- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
18

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haug, Martin - Hauge, Hans Nielsen og Andreas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Heidelberg; 1859—66 Prof. i Sanskrit i Puna; i
denne Tid bestak han nogle af de forholdsvis
faa Brahmaner, der endnu praktisk kender det
vediske Offerritual, til at fremstille det vigtigste
deraf i hans Gaard, og H. turde være den
eneste Europæer, der har set det. 1863 samlede
han paa en videnskabelig Rejse i Gudjarat
mange kostbare Zend- og Sanskrithaandskrifter.
Efter at have levet nogen Tid i Stuttgart blev
han 1868 Prof. i Sanskrit og sammenlignende
Sprogvidenskab i München. — Værker (foruden
talrige mindre Afhandlinger): Ȇber die
Pehlevi-Sprache und den Bundehesh« (1854), »Über
Schrift und Sprache der Zweiten
Keilschrift-Gattung« (1855), »Die fünf Gālhās, oder
Sammlungen von Liedern und Sprüchen
Zarathustra’s, seiner Jünger und Nachfolger« (2 Bd,
1858—60), Essays on the sacred language,
writings and religion of the Parsees
(1862; 2. Opl.
efter H.’s Død af West i Trübner’s Oriental
Series
, 1878); et Old Zend-Pahlavi Glossary og
et Pahlavi-Pazand Glossary udgav han sammen
med Destur Hoshangji (1867 og 1870), det
sidste med en længere Indledning Essay on the
Pahlavi language
(ogsaa udgivet særskilt, 1871),
The Book of Arda Viraf (med E. W. West,
1872—74), Udgave og Oversættelse af The
Aitareya Brāhmaṇa of the Rigveda
(2 Bd, 1863;
af stor Vigtighed, fordi hans Opfattelse beror
paa Selvsyn af de beskrevne Offerhandlinger,
men noget løs i sproglig Henseende), »Über die
ursprüngliche Bedeutung des Wortes Brahma«
(1868), »Brahma und die Brahmanen« (1871),
Ȇber das Wesen und den Werth des vedischen
Accents« (1873; højst interessant, fordi han
selv har hørt Stykker af Hymnerne foredrage),
»Vedische Räthselfragen und Räthelsprüche«
(1875). (Litt.: Nekrolog i Bezzenberger’s
»Beiträge zur Kunde d. indog. Sprachen«, I S.
70 ff., med fuldstændig Fortegnelse over H.’s
Skrifter).
(S. S.). D. A.

Hauge [’ha^ugə], 1) Hans Nielsen, norsk
Lægprædikant, f. 3. Apr. 1771 paa Gaarden H.
i Tune Præstegæld, d. 29. Marts 1824 paa
Bredtvedt i Østre
Aker. H., der
var Bondesøn,
var fra
Barndommen af en
udpræget
religiøst anlagt
Personlighed,
altid optagen af
Grublen over
religiøse
Spørgsmaal,
altid i Reaktion
mod alt
verdsligt Væsen.
Efter at han stille
og ensom,
opreven af indre
Uro, forpint
under aandelig
Gæring havde henlevet sin Ungdom, fandt der
1796 et afgørende Gennembrud St., idet han
baade kom til fuld indre Ro og naaede frem til
Klarhed over sit Livs Kald og Opgave. Han
begyndte da at optræde som Lægprædikant, først
hjemme i sin Faders Hus og senere paa andre
St. i Præstegældet og Amtet. Hans glødende
Forkyndelse slog mægtig ned; snart var der ud
over hele Smaalenene en Rk. af yngre og ældre
Mænd, der sammen med Bondedrengen fra
Tune gik ud som vækker de Folkeprædikanter
over hele Norge. 1798—1804 drog H. omkring
som Lægprædikant i Norge og udstrakte endog
sine Rejser til Danmark. Ved Siden af dette
anstrengende Rejseliv udfoldede han en
betydelig Forfattervirksomhed. Hans i et ofte knudret
og fejlfuldt Sprog affattede større og mindre
Skr fandt en aldeles uhørt Udbredelse; man
kunde paa sine St. se hele Vognlæs af dem
blive transporterede op igennem de trange
Fjelddale. Midt under denne rastløse
Virksomhed fandt han ogsaa Tid til at sysle med
Handelsvirksomhed, efter at han 1801 havde taget
Borgerskab som Købmand i Bergen. Hans
Hensigt dermed var dels at skaffe sig Midler for at
fremme sin religiøse Virksomhed, dels at blive
sat i Stand til at hjælpe sine Venner frem til
økonomisk Selvstændighed. Frugten af denne
hans Optræden blev den stærkeste og mest
gennemgribende religiøse Vækkelse, der nogen
Sinde har fundet St. i Norge, en Vækkelse, der
ogsaa fik sin Bet. for Udviklingen af Landets
Næringskilder, idet fl. af H.’s Venner efter hans
Raad og med Hjælp af ham nedsatte sig som
Købmænd, anlagde Fabrikker ell. købte sig
Jordegods. Den haugianske Vækkelse fremmede
i høj Grad den norske Nations Oplysning og
skabte Lyst og Trang til at læse og skrive. Hans
mange Breve, der cirkulerede bl. Folket, blev
af mange benyttede til Forskrifter, efter hvilke
man lærte sig at skrive. Under sine Rejser
havde H. mange Sammenstød med sin Samtids
rationalistiske Præster, som han baade i sine
Skr og i sin mundtlige Forkyndelse angreb i
meget strenge Ord. Efter fl. Gange at have
været straffet for Overtrædelse af
Konventikelplakaten af 1741 blev han Høsten 1804
paagreben og sat i Fængsel, paa samme Tid som der
blev sat retslig Forfølgelse i Gang mod ham i
Anledning af de mange Klager, der var
indkomne baade fra verdslige og gejstlige
Embedsmænd i Norge. Først ved Slutn. af 1814
faldt den endelige Dom i Sagen. H. blev
frikendt i alle væsentlige Klagepunkter og kun
idømt en Mulkt paa 1000 Rdl., fordi han havde
overtraadt Konventikelplakaten og i sine Skr
fremført »grove Invektiver mod Gejstligheden«.
Største Parten af Tiden mellem 1805 og 1814
havde H. siddet i Fængsel; 1809 blev han dog
ikke blot løsladt, men endog udsendt for med
offentlige Midler at anlægge Saltkogerier paa
fl. St. Hjemkommen blev han atter sat i
Fængsel, hvorfra han dog 1811 blev løsladt mod
Kaution. Af den Behandling, han var udsat for
under sin langvarige Arrest, bar han varigt Men,
saa længe han levede, idet hans før saa
jernstærke Helbred blev aldeles nedbrudt. Han
levede i sine sidste Aar paa Gaarden Bredtvedt
i Østre Aker, hvor han stadig fik Besøg af
Venner fra nær og fjern, og hvor han døde.
Paa Aker’s Kirkegaard er der rejst ham et
beskedent Gravmonument.

H. N. Hauge.
H. N. Hauge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free