Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hautpoul, Henri Amand og Alphons Henri - Hautrelief - Haut-Rhin - Haüy, René Just - Haüy, Valentin - Haüyn - Haüynofyr - Hav (Vandmasse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chef for Artilleriskolen i Paris, men tog straks
efter Julirevolutionen 1830 Afsked. 1833 kaldtes
han af Kong Karl X til Prag for at blive
Hovmester for Greven af Chambord, men vendte
snart tilbage til Frankrig, da han ikke kunde
enes med Hertugen af Blacas om
Læreplanen.
2) Alphons Henri, Grev d’H., ovenn.’s
Broder (1789—1865), blev 1805 Løjtnant i
Fodfolket og deltog i Krigene i Preussen 1806—07
og i Spanien 1808—12, hvor han blev
Krigsfange. I de 100 Dage 1815 holdt han sig tilbage,
blev derefter Oberst og 1823 paa Felttoget i
Spanien Brigadegeneral. 1830 ansattes han i
Krigsministeriet og ledede Forberedelserne til
Toget mod Algérie; under Julikampene var han
i Marmont’s Stab og blev derefter afskediget.
1830—38 var han Medlem af Deputeretkamret,
blev 1841—48 Divisionsgeneral og 1846—48 Pair;
valgtes 1849 til Nationalforsamlingen og blev
Oktbr 1849—Oktbr 1850 Krigsminister. Han var
derefter et Aars Tid Guvernør i Algérie og blev
efter Statskuppet 1851 Senator samt
Storreferendar i Senatet.
E. E.
Hautrelief [dansk ’oreliæf, fransk or’liæf],
se Relief.
Haut-Rhin [o-’ræ], før 1871 Navnet paa et
Dept i det østlige Frankrig, den sydlige Del af
Landskabet Alsace, hvoraf Frankrig efter
Krigen 1870—71 kun beholdt Territoriet Belfort
(s. d.).
G. Ht.
Haüy [a’yi], René Just, fr. Krystallograf
og Mineralog, f. 28. Febr 1743 i St Just i
Picardie, d. 3. Juni 1822 i Paris. H. blev p. Gr. a.
sine udmærkede Evner bestemt for gejstlig
Stand; allerede tidlig begyndte han ved Siden
af gejstlig Lærervirksomhed i Paris at drive
fysiske og naturvidenskabelige Studier, og han
helligede sig efterhaanden helt til Mineralogi, i
hvilket Fag Daubenton var hans Lærer. Hans
epokegørende Opdagelser skaffede ham 1783
Optagelse i Akademiet; ved Revolutionens
Udbrud blev han fængslet, men befriedes atter paa
Geoffroy St. Hilaire’s Forestillinger. 1793 blev
han Medlem af Kommissionen for Vægt og
Maal og 1802 Prof. i Mineralogi ved Museum
d’histoire naturelle. Efter Napoleon’s Fald blev
han afsat og levede i Fattigdom til sin Død. —
H. regnes med Rette for Skaberen af den
krystallografiske Videnskab; han opdagede
Krystallografiens Grundlov, idet han viste 1784,
hvorledes alle de forsk. Former, der optræder
hos Krystaller af een og samme Substans,
matematisk kan udledes af en enkelt for
vedkommende Substans karakteristisk Grundform, og
han sluttede af denne Lov, at Krystallerne har
en regelmæssig indre Bygning. Ideen til sin
Opdagelse fik han, da han tilfældig tabte en
Kalkspatkrystal i Gulvet, saa at den gik itu, og
betragtede de regelmæssig formede Stumper.
Ogsaa m. H. t. Krystallernes Symmetri, deres
elektriske o. a. fysiske Forhold gjorde han vigtige
Opdagelser, og desuden leverede han talrige
fortrinlige mineralogiske Undersøgelser. Nogle
af de vigtigste af hans Skr er: Essai sur la
théorie et la structure des cristaux (1784),
Traité de minéralogie (1801, 2 Bd; ny Udg.
1822), Traité des caractères physiques des
pierres précieuses (1817), Traité de cristallographie
(1822).
(N. V. U.). O. B. B.
Haüy [a’yi], Valentin, fr. Blindelærer,
Grundlægger af Blindeundervisningen i Europa;
ovenn.’s Broder, f. i St Just (Picardie) 13.
Novbr 1745, d. i Paris 18. Marts 1822. Tilskyndet
af forsk. sammentræffende Omstændigheder (se
Blindeundervisning) begyndte H., der
hidtil havde ernæret sig som Sprog- og
Skrivelærer i Paris, 1784 at undervise en blind Dreng,
og da allerede Arbejdet med denne medførte
Opdagelsen af Relieftrykket, og det
filantropiske Selskab som Følge heraf betroede ham
Undervisningen af de under dets Forsorg hørende
blinde Børn, var dermed den første
Blindeanstalt stiftet. Under Revolutionen, overgik denne
Stiftelse til Staten og omdannedes væsentlig til
en Arbejdsanstalt for Blinde. Misfornøjet
herover trak H. sig tilbage og begyndte atter paa
Privatvirksomhed, men 1806 kaldtes han til
Petrograd for at organisere det der anlagte
Blindeinstitut; paa Rejsen hertil var han i
Berlin og foranledigede ogsaa her, at man tog fat
paa Blindeundervisningen. Efter sin Hjemkomst
levede han ganske upaaagtet. Til H.’s
betydeligste Arbejder hører: Essai sur l’éducation des
aveugles [Paris 1786).
F. B.
Haüyn [ay’l’n], et Mineral af
Sodalitgruppen, er et svovlsyreholdigt Silikat, overvejende
af Lerjord og Natron, hvis Formel i Analogi med
Granaternes kan skrives: Na2Ca(NaSO4 . Al)
Al2Si3O12. Farven er oftest klar blaa.
Haardheden lidt under Feldspatens, og Krystalformen
er regulær med ufuldkommen Spaltelighed efter
Rombedodekaedret. H. forekommer hyppig i
nefelin- og leucitførende Eruptivbjergarter,
saaledes Fonolit, Tefrit o. a.
(N. V. U.). O. B. B.
Haüynofyr [ayino’fy’r], en ved sin
Haüynrigdom ejendommelig Bjergart (Lava) fra Mte.
Vulture ved Melfi i Syditalien, hører til
Nefelinitternes Gruppe.
(N. V. U.). O. B. B.
Hav er den store sammenhængende
Vandmasse, der bedækker den største Del af vor
Jordklodes Overflade, og hvoraf Landet rager
op som større ell. mindre Øer. Det indtager 71
% af hele Jordoverfladen, nemlig c. 361000000
km2 mod Landets 149000000 km2; men det maa
dog erindres, at man kun tilnærmelsesvis kan
angive H.’s Udstrækning, idet man endnu ikke
har fuldstændigt Kendskab til Forholdene i de
to Polarzoner. Fordelingen af H. paa
Jordoverfladen er ikke ligelig overalt; saaledes indtager
det et langt større Areal paa den sydlige (81 %)
end paa den nordlige Halvkugle (61 %) og
ligeledes et større Areal paa den vestlige (80 %)
end paa den østlige Halvkugle (65 %), ja
trækker man en Storcirkel gennem Østsiden af Asien
og Vestsiden af Amerika med Centrum ved
Loiremundingen, deler man Jorden i to
Halvkugler, af hvilke den ene rummer næsten alt
Landet (Hav 54 %), medens den anden bliver
udpræget oceanisk (Hav 89 %). De tre store
Landmasser, de saakaldte »Kontinenter«,
nemlig den gl. Verden, den ny Verden og
Austral-Landet, deler H. i større Underafdelinger,
nemlig: Det Store ell. Stille Hav (180000000
km2), Atlanterhavet (106000000 km2),
det Indiske Hav (75000000 km2). Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
