- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
3

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hasselt - Hasselt, André Henri Constant van - Hasselurt - Hasselø - Hassenfratz, Jean Henri - Hassenpflug, Hans Daniel Ludwig Friedrich - Hassi - Hassing

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

72 km NØ. f. Bryssel, og er Knudepunkt for
Banelinier til Antwerpen, Utrecht, Aachen og
Liège. (1912) 16814 Indb. Den har store
Bryggerier og Geneverbrænderier. Hvert 7. Aar
holdes her en stor Fest paa Mariæ Himmelfartsdag
(15. Aug., sidst 1912), ved hvilken Byen
smykkes med saadanne Mængder af Træer og Grene,
at den ligner en Skov. 6. Aug. 1831 vandt holl.
Tropper her en Sejr over Belgierne i den belg.
Uafhængighedskrig.
G. Ht.

Hasselt [a’sælt], André Henri
Constant van
, belg. Forf., f. i Maastricht 5. Jan.
1806, d. i Bryssel 30. Novbr 1874. Efter
allerede som ung Mand at have faaet belgisk
Indfødsret og 1837 at være optagen i det belgiske
Akademi var H. først Konservator ved det kgl.
Bibliotek i Bryssel og derpaa tillige
Undervisningsinspektør. H. var baade Digter, Historiker
og Kunsthistoriker. Hans vigtigste
videnskabelige Værker er: Histoire de la poésie française
en Belgique
(1838), Histoire de Rubens (1840),
Les Belges aux croisades (2 Bd, 1846),
Splendeur de l’art en Belge (1848) og La Belgique
pittoresque
(1858). Han var ligeledes
Medarbejder ved de belg. Nationalværker Les Belges
illustres
, La Belgique monumentale, La
bibliothèque nationale
o. s. v. og virkede ivrig for
den belgisk-franske Folkelitteratur ved at
udgive Læsebøger, Noveller og Landsbyhistorier.
Hans tre Samlinger Poésies (1852—63) giver
ham Plads bl. de bedste belg. Digtere. Hans
Œuvres complètes udk. 1875—78 i 8 Bd. (Litt.:
Alvin. Vie de H. [Bryssel 1877]).
S. Ms.

Hasselurt, se Asarum.

Hasselø (i Valdemar II’s Jordebog Halsø,
vistnok Skrivefejl for Hasselø), en paa Falsters
Vestside i Guldborg-Sund udskydende Halvø c.
3 km S. f. Nykjøbing, Falster Sønder Herred,
Veggerløse Sogn. Indtil 1870 var H. en Ø (c.
345 ha); men da blev den mellem Øen og
Falster liggende H. V|g inddæmmet ved to
Dæmninger fra Øens Nordspids til Lindeskov
og fra Sydspidsen til Veggerløse Mark, og det
inddæmmede Areal, c. 330 ha, tørlagdes
1871—73. Over den udtørrede H. Vig gaar
Gjedser-Banen. H. er kendt for sin Dyrkning af
Køkkenurter ligesom Amager, og helt op til vor Tid
har meget i Klædedragt, Skikke og Sprog hos
Befolkningen mindet om denne Øs holl.
Kolonister, hvorfra ogsaa H.’s Beboere stammer,
idet Kolonisterne paa Saltholmen ved Midten af
16. Aarh. flyttede til Bøtø Nor og derfra
senere til H.
H. W.

Hassenfratz [asæn’frats], Jean Henri, fr.
Kemiker og Fysiker, f. i Paris 20. Decbr 1755,
d. smst. 26. Febr 1827. H. var først Skibsdreng
paa et fr. Krigsskib, derefter Tømmermand,
senere ingénieur géographe, Bjergværkselev og
derefter Amanuensis hos Lavoisier; fra 1789
deltog han i Revolutionen, indtog mange
politiske Stillinger indtil 1795, da han blev Prof. i
Mineralogi ved École des mines; senere blev
han tillige Lærer i Teknologi ved Lycée des
Arts
og fra 1797 Prof. i Fysik ved École
polytechnique
; den sidstnævnte Stilling beklædte
han indtil 1814, da han tog sin Afsked. H.
havde 1787 sammen med Adet stillet Forslag til
et kem. Tegnsprog, der var afpasset efter den
antiflogistiske Teori, og som delvis er gaaet
over i vort nuv. Tegnsystem. H. og Adet søgte
at udtrykke Grundstofferne ved simple Tegn;
saaledes betegnede de Metallerne ved Cirkler,
i hvilke de anbragte Begyndelsesbogstaver til
vedk. Metals lat. Navn; Alkalierne og
Jordarterne blev betegnede ved Trekanter, i hvilke
ligeledes blev anbragt Begyndelsesbogstavet til
Stoffets lat. Navn o. s. v. Ved Sammenstilling
af forsk. Tegn fremkom Betegnelserne for
Forbindelserne. Af H.’s mange Arbejder kan
nævnes: Géographie élémentaire (1792), Cours de
physique céleste
(1803 og 1810), Sidérotechnie
(1812); fremdeles Arbejder om Isens
Krystallisation, Forbrændingen, Planternes Ernæring,
Aræometri, Jernets Ilter, Lydens Forplantning
o. s. v.
(O. C.). R. K.

Hassenpflug [’hasənpflu.k], Hans Daniel
Ludwig Friedrich
, tysk Statsmand, f.
26. Febr 1794, d. 10. Oktbr 1862. Han deltog i
Frihedskrigen 1813 og gjorde sig som Student
i Göttingen kendt ved sine frisindede Meninger
og sin Heftighed i at forsvare dem. 1818 blev
han Assessor ved Retten i Kassel, viste tidlig
stor Selvstændighed, ja endog Anmasselse over
for sine Kolleger og støttede Kurfyrstinden og
hendes Søn (den senere Frederik Vilhelm) i
deres Strid med Kurfyrst Vilhelm II. 1831 blev
han Overappellationsraad og Maj 1832 Justits-
og Indenrigsminister. Han satte sig straks den
Opgave at bekæmpe den fri Forfatning af 1831
som et Værk af Revolutionen og søgte ved
spidsfindige Fortolkninger at gøre den til et tomt
Skin, idet han undertrykte Pressen, forbød
Embedsmænds Indtrædelse i Landdagen og
indskrænkede dennes Rettigheder. Striden førtes
med gentagne Udsættelser og Opløsninger,
medens Landdagen til Gengæld lod ham tiltale for
Grundlovsbrud, dog uden at opnaa hans
Domfældelse. Men da han ogsaa viste sin
Selvraadighed over for Kurfyrstregenten, blev han
fjernet Juli 1837. Han blev nu først 1838
Minister i Hohenzollern-Sigmaringen, 1839—41
Guvernør i det ny Storhertugdømme Luxemburg,
1841—44 Medlem af det preuss. Overtribunal
og endelig 1846—50 Præsident for Overretten
i Greifswald. Herfra kaldtes han Febr 1850
tilbage til Kurhessen som Førsteminister,
overtalte Kurfyrsten til at forlade Landet og
udvirkede dets Besættelse med østerr. Tropper og
Forfatningens Omstyrtelse ved Forbundsdagens
Hjælp samt oktrojerede derefter en ny, mindre
frisindet. Men ogsaa mod den ny Landdag førte
han en haardnakket Kamp paa sin gl. Vis og
gjorde sig saa alm. forhadt, at Folket
forvrængede hans Navn til »Hessenfluch«. Oktbr 1855
blev han igen fjernet efter en Tvist med
Kurfyrsten, og han levede længe nok til at se den
lovlige Forfatning genoprettet Juni 1862 og
saaledes sin Livsgerning spildt.
E. E.

Hassi (arab.), Brønd, hyppig forekommende
geogr. Benævnelse i Nordafrika.
J. Ø.

Hassing, Herred i det nordvestlige
Nørrejylland, Thyland, Thisted Amt, ligger mellem
Vesterhavet og Limfjorden (Visby Bredning og
Vild Sund); mod S. begrænses det af Refs, mod
N. af Hundborg Herred. Dets største
Udstrækning fra V. til Ø. er c. 22, fra S. til N. 14 km.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free