- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
938

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasardspil - Hasbeja - Haschim - Haschisch - Hasdeu, Bogdan Petricelcu - Hasdrubal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spillegæld, som ovf. sagt, ikke er juridisk
forpligtende, har givet Anledning til, at den ofte
benævnes »Æresgæld«.
E. T.

Hasbeja, By i Syrien, 55 km V. f.
Damaskus paa Vestsiden af Hermon, 700 m o. H., 1000
Indb., hvoraf Flertallet er kristne, amerik. og
britisk Mission. Kastellet i H. stod en Tid
under Korsfarerne, senere under drusiske
Emirer.
M. V.

Haschim er Navnet paa Profeten
Muhammed’s Oldefader. Efter ham kaldes ofte hele
Profetens senere Slægt for Haschimitter.
J. Ø.

Haschisch, Hadjisch, indisk Hamp,
et i Orienten alm. benyttet Berusningsmiddel,
der i Form af Tinktur og alkoholisk Ekstrakt
ogsaa anvendes noget i Medicinen. H. faas af
en Varietet af den alm. Hamp, der ved
Dyrkning i Ostindien har skiftet noget Karakter,
idet den er mere forgrenet og indeholder en
stor Mængde Harpiks. Den Del af denne, der
udsondres af Hunplantens Blomsterstande,
benyttes paa Produktionsstedet under Navn af
Charas, Churrus, som narkotisk Middel,
medens man i den europ. Handel skelner
mellem to Sorter, Bheng (Bang, Sidhee,
Guaza) og Ganjah (Gunjah, Quimab),
der i øvrigt ogsaa betegnes med en Mængde
andre Navne, Esrar, Momeka, Malach o. s. v.
Bheng bestaar især af Bladene, men indeholder
dog ogsaa de af Harpiks sammenklæbede
Blomsterstande, Ganjah bestaar af Spidserne af
Planten, Blomster- og Frugtstandene, er meget
harpiksrigere end Bheng, derfor ogsaa
virksommere og dyrere. H. indeholder en Harpiks
Cannabin, Cannabinon, der i renset
Tilstand benyttes i Medicinen som søvndyssende
Middel, æterisk Olie, og et Alkaloid
Cannabinin. H. benyttes enten til Rygning ell. i
Form af Drikke ell. bagt til Kager med Sukker,
Mel og Mælk og paa andre Maader. Virkningen
er noget lignende den, der fremkaldes af
Opium, Fremkaldelse af Munterhed, Lethedsfølelse,
Hallucinationer (paa Arabisk Esrar, d. e.
Hemmeligheder), Fantasier, lignende
Storhedsvanvid, til sidst Søvn, og Nydelsen af H. er i
Længden lige saa skadelig, som Tilfældet er
med Opium.
K. M.

Hasdeu [’ha∫deu], Bogdan Petricelcu,
rum. Videnskabsmand og Digter, f. 16. Febr
1836 i Hotin, d. 7. Septbr 1907, blev opdraget i
Charkow, men drog paa Krim-Krigens Tid til
Rumænien. Først bosatte han sig i Jassy, hvor
han blev Bibliotekar og grundlagde Dagbladet
»Româniä«, senere i Bukarest, hvor han efter
1878 virkede som Rigsarkivar og Prof. i
sammenlignende Sprogvidenskab. Hans litterære
Virksomhed er meget forskelligartet, han har
behandlet baade historiske, sproglige,
arkæologiske og etnografiske Spørgsmaal; desuden har
han indlagt sig en ikke ringe Fortjeneste ved
at grundlægge forsk. Tidsskrifter »Archiva
istoricä a României« (4 Bd, 1865—67), »Columna
lui Trajan« (8 Bd, 1870—77), »Revista neui«
(7 Bd). Af hans historiske Arbejder maa særlig
fremhæves: »Istoria criticaa Românilor«, hvor
han med stor Begejstring hævder Rumænernes
direkte Nedstammen fra Trajan’s Kolonister,
en i øvrigt uholdbar Hypotese. Af hans
sprogvidenskabelige Arbejder skal nævnes de to Bd
»Cuvênte den Bäträni, hvor han udgiver og
fortolker nogle af de ældste rum. Tekster, og
det storslaaet anlagte Etymologicum magnum
Romaniæ
, af hvilke kun de to første Bd er
udkomne (1887—98). Som Videnskabsmand er H.
fantasirig og ikke uden Genialitet, men han
mangler hyppig baade Kritik og Metode,
hvilket delvis forklares derved, at han væsentlig
er Autodidakt. Mange af hans Resultater er
derfor let angribelige, men hans mangesidige
Kundskaber, hans Arbejdsiver og hans Lyst til
at give sig i Kast med omfattende Opgaver har
været af meget stor Bet. for at fremkalde et
videnskabeligt Liv i det moderne Rumænien, og
de fleste af Landets yngre Historikere,
Filologer og Arkæologer er hans Disciple. H. er
endvidere Forf. til forsk. nationaløkonomiske og
filosofiske Afh. og er optraadt som Forsvarer
for Spiritismen med Bogen »Sic cogito«.
Endelig er H. ogsaa Digter; han har skrevet
satiriske Noveller, Oder, lyriske Digte og historiske
Dramaer, af hvilke sidste »Räsvan Vodä« har
gjort stor og fortjent Lykke.
Kr. N.

Hasdrubal, Navn paa adskillige karthagiske
Hærførere, af hvilke flg. er de mest bekendte:
1) H., Svigersøn til Hamilkar Barkas, førte
efter dennes Død de karthagiske Hære i
Spanien. Han udvidede her Karthagernes
Herredømme yderligere og anlagde Byen Ny-Karthago
(nu Cartagena) ved en god og naturlig Havn.
Romerne, som blev ængstelige over
Karthagernes Fremgang, fik imidlertid H. til ved en
Traktat at forpligte sig til ikke at overskride Ebro.
H. blev snigmyrdet 221, og hans Efterfølger
Hannibal tog ikke noget Hensyn til H.’s Løfte.

2) Ogsaa en Søn af Hamilkar Barkas bar
Navnet H. Han blev, da hans Broder Hannibal
aabnede Krigen mod Romerne, ladt tilbage i
Spanien med en Hær. Romerne sendte
imidlertid straks efter Krigens Udbrud en Hær under
Cn. Scipio imod ham, og snart efter kom ogsaa
dennes Broder P. Scipio til. Imod dem havde
H. stor Nød med at staa sig. Vel faldt de begge
i et Slag (212), men Romerne vandt snart ny
Sejre, især under P. Scipio’s Søn, P. Scipio,
senere kaldet Africanus, som erobrede
Ny-Karthago. Til sidst foretrak H. at forlade
Spanien og drage til Italien for at hjælpe Hannibal.
Uden synderlige Vanskeligheder naaede han
derover og fik endog Forstærkning af fl. galliske
Folk med sig, men han blev fuldstændig slaaet
af de rom. Konsuler M. Livius Salinator og
C. Claudius Nero ved Metaurus-Floden og faldt
selv (207).

3) H., Gisgon’s Søn, var Underbefalingsmand
i Spanien under den sidstnævnte H.; men efter
at denne var draget til Italien, var han ikke i
Stand til at holde Spanien længere mod
Romerne. Han vendte derfor tilbage til Afrika og
kæmpede i nogle Aar, dels med
Numiderkongen Masinissa, som havde været forlovet med
H.’s Datter Sofonisba, der imidlertid havde
ægtet en anden Numiderkonge, Syfax, dels
med Romerne. Da han havde Uheld med sig,
blev han paa Foranledning af det karthagiske
Fredsparti dømt til Døden; ved Hannibal’s
Ankomst blev Dødsdommen vel ophævet, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0960.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free