- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
39

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebyer - Havedderkopper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udbredelsen af Howard’s Ideer og deres
Virkeliggørelse ved Anlæggelse af en H. Foreningen,
der samtidig med at udvide sine Opgaver i
1907 antog Navnet Garden Cities and Town
Planning Association
, fik stor Tilslutning; paa
dens Initiativ dannedes First Garden City Ltd,
som 1903 købte et Grundstykke, beliggende c.
50 km fra London i Hertfordshire mellem de
smaa Byer Hitchin og Baldock. Af Arealets c.
1545 ha blev Midtstykket, c. 485 ha, forbeholdt
den ny H., medens Resten, omtr. 2/3 af Arealet,
blev reserveret som »Landbrugszone«. Den
aarlige Leje blev fastsat til c. 230 Kr for de
mindste Lejligheder (1 Værelse og Køkken
m. v. forneden, 3 Soveværelser paa 1. Sal), for
større Lejligheder indtil 1000 Kr. Der maa ikke
komme mere end 30 Boliger paa en ha. Byen,
der fik Navnet Letchwoorth efter det grevelige
Slot, paa hvis Grund den ligger, er beregnet
til at rumme c. 35000 Mennesker. Medens
Letchworth er oprettet af et Aktieselskab, der
beholdt Ejendomsretten over Jorden, er andre
H. grundlagt af Arbejdsgivere:
Chocoladefirmaet Cadbury flyttede sine Fabriker fra
Birmingham og grundlagde 1895 for sine
Arbejdere H. Bournville, der 1900 overlodes til en
offentlig Stiftelse. H. New Earswirck ved Byen
York, der blev oprettet af Chocoladefabrikant
Joseph Rowntree, er ligeledes senere
overgaaet til en Stiftelse. Port Sunlight ved
Liverpool er oprettet af Sæbefabrikanterne Lever
Brothers for deres Arbejdere; i Modsætning til
de to ovenn. Byer, hvor Huslejen skal give
normal Rente til anvendt Kapital, er Lejen i
Port Sunlight sat saa lavt, at den kun dækker
Vedligeholdelsesomkostninger og Skatter. Som
Eksempel paa H. udviklet paa kooperativt
Grundlag kan nævnes Hampstead, en Forstad
til London; Lejen blev her (c. 1910) for to
rummelige Værelser med Soveværelser,
Køkken, Badeværelse fastsat til c. 380 Kr. aarlig,
hvoraf betales 5 % Rente til anvendt Kapital.

I Tyskland stiftedes efter eng. Forbillede
1902 »Deutsche Gartenstadt-Gesellschaft«, der
virker for Anlæggelse af H. gennem særlige
»Gründungsgesellschaften«. 1909 grundlagdes
af et Aktieselskab »Gartenstadt Hellerau« ved
Dresden. Af andre tyske Havebyanlæg kan
foruden de Krupp’ske Arbejderboliger:
Alfredshof, Altenhof, Margaretenhof m. fl. nævnes:
Stockfeld-Strassburg, Berlin-Falkenberg og
Leipzig-Marienbrunn. Den aarlige Leje i disse
tyske H. var i Aarene 1910—13 fra 225—340
Kr for de mindste til 540—720 Kr for Huse
med Bygningsværdi 7000—11000 Kr.

Bevægelsen har fra England og Tyskland
bredt sig til næsten alle germanske Lande
(navnlig Holland og Sverige).

I Danmark virkede fra 1912—17 »Dansk
Havebolig-Forening«, der havde til Formaal at
udbrede Kendskab til Haveboligsagen og at
bistaa Foreninger ved Oprettelse af H. Det første
Resultat naaedes ved Oprettelsen af
Haveboligforeningen Grøndalsvænge, der 1914 og flg. Aar
købte c. 22 ha ved Grøndalsaaen af
Københavns Kommune, der har forbeholdt sig
Værdistigningen. Med kommunal Støtte (Laan i 3.
Prioritet, der maa naa Ejendommens fulde
Værdi ÷ 500 Kr) var der 1915 bygget 41 dels
Enkelt-, dels Dobbelthuse, der med et
Stueareal paa 60—80 m2 (+ Soveværelser paa 1.
Sal) udlejes til Foreningens Medlemmer for
gennemsnitlig c. 45 Kr maanedlig. 102 Huse,
opført 1917, udlejes for gennemsnitlig 58 Kr.,
og 96 lidt større Huse fra 1920 for
gennemsnitlig c. 100 Kr maanedlig; yderligere er
planlagt Opførelsen af 176 Huse. — Foreningen ejer
Husene, men Lejerne, der hver indskyder c.
500 Kr i Foreningen, kan ikke opsiges. Til
hvert Hus hører gennemsnitlig c. 510 m2 Have.
Omtr. samtidig med »Grøndalsvænge« er i
Brønshøj opført Havebykolonien
»Præstevangen«. (Litt.: Foruden ovenn. Skr: Sennett,
Garden cities in theory and practice [2 Bd,
London 1905]; Harries, Garden-city
movement
[London 1906]; Nettlefold, Practical
housing
[Letchworth 1908]; W. L. George,
Labour and housing at Port Sunlight [London
1909]; »Die Gartenstadt Hellerau«
[Hellerau-Dresden 1911]; Culpin, Garden-city
movement up-to-date
[London 1913];
Kampfmeyer, »Die Gartenstadtbewegung« [Leipzig
1913]; Erik Sjöstrand, »Bostadsfrågan i
utlandet« [2 Bd, Sthlm 1916]).
Sv. N.

Havedderkopper (Pycnogonidæ) er en
mærkelig Havdyrgruppe, hvis Slægtskabsforhold til
andre Dyregrupper er meget tvivlsomme.
Kroppen er i Forhold til Lemmerne overordentlig
kort og bestaar af 7 Led, af hvilke de 3 forreste
er sammensmeltede til et fælles Stykke; efter
dette følger 3 fri Ringe; de sidste Led er mere
som et Slags Vedhæng til de øvrige og danner
den korte cylindriske, saakaldte Bagkrop. Paa
det forreste Legemsparti sidder den store
kølleformede Snabel, der ofte næsten er af
Kroppens Længde og ude paa sin Spids bærer
Munden; Snabelen er sammensat af 3 Stykker, et
øverste mediant og to Sidestykker. Der er i alt
7 Benpar, af hvilke 1. Par, der er kort og
kraftigt, og som hos unge Dyr bærer en
Klosaks, bliver forsynet med Nerver fra Hjernen.
2. Benpar er kort, palpelignende og kan nu og
da mangle; 3. Benpar, der i Alm. kun er
udviklet hos Hannen, er ligeledes kort, meget
svagt, og bæres som oftest slaaet ind paa
Bugsiden; dette Benpar har den ganske bestemte
Opgave: at bære Æggemasserne. Derefter
følger de 7—9-leddede, i Forhold til Kroppen
lange, ofte kolossalt lange Benpar endende med
en lille Klo. Nervesystemet bestaar af en
Svælgring med et øvre Hjerneganglie og en
Bugnervestreng med 4—5 Ganglier. Der findes 4 smaa,
svagt udviklede Øjne. Tarmkanalen falder i 3
Afsnit, en Fortarm, en Mellemtarm og en
Endetarm. Mellemtarmen er udstyret med 5 Par
lange Blindsække, der strækker sig ud i det
1., 4. og flg. Benpar; de naar undertiden lige
ud til disses yderste Led. Særlige
Aandedrætsorganer mangler ganske; Hjertet er kort og
udstyret med 2—3 Par Klapper. Kønnene er
adskilte. Kønskirtlerne er parrede Sække, der bag
ved Hjertet er forbundne ved en Tværstreng,
og afgiver Sække ud i Benene; herunder ligger
ogsaa paa 2. Led Kønsaabningerne; disse kan
som hos Hunnerne til fl. Slægter snart være
til Stede paa Benparrene 4—7, snart kun paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free