Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harzer, Paul Hermann - Harzerkvæg - Harzgerode - Harz-Verein - Has - Hasa, El- - Hasael - Hasan - Hasan - Hasard - Hasardkontrakt - Hasardspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Untersuchungen über die Teilungen der Kreise (der
Hilfsbögen) des Repsoldschen Meridiankreises«
(1912).
J. Fr. S.
Harzerkvæg, se Kvægracer.
Harzgerode [’hartsgəro.də]. By i Anhalt, i
Harzen, 395 m o. H. (1910) 4322 Indb. H. har
et gl. Slot med Malerisamling. I Omegnen findes
Sølv- og Blyminer, særlig ved Selkethal.
C. A.
Harz-Verein [’harts-fær’a^in], et tysk
Orkester, væsentlig bestaaende af Musikere fra
Egnene omkring Harzen, kom 1840 til Kria.
Fl. af Medlemmerne fik Ansættelse som
Instruktører og Dirigenter ved forsk.
MusikSanginstitutioner rundt om i Provinsbyerne og fik
derved en ikke ringe Indflydelse paa
Musiklivets Fremvækst i Norge. En af dem
grundlagde (Warmuth sen.) 1843 i Kria den første
selvstændige Musikhandel i Landet. (Litt.: F.
Rojahn, »Harzverein«, en historisk Studie
[i »Nord. Musik-Tid.«, Maj 1890]).
I. H.
Has betyder vel nærmest Hæl, men anvendes
i »Ydrelæren« som Betegnelse for Haseledet og
dets Omgivelser.
H. G.
Hasa, El-, El-Ahsa, Kyststrækning i det
østlige Arabien, hørende under Tyrkiet,
Vilajetet Basra. Havbredden er kantet af talrige
Koralrev; bagved ligger den lave, flade Kystslette,
der langsomt skraaner op imod Bjerglandet i
det indre. Vegetationen er fattig, næsten
ørkenagtig, kun hvor Grundvandet træder nær til
Overfladen, findes Oaser, der frembringer Ris,
Dadler, Figen, Citroner o. a. Frugter. Den
vigtigste By er El-Hofuf (antagelig 25000 Indb.);
tæt N. for ligger Fæstningen Mubarraz (c.
20000 Indb.), ved Kysten Havnestaden El-Katib
(c. 6000 Indb.), med et Citadel, der siges at være
bygget af Portugiserne. Mod N. ligger Koveit
(c. 20000 Indb.) nær ved Udløbet af
Shat-el-Arab; dens Rhed er fortrinlig og Skibsfarten
betydelig.
M. V.
Hasael, se Hazael.
Hasan, den korrekte Form for det arabiske
Navn, der alm. skrives Hassan.
Hasan, Søn af Kalifen Ali og Profetens
Datter Fatime, efterfulgte 661 sin Fader i
Kalifatet, men abdicerede efter 6 Maaneders Forløb
til Fordel for sin Rival, Muawija. Han blev
senere forgivet. Hans Broder Husain fortsatte
Kampen mod Umajjadernes ny Dynasti, men
blev dræbt. Hos Perserne, der som Shiitter
nærer særlig Forkærlighed for Ali og hans Slægt,
er H. og Husain blevne ophøjede til en Slags
Nationalmartyrer, til hvis Ære der fejres
aarlige Passionsskuespil. H. efterlod en talrig
Slægt, hvoraf fl. senere Dynastier er udgaaede.
J. Ø.
Hasard [ha’sa’r, fr. a’za.r] (fr.), Tilfælde,
Lykkespil; au hasard [o-a’za.r], à tout hasard
[a-tu-a’za.r], paa Lykke og Fromme; par
hasard [par-a’za.r], tilfældig; hasardère, gøre
noget paa Lykke og Fromme, vove, sætte paa
Spil. — Hasardspil, d. s. s. Lykkespil,
smlg. ndf.
Hasardkontrakt [-’sa’r-], en Kontrakt, som
gaar ud paa at lade en tilfældig Begivenhed
afgøre, hvilken af Parterne der skal opnaa en
Gevinst paa den andens Bekostning. At
Kontrakten er iklædt Formen af Køb og Salg e. l.,
er i og for sig ligegyldigt, naar det, Parterne
tilsigter, ikke er en Ombytning af Værdier, men
en ren Spekulation i Prisdifferencen (se
Differenceforretning). I Alm. benyttes
Betegnelsen H. kun, naar Kontrakten ikke har
noget rimeligt økonomisk Formaal. Dette
gælder navnlig ved Væddemaal og Spil, hvor
Kontrakten overhovedet ikke har andet Indhold
end Risikomomentet. H. som saadan er iflg.
dansk Ret hverken forbudt ell. ugyldig. En
Undtagelse gælder for egl. Spil (se i øvrigt
Hasardspil).
N. C.
Hasardspil [-’sa’r] (jur.). Ved Siden af
den gældende alm. Regel i D. L. 5—14—55,
N. L. 5—13—53, at »Ingen er pligtig at betale,
hvis (ɔ: hvad) hand i Dobbel (ɔ: Spil) taber og
der skyldig bliver«, indeholdes der i Frederik
V’s ligeledes endnu gældende Frd. 6. Oktbr
1753 særlig strenge Regler om H. Herved
forstaar Forordningen Spil, hvis Udfald alene ell.
væsentligst beror paa Tilfældet og ikke paa de
Spillendes »Indsigt, Erfarenhed og Adresse«.
Denne særlige Art af Spil erklæres nemlig for
forbudt og strafbar. Hvis den, der taber i H.,
godvillig betaler, skal den Vindende dog ikke
have Lov til at beholde Gevinsten, men den
Tabende — og, hvis han ikke vil, Politiet — kan
fordre det betalte tilbage. Kan den Vindende
ikke tilbagebetale det modtagne, ell. kan han
ikke findes, er den Vært, i hvis Værtshus
Spillet har fundet St., ansvarlig for Tabet. En Følge
af det anførte er endvidere, at alle
Bestræbelser for at sikre den, der vinder i H., men ikke
straks faar Gevinsten udbetalt, f. Eks. ved Pant,
Kaution, ell. Udstedelse af Gældsbrev, rammes
af Ugyldighed. — Den alm. Straf for H. er
Bøder fra 20 til 100 Kr., den fordobles i
Gentagelsestilfælde; for Militære er Straffen
Fængsel (jfr Strl. for Krigsmagten 7. Maj 1881 §
183). Straf rammer ogsaa den Vært, i hvis Hus
der er spillet; hvis det er et Værtshus,
ubetinget, hvis det er et privat Hus, kun for saa vidt
han har været vidende om H. — Naar Politiets
Betjente overrasker et Hasardspilleselskab, har
de Ret til »at borttage og dele mellem sig de
Penge, de saaledes overkommer, naar
Angiverens Andel deraf (efter Forordningen
Halvdelen af de Penge, der findes paa Bordet og er
satte paa Spillet) først er betalt«. Frd. af 1753
gør fra det alm. Forbud mod H., der i
Forordningens Præmisser siges at være givet »af
særdeles Omhu for Undersaatterne, og for at
betage de skrøbelige iblandt dem slig Anledning
til at forøde det, de have erhvervet«, kun
Undtagelse, for saa vidt angaar H. »ved det
kgl. Hof paa de sædvanlige Appartements, paa
Galadage, og ved andre Festiviteter i Kongens
og det kgl. Hofs Overværelse«. En dansk Dom
af 1805 har derhos anset Forbudet for
uanvendeligt paa H. i en Familiekreds om en
Ubetydelighed. I øvrigt gælder Forbudet »alle Steder i
Kongens Riger og Lande, være sig publique
eller private Huse«, og dansk Straffelovgivning
gaar saaledes paa dette Punkt videre end
fremmed Ret, der i Reglen kun rammer H.,
naar det drives som Næringsvej ell. paa
offentlige St. ell. i særlig dertil indrettede Huse. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
