Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 46 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havesanger - Haveselskaber - Havesnegle - Havestil - Havet, Eugène Auguste Ernest - Havfauna

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havesanger, se Sangere.

Haveselskaber, se Danske
Haveselskaber.

Havesnegle, Helix Lin. Navnet H. anvendes
i Danmark fortrinsvis for Helix hortensis Müll.,
der ogsaa optræder alm. paa mange andre
Steder end i Haver. De træffes saaledes hyppig
ved Grøfter, Volde og Veje, samt i Skove, hvor
de ofte forekommer i Massevis paa Træernes
Stammer, især som Unger. Skallen hos den
Voksne er c. 18—21 mm bred og 12—15 mm
høj. Som hos mange andre Helicider er
Skallens Farve meget variabel. De hyppigste
Farvevarieteter er: gul Grundfarve med 5 mørke
Baand ell. gul Farve uden Baand.
Skalmundingens Læbe er hvid, og Mundingsvæggen har
samme Farve som den øvrige Skal. Nær
beslægtet med denne Art er Helix nemoralis L.,
hvis Skals Farve er saa variabel, at den i
Danmark optræder i over 100 forsk.
Farvevarieteter. De hyppigste Varieteter er: gul ell. rød
Grundfarve med 1, 3 ell. 5 mørke Baand ell.
helt uden Baand. Den er lidt større end
foregaaende Art, idet Skallens Bredde er c. 20—23
mm og Højden c. 15—17 mm. Den skelnes i
Alm. let fra H. hortensis ved, at
Skalmundingens Læbe er mørkebrun og Mundingsvæggen
mørk. Det er en af de hyppigste Snegle i vore
Haver. Helix aspersa Müll. bærer paa mange
Steder i Udlandet Navnet H. Det er en syd- og
vesteuropæisk Form, der er indført og
naturaliseret i meget forsk. Klimater, f. Eks. i
Nordamerika, Brasilien, Nordafrika, Ile-de-France,
Australien og i Danmark. Her forekommer den
endnu kun paa en enkelt Lokalitet: paa
Christianshavns Vold, hvor den formerer sig livligt.
Dens Forekomst paa alle disse Steder forklares
derved, at fr. Sømænd fører den med paa
Skibene som Proviant. Her til Landet er den
indført 1890 af Etatsraad J. Collin. Den er noget
mindre end Vinbjergsneglen. Skallens Farve er
graalig ell. gullig med mørkebrune, ofte omtr.
sorte Baand, der jævnlig er afbrudte af
uregelmæssige siksakformede, lysegule Tværbaand ell.
Pletrækker. Til Slægten H. hører ogsaa
Vinbjergsneglen H. pomatia.
(A. C. J.). C. M. S.

Forskellige Farvevarieteter af Helix nemoralis.

Havestil, se Havekunst.

Havet [a’væ], Eugène Auguste Ernest,
fr. Litterat (1813—89), var Prof. i fr. litt. ved
École polytechnique og i lat. Veltalenhed ved
Collège de France. 1880 blev han Medlem af
Acadèmie des sciences, 1886 Direktør ved École
pratique des hautes études. Sin største
Fortjeneste har H. indlagt sig ved at udgive Pensées
de Pascal i autentisk Tekst, ledsaget af en
Kommentar (2 Bd, 3. Udg. 1881) og ved sin:
Le Christianisme et ses origines (4 Bd,
1871—84).

Havfauna. Havets Fauna er uhyre rig; i
Sammenligning med Landets og det ferske
Vands Fauna er den langt rigere paa Former,
medens Landfaunaen — p. Gr. af den uhyre
Mængde Insektarter — sikkert vil have
Overvægten, hvad det direkte Artsantal angaar.
Nogen skarp Adskillelse mellem H. og Land- og
Ferskvandsfaunaen lader sig ikke gennemføre;
talrige Former er knyttede til begge Omraader,
enten saaledes, at de tilbringer den største Del
af deres Liv i Havet, men for Forplantningens
Skyld maa søge til Landet (Sæler,
Svømmefugle, Havskildpadder), ell. det ferske Vand
(Laks), ell. omvendt saaledes, at de maa gaa
ud i Havet for at yngle, men ellers lever paa
Land (talrige tropiske Former af Krabber og
Eremitkrebs) ell. i Ferskvand (f. Eks. Aalen).

Inden for de enkelte Klasser og Ordener
stiller Forholdet mellem Land- og Havdyr sig
saaledes: Af Pattedyrene er Hvalerne og Søkøerne
(Sirenia) udelukkende
Havdyr, medens Sælerne,
trods den stærke
Tilpasning til Livet i Havet,
har bevaret en nøje
Tilknytning til Landet. Et
enkelt Rovdyr, Havodderen
lever i Havet; men alle de øvrige
Pattedyrordener bestaar udelukkende af Landdyr. Af
Fuglene er de talrige Svømmefugle mere eller
mindre nøje knyttede til Havet, men alle maa
de dog jævnlig ty til det faste Land, ogsaa uden
for Yngletiden. De fleste Krybdyr er Landdyr,
dog er der adskillige Havformer iblandt dem.
Af Skildpadderne er de egl. Havskildpadder
(Chelonia) og Koffertskildpadden (Sphargis)
Havdyr (men lægger deres Æg paa Land, paa
sandede Strandbredder). Krokodillerne hører
hjemme i det ferske Vand, men kan dog af og
til træffes i Havet. Af Øglernes talrige Orden
kan kun Hav-Leguanen (Amblyrhynchus
cristatus) fra Galapagos-Øerne regnes til
Havdyrene. Af Slangerne er Havslangerne
(Hydrophis), Acrochordinæ og enkelte Vandsnoge
Havdyr. Af de talrige uddøde Krybdyr var
Hvaløglerne (Ichthyosaurerne), Svaneøglerne
(Plesiosaurerne) og Mosasaurerne ægte Havdyr. Alle
Padder er Landdyr (ell. lever i Ferskvand). Af
Fiskenes store Klasse er langt de talrigste
Havdyr, dog er et ret betydeligt Antal knyttet til
det ferske Vand (f. Eks. Mallernes og
Karpernes store Familier). Det mest primitive af alle
ægte Hvirveldyr, Trævlemunden (Amphioxus),
tindes kun i Havet. Søpungene (Tunicaterne) er
udelukkende Havdyr. Af Bløddyrenes
(Molluskernes) Række er den allerstørste Del Havdyr,
kun af Sneglene er et betydeligt Antal Land-
ell. Ferskvandsdyr, og en lille Afdeling af
Muslingerne lever i Ferskvand; alle Blæksprutter,
Vingesnegle (Pteropoder), Baggællesnegle
(Opistobranchier), Kølsnegle (Heteropoder),
Søtænder (Scaphopoder) og Skallus (Placophora) er
Havdyr. Af Insekternes Hærskare er kun en
lille Gruppe, Havtægerne (Halobates), knyttet
til Havet. Af Edderkoppernes (Arachnidernes)
Klasse er kun en Gruppe af Mider
(Halacarinerne), samt Havedderkopperne
(Pycnogoniderne) ægte Havdyr; nogle enkelte Arter af
Edderkopper (Slægten Decis) lever dog i Havet nær
Kysten (i Koralblokke) paa lgn. Maade som
Vandedderkoppen i vore ferske Vande, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>