Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasselberg, Klas Bernhard - Hasselberg, Karl Peter - Hasselfamilien - Hasselgren, Gustaf Erik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studiet af solens fysik« (1913). Ved Siden heraf
har H. publiceret større og mindre Afh. af
astron. og fysikalsk Indhold i Fagtidsskrifter
og lærde Selskabers Skr. Til Tyge
Brahe’s-Jubilæet 1901 udg. H. en Faksimileudgave af
Astronomiæ instauratæ mechanica (Udg. fra
1598) med en Fortale.
J. Fr. S.
Hasselberg [-bærj], Karl Peter (Per),
sv. Billedhugger, f. 1. Jan. 1850 i Hasselstad
ved Ronneby, d. 25. Juli 1894 i Sthlm. H. —
hvis egl. Navn var Per Åkesson, som han
som Voksen ombyttede med ovenstaaende,
dannet efter hans Fødeby — var en Tid
Snedkersvend i Karlshamn; men hans stærke
kunstneriske Naturel brød omsider Vej gennem
Hindringerne; som Ornamentsbilledhugger i Sthlm
fik han Lejlighed til at gaa lidt paa Akademiet,
paa et mindre Stipendium rejste han 1876 til
Paris til videre Uddannelse i
Ornamentskulptur og kom saa endelig 1877, ved Optagelse
paa École des beaux-arts (under Jouffroy), helt
og holden ind paa den attraaede Kunstnervej.
En Skitse til et Monument paa Runeberg’s Grav
skaffede ham 1879 første Pris, men dog ikke
Bestillingen, 1880 debuterede han paa Salonen
med Le charme (Dreng, der leger med Fugle),
1881 vandt han Mention honorable for det
Værk, paa hvilket hans store Popularitet, ogsaa
uden for Sveriges Grænser, særlig hviler,
Statuen »Snöklockan« (»Vintergækken«). I denne,
den sarte og fint formede Kvindes endnu
søvntyngede Opvaagnen, har han sjælfuldt
symboliseret det ny vakte Vaarliv; i selve
Kvindeskikkelsen, der maaske vel meget gør Indtryk
af at være et moderne Kultur- og Bymenneske,
har han nedlagt et indtrængende Naturstudium,
tilsat med moderne fr. Kunsts sikre
Formbehandling. 1883 vandt samme Statue, nu i
Marmor, Medaille paa Salonen (den findes i
Marmor paa Nationalmus. i Sthlm, endvidere i
Mus. i Göteborg, paa Glyptoteket i Kbhvn samt
i privat Eje i England; opstillet i Bronze paa
Adolf Fredrik’s Torv i Sthlm). Lykkelig
Harmoni mellem realistisk Fremstillingssæt og
aandeligt Indhold præger gennemgaaende ogsaa
hans øvrige Arbejder: Fontænen for Göteborgs
Brunnspark, »Farfaderen« (1886), Göteborgs
Mus., opstillet i Bronze i Humlegaarden, 6
allegor. dekorative Grupper for Fürstenberg
(nu i Göteborg-Mus.), Kvindeskikkelserne
»Havets Fortryllelse« (1888), »Frøen« (1889; i
Göteborg Mus, forestillende en pur ung Pige med
en Frø, et ved Naivitet og Friskhed
fremragende Arbejde), en Statuette med lgn. Motiv,
»Aakanden« (hvilende nøgen Kvindeskikkelse,
Göteborg-Mus., Marmor 1893); endvidere
»Opfinderen« m. m. H. har ogsaa udmærket sig i
Portrætfaget: Bronzestatuette af Pontus
Fürstenberg (Göteborg), Buster af L. de Geer,
Viktor Rydberg, Maleren E. Josephson,
Portrætrelief af Maleren Borg m. m. H. blev agreeret
til Akademiet i Sthlm 1882.
A. Hk.
Hasselfamilien (Coryl ceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Bøgeordenen, Træer
ell. store Buske med spredte og hele Blade og
affaldende Akselblade, der fungerer som
Knopskæl. Enbo. Hanblomsterne sidder i lange,
valseformede Rakler, der fremkommer paa
bladløse Sideskud. De er nøgne og enkeltvis
tilvoksede til Dækskællene, for øvrigt bestaar de
kun af nogle kløvede Støvblade. Hunblomsterne
sidder vel i Rakler, men disse er ikke
valseformede (se nærmere Slægterne). I hvert
Dækskæls Hjørne sidder en toblomstret Kvast,
Midterblomsten er undertrykt, men dens
Forblade er til Stede. Hunblomsterne har et lille
oversædigt Bloster; Støvvejen er tobladet,
dens Frugtknude har 2 Rum med 1 Æg i
hvert Rum, og den ender med 2 lange,
traadformede Grifler. Frugten er en Nød; den
omgives af en bladagtig Skaal, som er
opstaaet ved Sammenvoksning af den forsvundne
Midterblonists Forblade og de to Blomsters egne
Forblade. Om de øvrige Forhold se Avn,
Hassel og Ostrya, de 3 vigtigste Slægter
af de 4, Familien tæller. I det hele findes 22
Arter, som især er udbredte i den nordlige
Halvkugles tempererede Egne.
A. M.
Hasselgren, Gustaf Erik, sv.
Historiemaler, f. i Sthlm 1781, d. smst. 9. Marts 1827.
Han fik sin Uddannelse paa Akademiet i sin
Fødeby, i Tyskland og Italien (Rom), hvor han
under et 5-aarigt Ophold paavirkedes noget af
den nyromantiske Retning. H. var en lidet
selvstændig Kunstner, under stærk Indflydelse fra
tysk Manér, med ringe koloristisk Evne og
med et tørt Kunstnertemperament, men flittig,
omhyggelig og kundskabsrig. Hans Kunst
spændte over mange Emner:
mytologisk-antikke (»Adonis mellem Diana og Venus«, etc.),
romantiske, bibelske (»Kristi Opstandelse«,
bestemt for Sthlm’s Jakobs-Kirke, men
tilskadekommet under Afsendelsen fra Rom 1816),
allegoriske (Norges og Sveriges Forening) og hist.,
saaledes »Regnar Lodbrogs Død« (1818), der
imidlertid modtoges med skarp Kritik af
Samtiden; i Sthlm’s Nationalmus. ses »De fri
Kunster begræder Gustaf III’s Død« og »Erik den
Helliges sidste Andagt i Upsala Domkirke«
(1823). 1816 Prof. ved Sthlm’s Akademi.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
