Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hausegger, Siegmund von - Hausen, Reinhold Theodor - Hauser, Franz - Hauser, Kasper - Hauser, Miska - Hauser, Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en »Natur-Symfonie« af H., der har virket som
Orkesterleder i München (Kaim-Koncerterne)
og i Frankfurt a. M. og 1910—20 ledede de
filharmoniske Koncerter i Hamburg og
samtidig Blüthner-Orkestrets Symfoni-Koncerter i
Berlin. Fra 1920 Leder af Akademie der
Tonkunst i München. Som Dirigent har H. et
fremragende Navn.
W. B.
Hausen, Reinhold Theodor, finsk
Historiker, f. 1850, Statsarkivar. H. har publiceret
en stor Mængde Kildeskrifter, som især belyser
Middelalderen og 16. Aarh.
Eva M.
Hauser [’ha^uzər], Franz, tysk Musiker og
Sanger, f. 12. Jan. 1794 ved Prag, d. 14. Aug. 1870
i Freiburg, studerede opr. Jura, var 1817—37
Operasanger (Baryton) ved forsk. tyske Scener,
senere Sanglærer i Wien og ledede 1846—64
Konservatoriet i München. H., der har skrevet
en »Gesanglehre für Lehrende und Lernende«
(1866), havde et særligt Navn som Bach-Kender;
hans Katalog over Bach’s Værker og en
righoldig Samling af Bach’ske Autografer var i
sin Tid meget benyttet. (Litt.: M.
Hauptmann, »Briefe an F. H.« [2 Bd, Leipzig 1871]).
S. L.
Hauser [’ha^uzər], Kasper, et gaadefuldt
tysk Hittebarn, f. 30. Apr. 1812, d. 17. Decbr
1833 i Ansbach. Han blev 26. Maj 1828 truffet i
Nürnberg i Bondedragt med et Brev til en
derboende Ritmester; i dette stod, at
Brevskriveren var en fattig Daglejer, og at H. 7. Oktbr
1812 var blevet lagt for hans Dør og af ham
opdraget; en vedlagt Seddel opgav hans Navn
Kasper og hans Fødselsdag 30. Apr., samt
tilføjede, at hans Fader havde været Ritmester og
var død. Han var velskabt, havde en fin Hud
og smaa Hænder og Fødder; han var meget
nervøs og ubehjælpsom, saare barnagtig i
Væsen og Forestillinger, ukendt med de
almindeligste Forhold og Genstande; vilde i lang Tid
kun nyde Brød og Vand, men skyede Kød og
alle gærede Drikke; havde kun et ringe
Ordforraad i øvrebayersk Landsmaal, men kunde
skrive sit Navn ret vel. Magistraten i Nürnberg
og fl. Privatmænd tog sig af ham og satte ham
som Stadens Plejebarn i Huset hos den
fantastiske Prof. Daumer; men her blev han helt
forkvaklet, fordi man i hans forsømte
Opdragelse saa noget hemmelighedsfuldt og søgte at
komme paa Spor derefter. Han gjorde kun
ringe Fremskridt, ja hans opr. Videbegærlighed
og Tænksomhed tog endog af, medens
Forstillelse og Hang til Løgn opstod hos ham.
Paavirket af sine Omgivelsers Spørgsmaal fik han
Lyst til at gøre sig interessant og fremkom
efterhaanden med de urimeligste og indbyrdes
modsigende Opgivelser om sin tidligere
Levevis. Deraf dannedes de vildeste Gisninger om
hans Byrd og Oprindelse, at han var Offer for
en Arvesvig, Frugt af et ulovligt
Kærlighedsforhold, ja endog, at han var den rette
Tronarving til Baden som Søn af Storhertuginde
Stephanie, men bortrøvet fra Vuggen. Især
troede P. A. Feuerbach herpaa, medens der
allerede 1830 fra anden Side udtaltes den Tro,
at H. var en Løgner. Den rige eng. Lord
Stanhope kom Maj 1831 til Nürnberg, fik
Godhed for ham og vilde endog adoptere ham;
satte ham i Huset hos en Skolelærer i Ansbach,
hvor han Maj 1833 blev konfirmeret og ansat
i et Regeringskontor; men senere tabte
Stanhope sin Interesse for ham p. Gr. a. hans
Usandheder. Allerede 17. Oktbr 1829 fandt man
ham let saaret med et Snit i Panden, uden at
kunne faa Rede paa, hvorledes det var kommet;
hans eget Udsagn, at det skyldtes en fremmed
Mand med tilhyllet Hoved, viste sig at være
usandt. 14. Decbr 1833 kom han hjem fra
Slotshaven i Ansbach med et dybt Stiksaar i Siden
og paastod, at han var lokket derhen af en
fremmed Mand og saaret af denne. Han døde
3 Dage efter, men der fremkom intet Spor af
den Ubekendte, og Knivstikket skyldtes
snarere ham selv, der derved vilde skaffe sig
Tiltro for sine tidligere Opgivelser. At H. ikke
var nogen badensisk Prins, er utvivlsomt og
blev senere klart godtgjort efter Undersøgelser
i det badensiske Husarkiv (1875). Alligevel
opfriskedes denne Krønike 1859 af G. F. Kolb og
1873 af Daumer, som tidligere havde haft en
helt anden Mening. Vor Landsmand Eschricht
fremsatte i sine »Folkelige Foredrag« (2 Bd,
1857) den Paastand, at han var en Idiot, Barn
ell. Plejebarn af en fattig Bonde, der havde
opdraget ham, saa godt han kunde, og senere
søgte at skille sig af med ham paa bedste
Maade for hans Aands- og Legemssvagheders
Skyld. Det var kun hans ny Omgivelser, der
vilde se noget overordentlig i ham, og som ved
deres taabelige Adfærd gjorde ham først til en
forfængelig Nar og siden til en fuldendt
Bedrager. (Litt.: Bl. de mange Skr om H.
fremhæves: »Materialien zur Gesch. K. H.’s von
Graf von Stanhope« [Heidelberg 1835];
Mittelstädt, »K. H. und sein badisches
Prinzenthum« [Heidelberg 1876]; v. d. Linde, »K. H.,
eine neugeschichtliche Legende« [2 Bd,
Wiesbaden 1887]; The true history of K. H. [London
1893 ved Jarl Stanhope’s Datter, Hertuginde af
Cleveland]; J. Wassermann, »C. H.«
[oversat paa Dansk, Kbhvn 1920]).
E. E.
Hauser [’ha^uzər], Miska (Michael), ung.
Violinvirtuos, f. 1822 i Pressburg, d. 9. Decbr
1887 i Wien, Elev af Kreutzer, Mayseder og
Sechter i Wien, foretog fra 1840 vidtstrakte
Koncertrejser, ikke alene gennem hele Europa
— han optraadte Vinteren 1843—44 i Kbhvn 3
Gange paa det kgl. Teater og ved fl. Koncerter
og besøgte samtidig Norge og Sverige — men
ogsaa i Amerika, Australien, paa Sydhavsøerne,
i Ægypten o. s. v. Ved sin virtuose Teknik og
et indsmigrende, smeltende Foredrag fejrede
han store Triumfer. Hans Violinkompositioner,
Bravurstykker og smaa »Lieder ohne Worte«
stod i sin Tid i høj Kurs, navnlig hos
Dilettanter. Sine Rejseerindringer samlede han i
»Wanderbuch eines oesterreichischen
Virtuosen« (2 Bd, Leipzig 1858—59).
S. L.
Hauser [rhauz«>r], Otto, østerr. Forf., f. 22.
Aug. 1876 i Dianes i Kroatien, studerede
Teologi og orientalske Sprog ved Univ. i Wien.
Han har skrevet Fortællinger som »Lehrer
Johannes Johannsen« og »Lucidor, der
Unglückliche«, der 1904 er udkommet i dansk Overs.,
og offentliggjort en Række metriske Overs., bl.
a. af dansk Lyrik fra Tidsrummet 1872—1902.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
