- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
43

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det varede fl. Aar, før Hækkene og de øvrige
Plantninger voksede til, saaledes at Haven
kunde faa den tilsigtede Karakter, og naar
Plantningerne endelig var blevne store, varede det
ikke længe, før de kunstig formede Træer og
Buske snart her, snart der begyndte at gaa ud
og maatte erstattes af ny.

Det vil ikke være undgaaet Opmærksomheden,
at det er de bab. og ægypt.
Havers retlinede og symmetriske
Stil, der indtil dette Tidspunkt
har været eneraadende, og
skulde man kunne komme bort fra
denne Stil, kunde det kun ske
ved fuldstændig at bryde med
alt det overleverede. Det er
derfor let at forstaa, at der
skulde Tid til, inden Vejen blev
banet for den landskabelige ell.
saakaldte engelske Havestil.
Allerede i Slutn. af 17. Aarh.
fremkom der i England fl. Skr,
som skarpt kritiserede de
retlinede Haveanlæg og anbefalede
en mere naturlig Havestil, men
det var dog først omtrent 100
Aar senere, at den eng.
Havestil begyndte at vinde mere alm.
Indpas, hvortil særlig
Landskabsmaleren Kent i Beg. og Repton
i Slutn. af 18. Aarhundrede
bidrog væsentlig ved deres
opsigtsvækkende Skr. I Kina havde den naturlige
Havestil fra den fjerneste Oldtid været
eneraadende, og utvivlsomt har Forbillederne fra de
kin. Haveanlæg haft en ikke ringe Indflydelse
paa den eng. Havestils Fremkomst.

I Modsætning til den fr. Havestil
karakteriseres den eng. ved krumme Linier og naturlige
Træformer med Udeladelse
af alt, hvad der kommer ind
under Begrebet: regelbunden,
stiv Symmetri. Anlæg af en
Park i eng. Stil forudsætter
et indgaaende Studium af
Naturen, idet Opgaven er at
udnytte og ved Plantning og
Omformning berige det
foreliggende Terrains naturlige
Skønhed, at efterligne og
samle inden for dettes
Omraade saadanne i
landskabelig Henseende smukke
Partier, som de ses i Naturen,
for saa vidt Forholdene
tillader, at sligt kan udføres
uden at gøre Indtryk paa
Beskueren af noget søgt ell.
lavet, samt ved Udsigter ud
over Havens Grænser at
indlemme de omgivende
Landskabers Naturskønhed i
Haven. Hertil kan føjes, at
medens der i det fr. Anlæg kun
var Brug for nogle ganske
faa Træarter, er en rig
Afveksling af Træer med forsk.
Vækst, Bladform og
Bladfarve paa sin Plads i det eng.
Anlæg, endvidere, at medens
Vandpartierne i det fr.
Anlæg bestod af kunstige
Fontæner og snorlige Kanaler, bliver de i det eng.
Anlæg naturlig udseende Damme og Søer ell.
Aaer og Bække, der slynger sig uregelmæssig
gennem Terrainet.

I Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.
omdannedes saa godt som alle Datidens fr. Anlæg til
Parker i eng. Stil, og der findes nu til Dags

Fig. 4. Fransk Parterre.
Fig. 4. Fransk Parterre.


Fig. 5. Buehække.
Fig. 5. Buehække.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free