Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haukr Erlendsson - Haulleville, Prosper Charles Alexandre - Haupt - Haupt, Moritz - Haupt, Paul - Hauptmann, Gerhart Joh. Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optræder han atter dels i Norge, dels paa Island.
Hans offentlige Virksomhed i Norge og paa
Island er lidet kendt, men han har været meget
anset, nydt Kongens Tillid og er bleven hædret
i fuldt Maal. Hans litterære Virksomhed er
derimod godt kendt, særlig fordi vi har et til
hans Navn knyttet, skønt noget defekt
Haandskrift, »Hauksbók« (Arnamagn. Saml. 371, 544,
675). Indholdet af dette, der for største Delen
er egenhændig skrevet af ham, er meget broget.
Først og fremmest indeholder det en Recension
af Landnáma, som H. E. selv har udarbejdet
paa Grundlag af to andre Bearbejdelser.
Dernæst Kristnisaga, Fóstbrœðrasaga og Erik den
Røde’s Saga, Hervararsaga og fl. mindre
Sagaer vedrørende Norge. Dernæst Trójumannasaga
og Bretasögur, Elucidarius (der maaske ikke
har hørt med til Bogen fra først af) og forsk.
mindre Stykker af geografisk-religiøst Indhold
m. m. og endelig en Afskrift af Völuspá. H. E.
optræder her ikke som Forf., men som Samler
og Afskriver; han er ogsaa temmelig ukritisk,
og hans historiske Kundskaber er mangelfulde.
Bogen vidner saaledes mere om hans Interesser
end om selvstændig Forfattervirksomhed.
»Hauksbók« er udg. af »Det kgl. nord. Oldskr.
Selsk.« 1892—96. (Litt.: P. A. Munch, »Saml.
Afhandlinger« I, S. 229—333; Indledn. til
»Hauksbók«).
F. J.
Haulleville [ol’vil], Prosper Charles
Alexandre, Baron, belg. Journalist, f. 1830,
blev 1856 Prof. i Statsret ved Univ. i Gent, men
afskedigedes n. A. Han var med at
grundlægge et Dagblad i Bryssel som Organ for
det klerikale Parti og med at organisere dettes
store Kongresser i Mecheln 1863—67. Han
overtog 1865 Ledelsen af Maanedsskriftet Revue
générale og 1868—79 tillige af Bladet Journal
de Bruxelles som Hovedorgan for den
maadeholdne klerikale Retning, blev derefter Prof. i
Hist. ved Krigsskolen og Dir. for
Kunstindustrimuseet. Foruden en Histoire des communes
lombardes (2 Bd, 1858), der blev prisbelønnet
af det fr. Académie des sciences morales et
politiques, har han udgivet fl. Flyveskrifter, bl.
a. De l’avenir des peuples catholiques (1876),
der tryktes i en Snes Udg. og er oversat paa
10 Sprog.
E. E.
Haupt, Georg, sv. Møbelkunstner, f. 1741 i
Sthlm, d. smst. 18. Septbr 1784, tilhørte en
Snedkerslægt; hans Farfader indvandrede til
Sverige fra Nürnberg. Efter sin Læretid i Sthlm
rejste H. i Frankrig og England og blev ved
Nytaarstid 1770 Mester i sin Fødeby, hvor han
som Hofchatolmager leverede mange Møbler til
Kongen. Et af hans prægtigste Arbejder er et
Mineralskab, som Gustav III skænkede til
Prinsen af Condé, og som nu findes paa Chantilly;
et andet Pragtarbejde er Gustaf IV Adolf’s
Vugge (i Livrustkammeret). Andre Møbler
findes paa sv. Slotte ell. i Privateje. Hans nu
meget kostbare Arbejder, der kan være
signerede, er finerede og prydede med Bronzebeslag;
deres rige gustavianske Stilformer er stærkt
paavirkede af fr. Louis-XVI-Smag.
C. A. J.
Haupt, Moritz, klass. Filolog og
Germanist, f. i Zittau 1808, d. i Berlin 1874. 1843 blev
H. ord. Prof. i Leipzig i tysk Sprog og Litt.,
hvilken Post netop blev oprettet for ham.
Politisk Virksomhed 1848 voldte hans Afsked 1851,
men han kaldedes 1853 til Lachmann’s ledige
Post ved Berlins Univ. H. udmærkede sig
særlig som Tekstkritiker og har udgivet adskillige
lat. Forfattere, f. Eks. Horats, Catul, Tibul og
Properts, Ovid’s Metamorfoser, Vergil, Tacitus’
»Germania« (1855). Hans Mesterværk i tysk
Tekstkritik var Genfremstillingen af
»Engelhard« (1844), et kun i et sent Tryk foreliggende
Digt af Konrad v. Würzburg. I øvrigt udg. H.
bl. a. Hartmann’s »Erec« og »Der arme
Heinrich«. Endelig stiftede han »Zeitschrift für
deutsches Altertum«, af hvilket han redigerede
de første 16 Bd (1841—73). (Litt.: Belger,
»M. H. als akademischer Lehrer« [Berlin 1879];
Netleship, M. H., a lecture [Oxford 1879]).
G. S-e.
Haupt, Paul, tysk-amerik. Assyriolog, f.
25. Novbr 1858 i Görlitz, studerede østerlandske
Sprog i Leipzig og Berlin, udgav 1879 »Die
sumerischen Familiengesetze«, habiliterede sig
1880 i Göttingen, blev Privatdocent og
udnævntes 1883 til ekstraord. Prof. smst., men fulgte
s. A. en Kaldelse som Prof. ved John Hopkin’s
Univ. i Baltimore. Han har særlig studeret det
saakaldte sumeriske ell. akkadiske Sprog: »Die
akkadische Sprache« (1883), »Akkadische und
sumerische Keilschriftstexte« (1881—82) og den
saakaldte babylonske Syndflodshistorie: »Das
Babylonische Nimrod-Epos« (1884—91). De
sidstnævnte Skr findes i »Assyriologische Bibl.«,
som han udgiver sammen med Fr. Delitzsch,
med hvem han ogsaa udgiver »Beiträge zur
Assyriologie« (fl. Bd, fra 1889). H. har desuden
udgivet fl. sproglige Undersøgelser over
Assyrisk: »Beiträge zur assyr. Lautlehre« (1883),
Prolegomena to a comparative Assyrian
Grammar (1888) foruden mange Afh. i amerik. og
tyske lærde Tidsskrifter. Som
Bibelfortolker tilhører H. yderste Fløj af den nyere
Bibelkritik, og han tager ikke i Betænkning nøje at
bestemme Tiden for bibelske Skr, som han alle
fører langt ned i Tiden. I Forening med fl.
andre Bibelfortolkere udgav H. fra 1893 i Leipzig
under Titelen: The Sacred Books of the Old
Testament en ny kritisk Udg. af den hebræiske
Tekst af det gl. Testamente. I den er de Stkr,
som tilskrives forsk. Kildeskrifter, trykte med
forsk. Farver. Til denne Udg. slutter sig en ny
eng. Oversættelse af de bibelske Bøger i det gl.
Testamente (ligeledes med Tryk i forsk.
Farver). Den skyldes ogsaa væsentligst H.
V. S.
Hauptmann, Gerhart Joh. Robert,
tysk Digter, f. i Obersalzbrunn i Schlesien 15.
Novbr 1862, Han gik først i Landsbyskolen, og
det var Hensigten, at han skulde være Landmand,
men det lykkedes ham dog trods de smaa Forhold
i Hjemmet at komme ind paa Kunstskolen i
Breslau som Elev af Billedhugger Härtel.
Senere studerede han i Jena, og hans første
digteriske Forsøg var en Dramatisering af Tegnér’s
»Frithiof’s Saga« under Titelen »Ingeborg«.
1883 drog han til Italien, bosatte sig efter sin
Hjemkomst dels i Berlin, dels i Schreibershau
og opholdt sig senere længere Tid ad Gangen
paa sin Ejendom »Agnetendorf« i
Riesengebirge. Hans første Bog, det episke Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
