet om dens Ret til økonomisk
Lovgivning samt tog Ordet for Sparsommelighed
og Kontrol m. H. t. Finanserne; nogen liberal
Tendens i egl. Forstand kan imidlertid næppe
siges at have udmærket hans Optræden, i sin
Aandsretning stod han ogsaa den tyske
Romantik nær. 1826 blev H. Medlem af
Undervisningskomiteen og sluttede sig snart til de ny Ideer
i Skolevæsenet, hvilke bl. a. havde deres
Talsmænd i Agardh, Tegnér, Ling og Fryxell. Paa
Rigsdagen 1828—30 begyndte H. at fjerne sig
fra Oppositionen. 1831 blev han Statssekretær
for de ekklesiastiske Anliggender og viste
under sin Administration stor Nidkærhed, om han
end ikke kunde fremme Skolereformerne i den
Udstrækning, som man havde ventet. For
Totalafholdenheden interesserede han sig varmt,
men saa med en vis Frygt paa Wieselgren’s
entusiastiske Virksomhed i saa Henseende. H.
stod ikke i nogen personlig nærmere
Forbindelse med Karl Johan og kunde ikke siges paa
nogen mere fremtrædende Maade at være
Repræsentant for det Regeringssystem, som
dengang var raadende i Sverige: han var
Genstand for Angreb baade fra konservativ og
liberal Side. Harmen over Oppositionens Optræden
over for Kongemagten gjorde sit til, at H. 1838
modtog Posten som Hofkansler. Til hans
Embedspligter hørte det nu at udøve Kontrol med
Pressen, og han optraadte med en Energi,
som var præget af Trods og Halsstarrighed;
paa nogle Maaneder foretoges 20
Beslaglæggelser af Blade. H.’s Optræden i saa Henseende
var medvirkende til Udbrudet af
Gadeurolighederne i Juni og Juli 1838. I Novbr 1838
beskikkedes H. til Landshøvding i Kalmar. H.’s
Optræden over for Pressen billigedes ikke af
alle Konservative, men hans Mod og Troskab
mod sin Overbevisning skattedes højt, og paa
Rigsdagen 1840—41 blev han de Konservatives
Fører og havde som saadan stor Magt over
Partiet. Det var H., der skrev Forsvaret for
de Ministre, der blev tiltalte for Rigsretten.
I Juni 1841 blev H. Præsident i Kammerretten.
I Spørgsmaalet om Rigsdagens Omdannelse,
hvilket i den flg. Tid blev yderst vigtigt,
modsatte H. sig bestemt Princippet om alm. Valgret
men vilde opgive Adelens Selvskrevenhed.
Hans Sympatier var for en Repræsentation af
5 Stænder (Gejstlige, Embedsmænd, Borgere,
Godsejere, Bønder) delte i to Kamre.
Stemmeret skulde i visse Tilfælde være personlig
(Embedsmænd), ellers beregnes efter Skat.
H.’s Anskuelser og Optræden i
Repræsentationsspørgsmaalet gjorde, at han mistede sin
Stilling som de Konservatives Fører, om han
end vedblivende nød stor Respekt. Paa største
Delen af sin politiske Bane havde H. dog været
meget upopulær i Befolkningen, hvilket er
ganske ufortjent, da han altid havde handlet
efter sin bedste Overbevisning; da han f. Eks.
optraadte mod Forslaget om at give Kvinde
lige Arveret med Mand, var det, fordi han
mente, at Forslaget vilde rokke ved den
materielle Grundvold for Adelens Stilling i det sv.
Samfund. Som Privatperson var H. strengt
redelig, uegennyttig, arbejdsom og i Besiddelse
af stor Selvbeherskelse; et smukt Træk var
hans Hjælpsomhed. Ridderskabet og Adelen
lod straks efter H.’s Død slaa en Medaille til
Minde om ham; hans politiske Modstandere
erklærede, ved Beslutningen herom, at ogsaa de
deltog deri. (Litt.: Hazelius, »J. A. von
H.« [Sthlm 1864]; Almquist, »August von
Hartmannsdorffs personlighet och tidligare
politiska bana« [»Svensk Historisk Tidskrift«
1916, ff.]).
A. S.

Hartmann’ske Linier, se Flydegrænse.

Hartmann von der Aue [-fon–’a^uə], tysk
Minnesanger, en af de mest fremragende
middelhøjtyske Digtere, i c. 1170, d. mellem 1210
og 1220. Han tilhørte en adelig Familie i
Schwaben, deltog i Korstoget 1190, men om
hans Liv vides for øvrigt intet. Allerede som
Yngling digtede han det fortællende Digt »Erec«,
derpaa »Gregorius vom Stein«, »Der arme
Heinrich«, en yndefuld Idyl med Benyttelse af
et schwabisk Folkesagn. Fremdeles »Iwein,
der Ritter mit dem Löwen«, hans betydeligste
Værk fra c. 1203, der er bygget over Chrétien de
Troyes’ Digt »Le chevalier du Lyon«. H. v. d.
A. er Klassikeren bl. de tyske
Middelalderdigtere. Han besynger Riddertidens klare
Idealer uden sensualistiske Farver. Klarhed
præger ogsaa hans »Minnelieder«. En samlet
kritisk Udg. af H.’s Værker ved Bech i
Pfiffer’s »Deutsche Klassiker des Mittelalters«
4—6. (Leipzig 1870—91). (Litt.: Rötteker,
»Die epische Kunst Veldekes und H. v. d. A.’s«
[Halle 1887]; Saran, »H. v. d. A. als Lyriker«
[Halle 1889]).
C. B-s.

Hartnack, Edmund, tysk Optiker, f. 9.
Apr. 1826, d. 9. Febr 1891. H. rejste 1847 til
Paris, hvor han arbejdede hos Ruhmkorff og
den berømte Mikroskopiker Oberhäuser.
Efter at have købt den sidstes Forretning
forbandt han sig 1864 med Matematikeren Prof.
Prasmowsky. 1870 blev H. som Tysker
fordrevet fra Paris og flyttede til Potsdam; 1879
solgte han Paris-Forretningen til Prasmowsky.
H.’s Mikroskoper har fundet vid Udbredelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free