- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
24

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haura - Hauraki Golf - Haurân - Haureau, Jean Barthélemy - Hauron, Louis Ducos du - Haus - Haus, Jacques Joseph - Hausegger, Siegmund von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Haura (eng. Howrah), Forstad til
Kalkutta, paa den anden Side Hugli-Floden, (1911)
179006 Indb., hvoraf 80 % Hinduer. Med
Kalkutta forbindes H. ved en Pontonbro, der
danner Grænsen for Sejladsen med større Skibe;
ovf. begynder Flodsejladsen. H. er Endestation
for East-India-Jernvejen og har Bomulds- og
Jutespinderier samt stor Handel. I den S. f.
liggende Forstad, Sibpur, findes en bot. Have,
en Ingeniørskole og Bishops-College. I 18. Aarh.
var H. kun en ubetydelig Fiskerlandsby.
M. V.

Hauraki Golf [’ha^ura.ki-?], Havbugt ved
Østkysten af Ny Zeelands Nordø, 104 km lang
og 30—50 km bred, i Ø. begrænset af
Koromandel-Halvøen. I dens sydlige Ende, Firth
of Thames
, udmunder Thames. Ved
Indløbet ligger Store og Lille Barrier Ø ud for
den fortræffelige Waitemata-Havn med Øerne
Rangitoto, Tapu, Motutapu, Waihehi og Ponni.
Ved Waitemata ligger Ny Zeelands vigtigste
Handelsby, Auckland.
M. V.

Haurân [ha^u’ra.n], se Havran.

Haureau [å’ro], Jean Barthélemy, fr.
Filosof og Historiker, f. i Paris 9. Novbr 1812,
d. 29. Apr. 1896. Han var i sin Ungdom
Medarbejder ved en Række demokratiske Blade,
hvoriblandt Le National; 1832 udgav han La
Montagne
, skrevet i udpræget revolutionær
Aand, 1838—45 var han Redaktør af Le
Courrier de la Sarthe
. Han havde i denne Tid Posten
som Bibliotekar i Byen Mans, men 1845
afskedigedes han fra denne Stilling p. Gr. a. sine
revolutionære Anskuelser. Han drog derpaa til
Paris, hvor han som Medarbejder var knyttet
til Le National indtil Revolutionen 1848. Efter
denne fik han en Ansættelse ved
Nationalbiblioteket; men denne blev kun kortvarig, da han
efter Napoleon’s Statskup 2. Decbr 1851 i
Forbitrelse trak sig tilbage fra denne Stilling. Han
sluttede sig nu som tidligere nær til Thiers.
1862 blev han Medlem af L’Académie des
inscriptions et belles lettres
.

Som hist. Forf. har han udfoldet en
omfattende Virksomhed, og af hans Værker kan
nævnes: Histoire de Pologne (1846),
Charlemagne et sa cour (1854), François I et sa cour
(1855) samt det omfattende hist.-filos. Værk:
Histoire de la Philosophie scolastique (3 Bd,
1872—80). Endelig redigerede han 15. og 16.
Bd af Gallia christiana (1856—65).
P. M.

Hauron [å’rå], Louis Ducos du, f. 1837
i Langon, beskrev 1868 Trefarvefotografien og
lagde saaledes Grunden til den moderne
Trefarvefotografi og Trefarvetrykket. Opfandt et
System for en Farverasterplade (Fotografering
med naturlige Farver) og et
Betragtningsapparat, med hvilket man ved Hjælp af røde og
grønne Brilleglas fik et plastisk Indtryk ved
Betragtning af to over hinanden trykte blaa
og røde Stereoskopbilleder.
C. E. A.

Haus [hä^us] Herred, Nordhordland’s
Fogderi, Hordaland Fylke, (1910) 5236
Indbyggere, paa begge Sider af Sørfjorden, hvor
denne Ø. f. Bergen bøjer mod Ø. Herredet har
en smallere Kyststrækning paa Fastlandet,
medens den større Del indtager den sydvestlige
Del af Österøen. Fastlandsdelen er opdelt i 3
Afsnit ved det lave Eid, som fra Arnevaagen
fører mod SV. til Nesttun, og ved Trengereidet
Fjeldene naar i Gulfjeld 988 m. Osterøen er
adskillig kuperet, men har meget dyrkbart
Land og fl. store Vande. Inden Herredet er der
adskillig Fabriksdrift: Arne Fabrikker,
Spinderi, Væveri, Farveri m. m., en Baand- og
Lidsefabrik, Farveri og Kalkbrud ved Trengereid,
Trikotagefabrik i Haukland,
Mineralvandsfabrik, Savbrug og Høvleri m. v. Vossebanen
gaar gennem Herredet; den har 11 Tunneler
med en samlet Længde af 1861 m, og har 4
Stationer: Haukeland. Arne, Garnæs og
Trengereid. Hovedvej fører til Bergen, og til
Hardanger fører Vej fra Trengereid. Herredet
har 3 Sogne: H. Hovedsogn, Gjerstad og Arne
Annekssogne. Jordbunden er ganske god,
Agerbrug derfor af Vigtighed. Skoven er nu næsten
udelukkende Løvskov og utilstrækkelig, hvorfor
Tørv benyttes; tidligere skal der paa Osterøen
have været gode Fyrreskove. Laks og Søørred
fanges i ret stor Mængde, Vandene er fiskerige,
især paa Ørred, til Dels Gedder. Der er gjort
adskillige Oldfund, særlig fra Jernalderen. H.
Sparebank, oprettet 1867. Herredets Areal er
200 km2, hvoraf 6,7 km2 Indsøer, 17,2 km2 Ager
og Eng, 10 km2 Skov. Antagen Formue (1910)
3211000 Kr og Indtægt 799950, og for 1917
respektive 5983800 og 1532825 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, Søndre Bergenhus Amt af
J. Vibe [Kria 1896]).
(J. F. W. H.). M. H.

Haus [’ha^us ell. os], Jacques Joseph,
belg. Strafferetslærer, f. i Würzburg 9. Jan. 1796,
d. i Gent 23. Febr 1881, Dr. phil. 1814, Dr. jur.
1817, s. A. kaldet til Prof. ved det nyoprettede
Univ. i Gent. I sit ny Fædreland erhvervede H.
sig stor Anseelse. Han og Nypels stod som
Belgiens Hovedrepræsentanter i den europ.
Strafferetslitteratur. Foruden en lang Rk. akademiske
rapports o. l. skrev H. Observations sur le
projet de revision du code pénal, présenté aux
chambres belges, suivies d’un nouveau projet

(I—III 1835—36) — sammen med Nypels tog
H. ivrig Del i Forarbejderne til den ny belg.
Straffelov —, Cours de droit criminel (1857,
3. Udg. 1864), Du principe d’expiation, considéré
comme base de la loi pénale
(1865), det
opportunistiske La peine de mort, son passé, son
présent, son avenir
(1867), det berømte
Principes généraux du droit pénal Belge (1867, 3.
Udg. 1879) og La pratique criminelle de
Damhouder et les ordonnances criminelles de
Philippe II
(Akad. Bulletin XXXI og XXXII,
Bryssel 1871). (Litt.: J. J. Thonissen i
Annuaire de l’académie royale des sciences, des
lettres et des beaux arts de Belgique
[94. Aarg.
1883, S. 185—215]; A. R(ivier) i Revue de droit
international, XIII [1881], S. 214—15]).
Fz. D.

Hausegger [’ha^usægər], Siegmund von,
østerr. Komponist, f. 16. Aug. 1872 i Graz, Søn
af den navnlig ved sit værdifulde Skrift
»Musik als Ausdruck« (Modskrift mod E. Hanslik)
kendte Musikæstetiker Fried. v. H., af hvem
han var Elev. H. har vundet et Navn som
Komponist af Operaen »Zinnober« (efter E.
T. A. Hoffmann
), og Orkesterværkerne;
»Dionysische Phantasie«, »Barbarossa« og
»Wieland der Schmied«, ligesom han har skrevet en
Række Korværker med Orkester. 1911 opførtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free