Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hatteria - Hatter-Rev - Hattersleys Sætte- og Aflæggemaskine - Hattin - Hatting - Hattingen - Hatt-i-sherif - Hatto I - Hatzfeld - Hatzfeldt, Ludwig Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Tværspalte. Lungerne, der er temmelig store,
har en lgn. enkel Bygning som hos Padderne
og mange mindre Øgler. De to Hjerteforkamre
er fuldstændig adskilte og af omtr. samme
Størrelse; Hjertekammerets Hulhed er meget
lille. Hannen mangler et særegent
Parringsorgan, men kan krænge Kloaken ud. H. opnaar
en Længde af c. 1/2 m. Den lever i Jordhuller
paa Ny Zeeland, men er siden Øernes
Kolonisation bleven meget sjælden. Den ernærer sig af
dyrisk Føde, Insektlarver o. l., men skal ogsaa
tage til Takke med Plantenæring. (Litt.: A.
Günther, Contribution to the Anatomy of
Hatteria. Phil. Trans. [London 1867]; Perrin,
Recherches sur les affinités zoologiques de
l’Hatteria. Ann. Sci. Nat. [1895]; Boulenger,
Catalogue of the Rhynchocephalians etc.
[London 1880]; Brehm’s »Tierl.« [VII Bd, 1892]:
»Die Brückenechse«).
(A. C. J.). R. H. S.
Hatter-Rev, Kattegat, 3 1/2 Sm. SØ. f. Veirø.
Det er en lang, ganske smal, tør Sandbanke,
fra hvis Ender der udgaar næsten tørre Rev.
Det hele er 1 2/3 Sm. langt og omgivet af et
Flak. Paa Midten af Sandbanken er opført en
stor Baake, og ud for Østenden af Flakket
ligger et Sømærke.
G. F. H.
Hattersleys Sætte- og Aflæggemaskine
[’häləz£i-], se Sættemaskiner.
Hattin, lille Bjerg (316 m) nogle km V. f.
Genezareth Sø, hvor Saladin 1187 tilføjede
Korsfarerne det afgørende Nederlag. En meget sen
Tradition lader H. være Skuepladsen for
Bjergprædikenen og Bespisningen af de 5000.
J. P.
Hatting, Herred, i det sydøstlige
Nørrejylland, Vejle Amt, ligger ved Beg. af den Halvø,
der strækker sig ud imellem Horsens- og
Vejle-Fjord, og begrænses mod N. og V. af
Horsens-Fjord, Aarhus Amt (Nim Herred) og Nørvang
Herred, mod S. af Vejle-Fjord og mod Ø. af
Bjerge Herred. Dets største Udstrækning er fra
NNØ. til SSV., omtr. 22 km, fra V. til Ø. er
det højst 14 km. Det er c. 183 km2 (18293 ha)
og havde 1. Febr 1916 9657 Indb. (1801: 4464,
1860: 8349, 1901: 8451), ɔ: 53 paa 1 km2; det
hører saaledes efter jyske Forhold til de godt
befolkede Egne. De noget højtliggende Jorder
er i den østlige og sydlige Del mere bakkede,
mod V. for det meste jævne; mod Ø. er
Jorderne muldrige og lerede, mod V. er de
overvejende sandede, fl. St. endog skarpsandede.
Herredet er fattigt paa Skov; paa en Del af
Vest- og paa Nordgrænsen løber Gjesager Aa,
som i sit nedre Løb kaldes Bygholms Aa;
ogsaa Hansted Aa danner paa et Stykke
Nordgrænsen. Paa Sydøstgrænsen løber Ørum Aa.
M. H. t. Frugtbarheden hører det til de gode
jyske Herreder, idet der i Gennemsnit gaar c.
6 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var 1912
c. 10760 ha besaaede (1917: 9650), 6400
Græsgang, Eng og Brak og 1080 Skov og Plantage.
Der var (1919) 3086 Heste, 14814 Stkr
Hornkvæg, 5041 Svin og 1697 Faar (1914 henh. 2975,
15956, 16641 og 1363). Herredet er delt i 12
Sogne; det samlede Hartkorn var (1905) 3051
Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse var (1916)
1989. I gejstlig Henseende udgør det eet
Provsti med Bjerge Herred, i verdslig Henseende
hører det under Bjerge-H. Herreders
Retskreds. H. Herred, i Valdemar II’s Jordebog
kaldet Hattynghæreth, hørte i
Middelalderen til Løversyssel. Senere hørte det til
Bygholm Len og fra 1660 til Stjernholm Amt,
indtil det 1799 lagdes til Vejle Amt. (Litt.:
T. A. Becker, »Beskr. over Bjerge og H.
Herreder«, Orion I og II).
H. W.
Hattingen. By i Kongeriget Preussen, Prov.
Westialen, ved Ruhr. (1910) 12749 Indb. H. har
Tobaksfabrikker og Jernindustri. Mod SV.
ligger Isenberg med Borgruiner.
G. Ht.
Hatt-i-sherif [-∫e’rif] ell. i
Hatt-i-humajun (tyrk.), ɔ: kejserlig Skrivelse, af det arab.
Ord Hatt ell. Chatt (Skrift), var i det tyrkiske
Embedssprog under Enevælden Betegnelsen for
en Haandskrivelse, der er udstedt af Sultanen
selv og som saadan i Besiddelse af bindende
Lovskraft. De forsk. særlige kendte H. nævnes
efter deres Dato og Stedet for deres Udgivelse,
f. Eks. H. fra Gulhane af 1839, det berømte
Reskript, hvormed en liberalere Æra forsøgtes
indledet i Tyrkiet.
J. Ø.
Hatto I, Ærkebiskop af Mainz (891—913).
Som Kejser Arnulf’s Fortrolige blev han
Formynder for dennes umyndige Søn og
Efterfølger Ludvig Barn og havde som saadan stor
Indflydelse i Riget. Efter forsk. Træk, der er
overleverede om ham, har hans Ry ikke været
det bedste. Mest kendt er Sagnet om
»Musetaarnet« ved den lille Rhin-By Bingen. Under
en Hungersnød skal han engang have ladet en
Mængde Mennesker indebrænde i en Lade og
spottende sammenlignet de Ulykkeliges Skrig
med Musenes Piben. Til Straf overfaldtes han
af uhyre Museflokke, og da han for at redde
sig fra sine Plageaander opbyggede det nævnte
Taarn midt i Rhinen, fulgte Musene efter og
opaad ham. Grundtonen i disse Sagn synes dog
ikke at stemme overens med det Billede af H.,
som de ægte, hist. Kilder giver.
M. M.
Hatzfeld [’hatsfælt|. Landsby i
Hessen-Nassau, preuss. Regeringsdistrikt Wiesbaden, med
Papirfabrik og (1910) 1040 Indb. Den fyrstelige
Familie H. (se ndf.) stammer herfra.
G. Ht.
Hatzfeldt [’hatsfælt], Ludwig Franz,
Fyrst, preuss. General, (1756—1827), af gl
hessisk Adelsslægt. Han tjente først under
Kurfyrsten af Mainz og blev Generalløjtnant, men
traadte 1795 i preuss. Tjeneste. Da Tropperne
Oktbr 1806 forlod Berlin, blev han efterladt som
Civilguvernør, men viste i denne Stilling kun
liden Omsigt og Værdighed; gjorde intet Skridt
for at formindske Fjendens Bytte og formanede
Borgerne til rolig at finde sig i deres Skæbne,
ja lovede 27. Oktbr endog selv Kejser Napoleon
Troskab. Alligevel blev han næste Dag fængslet
som Spion og truet med Døden, fordi han 24.
Oktbr, 7 Timer før de fr. Troppers Indrykning,
i sin daglige Indberetning til Kongen af
Preussen om Forholdene i Hovedstaden ogsaa havde
omtalt den fr. Hærstyrke: Indberetningen var
nemlig blevet opsnappet. Truselen var næppe
alvorlig ment, og paa Fyrstinde H.’s Bøn lod
Kejseren den falde og vandt en billig og
ufortjent Ros for sin store Mildhed. Da den preuss.
Regering efter Freden vilde drage H. til Ansvar,
lagde Napoleon sig endog imellem, og Jan.
1813 efter General York’s Aftale med Russerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
