Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skilte de gl. Romere paa et tidligt Tidspunkt
Frugt- og Køkkenhaven fra Lysthaven. Den
regelmæssige Havestil med lige Gange og
Cirkler var fremdeles eneraadende; Verandaer, der
dækkedes af talrige Slyngplanter, pragtfulde
Blomsterparterrer og Træer, tilskaarne i alle
Haande Figurer, gav Lysthaven dens Karakter.
Parkanlæggene var ofte af betydelig
Udstrækning; Parken ved Kejser Hadrian’s Villa var
saaledes 12 rom. Mil i Omkreds. Saadanne
Parker indeholdt som oftest Fiskedamme,
Vandfald, arkitektonisk smukke Bassiner,
Hippodrom, Teater o. a. mindre Havebygninger samt
Dyrehaver, der var omgivne af Mure. Plinius
den Yngre, d. 110 e. Kr., har givet en saa
udførlig Beskrivelse af sine Villaer, Tuscum og
Laurentium (Fig. 2), at man har kunnet tegne
Grundplanen af disse. Med det rom. Riges
Forfald gik ogsaa Sansen for smukke Haveanlæg
til Grunde, og i 8.—12. Aarh. var det saa godt
som udelukkende Munkene ved de talrige
Klostre, der beskæftigede sig med Havedyrkning.
I 16. Aarh. ved Renaissancetiden opstod i
Italien den saakaldte italienske Havestil.
Oldtidens symmetriske og regelmæssige Linier
bibeholdtes; men da Haverne i Regelen
anlagdes paa Bjergskraaninger, var der rig
Anvendelse for Terrasser med prægtige Balustrader
og Søjlehaller ell. lave Hække, som ikke
hindrede Udsigten. De fl. St. fandtes der rigelig
med Vand, som benyttedes til Kaskader,
Fontæner og Springvand. Udgravningen af de
talrige Statuer fra Roms Glansperiode gav let
Adgang til at smykke Haverne med disse
Kunstskatte, som, i Forbindelse med de i
Marmor udhuggede Balustrader og Søjlehaller,
bevirkede, at de ital. Haver stundom mere
lignede en Kunstsamling end en Have. I Beg. af
denne Periode synes man at have fortsat med
at klippe Træerne i forsk. Former, men man
fraveg senere denne Regel. Piro Ligerio, en
fremragende ital. Kunstner paa
Haveanlægsomraadet, skal være den første, som i et af ham
udført Anlæg ved Villa d’Este, i Nærheden af
Rom, lod Træerne vokse frit. Den
arkitektoniske og plastiske Udsmykning i Forbindelse med
naturlig voksende Træer var altsaa det, der i
Hovedtrækkene karakteriserede den ital.
Havestil i Henseende til selve Anlægget, men en
særlig Tiltrækning fik disse Haver ved deres
overordentlig naturskønne Omgivelser.
Udsigterne over det mørkeblaa Hav ell. over Dalene
og Bjergskraaningerne i Forbindelse med de
skønne Marmorarbejder og stilfulde Anlæg
udgjorde en saa tiltalende Forening af Natur og
Kunst, at den uundgaaelig maatte aftvinge
enhver udelt Beundring. H. vilde længe ikke ret
slaa Rod N. f. Alperne, og da den endelig
begyndte at vinde Fodfæste der, var den opr.
rene og smukke ital. Havestil bleven belemret
med saa mange Udskejelser og latterlige
Snurrepiberier, at der i høj Grad tiltrængtes en
Reform. Det var Franskmanden André le Notre
(1613—1700) forbeholdt at indføre denne, idet
han nemlig grundlagde den saakaldte
franske Havestil. Denne var beslægtet med den
ital. og udmærkede sig ved en ofte endogsaa
i Enkeltheder gennemført Symmetri, men
adskilte sig fra den ital. derved, at man til disse
Haveanlæg udsøgte et nogenlunde fladt Terrain.
De naturskønne Omgivelser, som gjorde de ital.
Haver saa smukke, manglede her, og den
Virkning, der tilsigtedes, søgte man at naa gennem
storslaaet Enkelthed i selve Anlægget og ved
Udsmykning af Haven med Fontæner,
Vandspring, Skulpturarbejder og mindre
Havebygninger efter Datidens Smag. Karakteristisk for
den fr. Havestil, i Modsætning til alle tidligere
Stilarter, er de storslaaede Perspektiver, som
udmærker denne, og som det flade Terrain
særlig indbød til. Man kan saaledes ikke ret vel
tænke sig noget mere imponerende end
Hovedperspektivet i Slotshaven ved Versailles (Fig.
3); ved begge Sider begrænses det af store
Træer, man overskuer det pragtfulde Parterre
med de kæmpemæssige Fontæner og mange
Skulpturer samt i Baggrunden den store Kanal,
omgiven af Alleer. I det fr. Anlæg anlagdes
nærmest Slottet Terrasser med Blomsterparterrer,
indfattede af Buksbom og med fritstaaende
mindre Træer ell. Buske, som klippedes i
regelmæssige Former. Parterrets Form rettede sig
efter Bygningens Hovedfaçade og var som
oftest 2—3 Gange længere end denne, men kunde
ogsaa, naar Forholdene krævede det, være af
samme Længde (Fig. 4). Ved Siderne af
Parterret anlagdes Gange, ofte indfattede af høje
Hække og med vinduelignende Aabninger i den
indvendige Hæk, saaledes at man fra Gangen
kunde se ind over Parterret. Hyppig var
Hækkene klippede, som Fig. viser. De lige, af høje
Hække indesluttede Gange samt Alleerne ved
Havens Ydersider udstraalede ofte regelmæssig
fra en større Rundkreds, i hvis Midte der
anbragtes en Pavillon, en Statue, et Springvand
ell. lign. Havens Grænse dannedes af en Mur,
Hæk ell. anden tæt Plantning for derved at
skjule de omgivende Landskaber; alt inden for
Havens Omraade var paatrykt et kunstlet
arkitektonisk Stempel, og Naturskønheden maatte
skjules for ikke at fremkalde Disharmoni.
Udsigt til det omgivende Terrain tillodes derfor
kun for Enden af en Allé, hvor der i saa Fald
skulde være Udsigt til en Kirke, et Slot ell. en
anden monumental Bygning. Foruden Hækkene
klippedes ogsaa Allétræerne og de fritstaaende
Træer og Buske i kunstige Former, navnlig var
Pyramideformen hyppig. I den fr. Havestil var
Slottet Hovedsagen, og Haven var kun til for
at give dette saa harmoniske og flatterende
Omgivelser som muligt; den menneskelige Kunst
var sat i Højsædet med Ringeagt for alt, hvad
der kun var Naturskønhed. Den fr. Havestil
vandt hurtig stor Udbredelse over hele den
civiliserede Verden, saavel i større som i mindre
Haver, men det skulde ikke vare længe, før
Omslaget kom. Til Trods for den uhyre Pragt,
der udfoldedes, og til Trods for den glimrende
Totalvirkning, som maatte gøre Indtryk paa
enhver Besøgende, der første Gang saa et saadant
Anlæg, kunde det ikke undgaas, at Haver i fr.
Stil i Længden virkede trættende og monotont.
Naar ikke de brede, snorlige Veje oplivedes af
en broget Skare Besøgende, gjorde Anlægget et
øde og trist Indtryk. Hertil kom, at de fr.
Haver var uhyre kostbare at anlægge, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
