Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hassel - Hasselbacken - Hasselbalch, Karl Albert - Hasselberg, Klas Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ndf.). Tyrkisk H. (C. Colurna L.), Træ af
13—16 m’s Højde med kredsrunde ell.
ægdannede Blade, der er dybt hjerteformig
indskaarne ved Grunden. Den lille Nød dækkes helt af
en smuk, i Randen stærkt fliget Hase. Den vokser
vildt i Sydøsteuropa og Lilleasien og dyrkes,
mest som Prydtræ, i Danmark (største
Eksemplar ved Aalholm) og enkelte St. i Norge.
Veddet anvendes. Endnu andre Arter, C. pontica
Koch, C. americana Walt. og C. rostrata Ait.
(de 2 sidste fra Nordamerika), dyrkes i Haver
og Skove.
H. havde i Tertiærtiden endnu større
Udbredelse end i Nutiden. I Europa optræder den
først i Oligocenperioden. Fra Nordgrønlands
og Spitsbergens miocene Lag kendes fl. Arter,
der er identiske med miocene europ. Arter.
Nødder af Alm. H. findes i stor Mængde (ofte
musegnavede) i danske Moser, baade i Fyrre-
og Egeperiodens Lag.
A. M.
I Skovbruget spiller Alm. H. en ikke
uvigtig Rolle, dels som Hegnstræ, dels som
Undervækst under Lystræ i Højskovs- eller
Mellemskovsdrift, og dels fordi Veddet er ret
værdifuldt. Af dens forstlig vigtige Egenskaber
maa fremhæves, at den er temmelig
fordringsfuld baade over for Jordens Frugtbarhed og
over for dens Skørhed (Muldrigdom); den
taaler godt Skygge, har stor Evne til efter
Afhugning at give Stødskud, og en ikke ringe Del af
disse bliver ranke, jævnføre Stammer med
temmelig knastfrit Ved. Ved Dyrkningen bruger
man oftere Plantning end Saaning i Skoven,
fordi Nødderne er meget efterstræbte af Fugle,
Mus og Grævlinger, og fordi de ofte ligger en
Sommer over, før Spiring indtræder. Til
Saaning i Planteskolen holder man derfor de om
Efteraaret plukkede ell. bedre nedrystede
Nødder fugtige Vinteren over og udsaar dem i det
tidlige Foraar. Planterne prikles som etaarige
og udplantes paa Blivestedet som treaarige; de
maa skærmes mod Raavildtets Fejning. Saavel
paa Hegn som inde i Skoven stævner man
derefter H. hvert 6.—12. Aar, efter som de skal
give Gærdsel, Tækkekæppe, Faskiner,
Baandkæppe ell. Hammerskafter; i sidste Tilfælde
bruger man en dobbelt Omdrift, idet ved
enhver Hugst de bedst formede unge Skud lades
urørte indtil næste Hugst.
C. V. P.
H. dyrkes i Haverne for Frugtens Skyld,
men fl. Arter har dog kun nærmest Værdi som
Prydbuske. Af den førstnævnte Gruppe findes
der en stor Mængde Sorter; som nogle af de
bedste kan anbefales: Halleske
Kæmpenød, med Haser, der snart er lidt længere,
snart lidt kortere end Nødden; Hvid
Filbert, hos hvilken Hasen er dobbelt saa lang
som Nødden; Hvid Lamberts, hos hvilken
Hasen knap er dobbelt saa lang som Nødden;
Rød Lamberts, hvor Hasen ligner
foregaaende, men Kernen er omgivet af en
purpurrød ell. karmesinrød Hud. De nævnte
Sorter modner alle i Slutn. af Septbr. Til
Læplantning, Hegn og til lukkede saakaldte
Nøddegange benyttes efter stor Udstrækning Alm. H.
(C. Avellana). Som Prydbuske dyrkes C. A.
aurea, der er temmelig svagtvoksende og har
gule Blade og Grene, C. A. laciniata med smukt
fligede Blade samt C. A. pendula, der er af
stærkt hængende Vækst og afsuget paa
Stammen af C. A., et ret dekorativt Hængetræ. Den
saakaldte Blodhassel (C. tubulosa Willd.
atropurpurea) med mørk-purpurbrune Blade er
af fortrinlig Virkning i Busketter og
fritstaaende paa en Plæne. De sidstnævnte Prydplanter
ligesom de førstnævnte Frugtplanter formeres
ved Aflægning om Foraaret; ved det Sted paa
Grenen, hvor man ønsker, Rødderne skal
fremkomme, gøres et Indsnit; men det varer
alligevel som oftest 2 Aar, før Aflæggerne kan skilles
fra Moderplanten. Alm. H. formeres ved
Frøudsæd om Efteraaret; Nødderne er meget
efterstræbte af Mus. Efter 2 Aars Vækst paa
Frøbedene prikles de unge Frøplanter. En
lermuldet, kraftig Jord er H. tjenligst, og H., der
dyrkes for Nøddernes Skyld, fordrer fra Tid
til anden Tilførsel af Gødning. Alm. H. plantes
i Rækker med 3,25 m mellem Rækkerne og
mellem Planterne i Rækken. Lambertsnødden, der
bliver noget mindre, kan nøjes med 2,5 m. Et
Par Aar efter Plantningen nedbinder man de
3—7 Hovedgrene i en næsten vandret Stilling til
smaa Træpæle, der slaas i Jorden saaledes, at
Grenene fordeles ligelig til alle Sider. Ved
Nedbindingen tvinges Hovedgrenene til at give en
Del Sideskud, hvoraf man beholder saa mange,
som er nødvendige for at give en fyldig og
velformet Busk, medens Resten bortskæres. (Litt.:
H. C. Bredsted, »Hasselnødden« [Odense
1887]).
L. H.
Hasselbacken, se Stockholm.
Hasselbalch [-balk), Karl Albert, dansk
Fysiolog, f. 1. Novbr 1874 i Aastrup ved
Hjørring, tog med. Eksamen 1898, blev Dr. med. 1899
(Om Hønsefostrets respir. Stofskifte), var
Kandidat ved Middelfart Sindssygeanstalt 1900,
Skibslæge 1901 og blev Assistent ved fysiolog.
Laboratorium 1901—03. H. studerede i
Tyskland 1903—04 og ansattes som Forstander ved
Finsen’s Lysinstituts Laboratorium 1905. Hans
litterære Arbejder omhandler Fostrets
Stofskifte, Lysets Virkning paa Aandedræltet og
paa Blodets Farvestof, Blodets Reaktion og
fysiol. Undersøgelser over Bjergklima m. m.
J. S. J.
Hasselberg [-bærj], Klas Bernhard, sv.
Astronom, f. 3. Septbr 1848 i Wånga, studerede
1866—72 i Upsala, kom 1872 til Pulkova, hvor
han 1875 blev Adjunkt Astronom og 1883
ansattes som Astrofysiker. 1889 blev H. det sv.
Vetenskapsakademis Fysiker. Fra 1900 er H.
Sveriges Repræsentant i den internationale
Meterkommission og Medlem af
Vetenskapsakademiens Nobelkomite for Fysik. Under sit
Ophold i Pulkova arbejdede H. udelukkende
med Spektralanalyse (»Studien auf dem
Gebiete der Absorptionsspectralanalyse« [1878],
»Über die Spectra der Cometen« [1880], »Zur
Spectroskopie des Stickstoffs« [1885]) og har i
Sthlm bl. a. været beskæftiget med
Undersøgelser over Spektra af Metaller i den elektriske
Flammebue. I »Kongl. Svenska Vet. Akad.
Handl.« har han publiceret disse Studier i en
Række Monografier over Spektret af forsk.
Metaller. Af andre Arbejder nævnes: »Om totala
solförmörkelser och deras betydelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
